Samfund

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i coronatallene

Mere end hver fjerde smittet har ikke-vestlig herkomst.

Udsendte fra Styrelsen for Patientsikkerhed går i disse dage fra dør til dør iført blå veste i Vollsmose for at tale med de lokale.

Det skyldes, at Vollsmose har landets absolut højeste incidenstal - altså smittede per 100.000 indbyggere. De seneste tal viser, at incidenstallet torsdag er 973, hvilket er langt over dobbelt så mange som landets nummer to, Ishøj.

Begge områder har det til fælles, at der bor mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, og det er ifølge Ishøjs borgmester en del af forklaringen på, at smittetallet er så højt.

- Der bor mange forskellige etniciteter i Ishøj, der gør, at det kan være svært at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Man overholder ikke reglerne nok, sagde borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøjlisten til TV 2 15. februar, da Ishøj toppede smittelisten.

Forklaringen i Vollsmose har været nogenlunde den samme - sprogbarriereren har gjort det svært at forstå komplicerede retningslinjer, og derudover bor folk tæt sammen og har en anden kultur.

Men i takt med at smittetallene siden årsskiftet generelt har været faldende for den danske befolkning som helhed, udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere igen en voksende andel af det samlede smittetal.

Det viser tal, som TV 2 har fået fra Statens Serum Institut.

Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere udgør ifølge de foreløbige tal for februar 26,3 procent af alle smittede i Danmark, til trods for at gruppen kun udgør 8,9 procent af befolkningen.

Andelen har ikke været så høj siden august, hvor gruppen udgjorde 47,2 procent af alle smittede.

Overrepræsenteret med 200 procent

Det var i den periode, der var høj smitte i Aarhus drevet frem af smitteudbrud i primært somaliske kredse. Alene i uge 32 var 70 procent af alle nye smittetilfælde personer med anden etnisk oprindelse end dansk.

Siden har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjort over 20 procent af alle smittetilfælde i fem ud af seks måneder.

Den tendens ser ud til at fortsætte i februar.

TV 2 har de seneste dage forsøgt at få tal fra SSI, der dækker hele februar, men det har ikke været muligt. Derfor dækker tallene i denne artikel kun første halvdel af februar, men indtil videre er måneden på vej mod den højeste andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i smittetallene i et halvt år.

Sammenlignet med det generelle befolkningstal vil det sige, at de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har en overrepræsentation i smittetallene på cirka 200 procent.

Da Statens Serum Institut i oktober lavede en rapport med status på coronasmitte blandt etniske minoriteter, viste der sig et lignende billede.

På det tidspunkt udgjorde borgere med ikke-vestlig herkomst 25,7 procent af det samlede antal smittede, altså en lidt lavere andel end nu.

Den høje smitte i miljøet kunne blandt andet skyldes, at personer med ikke-vestlig herkomst i højere grad arbejder i fag med tæt borgerkontakt og bor under forhold med et stort antal mennesker på et lille antal kvadratmeter, lød en del af forklaringen.

Og det er stadig de samme mekanismer, der gælder, fortæller professor Morten Sodemann, der er overlæge på indvandrermedicinsk klinik ved Odense Universitetshospital.

- Der bor en halv til to gange flere per husholdning, end der gør i en gennemsnitlig dansk husholdning. Så risikoen er dobbelt så stor. Hvis der så kommer en hjem, som i øvrigt har et job, hvor der er en høj risiko, så er det alene alt andet lige nok en pæn del af forklaringen, siger han til TV 2.

Incidenstal afgørende for genåbning

Det er fuldstændig afgørende, at incidenstallet forbliver lavt, hvis man vil lave lokale genåbninger. Det mener virolog Allan Randrup Thomsen, der mandag sagde til TV 2, at et incidenstal på 100 burde være smertetærsklen.

Han er en del af den referencegruppe bestående af virologer og eksperter inden for epidemiologi, økonomi og samfundsforhold, som løbende rådgiver regeringen.

Lige nu er Odense i en situation, hvor Vollsmoses høje incidenstal holder hele kommunen over den grænse og giver Odense Kommune et incidenstal på 115.

Dermed vil kommunen ikke kunne åbne, hvis Allan Randrup Thomsens smertegrænse bliver fulgt.

Uddannelse spiller ind

Morten Sodemann peger også på en anden problemstilling, nemlig at det kan være svært for den befolkningsgruppe at følge myndighedernes anbefalinger. Det skyldes, at jo kortere uddannelse man har, jo sværere har man ved at omsætte råd til sin egen hverdag.

- Det er simpelthen noget, man lærer i skolen, det med at omsætte information til handling og til adfærdsændring og at forstå, hvorfor myndighederne siger, som de gør, forklarer Morten Sodemann.

Endelig peger han på, at det kan være svært at opspore smittekæder i indvandrermiljøer, fordi det er svært at stille sig frem og sige, at man er smittet, og hvem man har været sammen med.

- Det er et problem blandt etniske danskere, blandt unge, men det er et større problem her, fordi man ikke angiver nogen. Det er måske noget, man har med hjemmefra: Jo mindre man siger, jo mindre kommer man i ballade med myndighederne, og jo mindre bliver man hængt ud i miljøet, siger Morten Sodemann.

Da SSI udgav deres rapport i oktober, konkluderede forskerne ligeledes, at boligforhold kunne være en af flere årsagssammenhænge til den højere smitteandel hos ikke-vestlige indvandrere. Ligesom SSI slog fast, at andre faktorer formentlig havde indflydelse på smittetallet i den befolkningsgruppe.

"Der kan være andre sociale, adfærdsmæssige og økonomiske faktorer, som også har betydning", konkluderede Peter H. S. Andersen, afdelingslæge på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse under SSI.