SF foreslår at oprette 'børnebaser' over hele landet
Forslaget kan blive en del af forhandlingerne om regeringens udspil, der skal sætte de anbragte børn og unge først.
Anbragte børn og unge oplever i dag stor ustabilitet, når de bliver fjernet fra hjemmet.
Derfor vil SF have oprettet såkaldte 'børnebaser' i kommuner landet over.
Børnebaserne skal være et tilbud, hvor de anbragte børn og unge kan få rådgivning og støtte samt have et netværk væk fra deres plejefamilie eller døgninstitution.
Samtidig skal børnebasen sørge for, at der reageres på bekymringer og mistrivsel i de tilfælde, hvor kommunen eller et tilsyn overser det.
I dag har man som anbragt allerede en kommunal sagsbehandler tilknyttet, men som det kommer frem i TV 2-dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet' er det ingen garanti for, at problemer og svigt i anbringelserne bliver opdaget.
- Hvis vi reelt vil styrke børns rettigheder, handler det også om, at der er nogen til at hjælpe dem med at forstå, hvad deres rettigheder er, siger socialordfører i SF Trine Torp.
Ifølge SF er fordelen med børnebasen, at det vil være nemmere for børnene og de unge at tale med en voksen, der står uden for systemet og ikke har ansvar for anbringelsen.
Flytninger giver ustabilitet
TV 2 kan i dokumentaren fortælle om Johnas Søndergaard Flarup, der blev fjernet fra hjemmet som 14-årig for derefter at blive flyttet fra sted til sted.
I alt blev han anbragt fire forskellige steder på mindre end tre år, og undervejs udviklede han et alvorligt stofmisbrug.
- Det ødelægger en person, det gør det, siger han.
SF vil med sit forslag sikre, at børn og unge samtidig med en anbringelse automatisk bliver tilknyttet børnebasen i deres kommune. Det skal sikre et fast og trygt holdepunkt.
- Det grundlæggende problem er, at de anbragte børn og unge har mange skift, og derfor mister mange kontakter fra deres hverdag. Vi ønsker at skabe et sted, som er deres, med stabilitet og kontinuitet, siger Trine Torp.
Børnebasen skal ifølge forslaget være for både nuværende og tidligere anbragte børn og unge, da mange også har brug for støtte i overgangen til voksenlivet.
Foruden rådgivning og støtte skal det også være et sted, hvor man kan være med til særlige arrangementer eller ture.
Røde partier åbne for initiativ
SF har tidligere anbefalet at oprette ’børnebaser’, men tager nu forslaget med til de kommende forhandlinger i forbindelse med regeringens udspil 'Børnene først', der blandt andet lægger op til flere anbringelser.
På forhånd siger socialminister Astrid Krag til TV 2, at forslaget fra SF lyder "interessant", mens Enhedslisten melder sig enige i behovet om en stabil holdeplads for de anbragte børn og unge.
- Mange skift betyder åbenlyst, at børn bliver rodløse og mangler en stabil base i deres liv med voksne, som kan se dem i øjnene, og som kender dem og kan hjælpe dem på vej, siger Pernille Skipper, socialordfører i Enhedslisten.
Hos Radikale Venstre kalder socialordfører Henrik Vinther tanken god, men partiet stiller spørgsmål ved, om initiativet skal være endnu en offentlig myndighed, eller om det måske hellere skal være et tilbud i samarbejde med en civilsamfundsorganisation.
- Det er nogen helt uden for systemet, som kan se det udefra og være på barnets side uanset hvad, siger han.
Milliardudgifter til anbringelser
I blå blok mener Det Konservative Folkepartis socialordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, at SF's forslag overordnet set lyder sympatisk.
Konservative ønsker selv at sikre alle anbragte unge en primær kontaktperson, så det kommer også an på, hvordan forslaget kan forenes med partiets egne idéer.
- Det er et forslag, jeg gerne vil have mulighed for at undersøge nærmere, herunder om der kommer noget om, hvad det skal koste, siger Brigitte Klintskov Jerkel.
I forvejen bruger kommunerne omkring ti milliarder kroner om året på anbringelser af cirka 12.000 danske børn.
SF har ikke sat beløb på udgifterne til at drive landsdækkende børnebaser, men partiet foreslår, at der afsættes en pulje, som kommunerne kan søge. Mindre kommuner skal kunne gå sammen om at lave en base.