Samfund

Fra mystisk lidelse til kendt sygdom - dansk forsker vinder stor pris for migræneforskning

Sammen med tre andre udenlandske forskere modtager Jes Olesen prisen for mere end 40 års forskning, der har ført til nye behandlingsmuligheder.

Da Jes Olesen i slutningen af 1970’erne for alvor sporede sig ind på sit forskningsfelt, betragtedes migræne nærmest som en form for psykisk lidelse.

Ingen forstod dengang, hvorfor op mod ét ud af syv mennesker i verden med jævne mellemrum oplevede stærke smerter i hovedet.

Smerter der kan gøre den ramte ude af stand til at foretage sig noget, og som dukker op ud af det blå for dernæst at efterlade en udmattende frygt for, hvornår næste anfald rammer.

Man betragtede det som hypokondri eller en hysterisk lidelse, som især kvinder klagede over

Jes Olesen, professor

Men takket være fire årtiers grundforskning forstår verden nu meget mere om, hvordan migræne opstår.

At det ikke handler om dovenskab eller hysteri, men at smerten i hjernen har en biologisk årsag, som kan behandles målrettet.

Bag forskningen står særligt fire forskere, som udover Jes Olesen tæller Lars Edvinsson fra Sverige, Peter Goadsby fra Storbritannien og Michael Moskowitz fra USA.

Tilsammen har de frembragt så meget ny viden om migræne og hovedpine, at de modtager hjerneforskningsprisen 'The Brain Prize'.

Det har uddeleren af prisen, danske Lundbeckfonden, offentliggjort torsdag.

- Det er en stor overraskelse og ære, for man kan aldrig regne med noget, når det drejer sig om verdens største hjerneforskerpris. Det bliver ikke større, siger Jes Olesen, der er den første dansker til at modtage prisen.

Fandt stof i hjernen, der udløser migræne

Gennembruddet i international migræneforskning kom, da den amerikanske professor Michael Moskowitz i 1979 påviste, at migræneanfald - helt simpelt forklaret - involverer en sammenhæng mellem trigeminus-nerven og blodkarrene i hjernehinden.

Efterfølgende påviste prismodtagerne Lars Edvinsson og Peter Goadsby at et signalstof i hjernen kaldet CGRP udløses af trigeminus-nerven under et migræneanfald, og at stoffet i høj grad bidrager til en udvidelse af blodkarrene i hjernehinden.

Det store spørgsmål var nu, om udløsningen af CGRP i hjernen kunne være årsag til migræneanfald.

Det var en mystisk sygdom, som man ikke kunne studere eller behandle

Jes Olesen, professor

Svaret kom fra Jes Olesen og hans forskerhold. De påviste ved forsøg på migrænepatienter, at indsprøjtning af CGRP udløser migræneanfald og senere i 2004, at stoffer, der blokerer CGRP, kan behandle migræne.

Jes Olesens opdagelser blev derfor altafgørende for, at der for få år siden kom lægemidler på markedet, som stort set uden bivirkninger kan forebygge migræne ved hjælp af antistoffer mod CGRP.

Foruden sine medicinske opdagelser har Jes Olesen stået i spidsen for at klassificere migræne og andre hovedpiner som neurologiske sygdomme i hele verden.

- I løbet af de sidste 30 år har vi ordnet alle hovedpinesygdomme i grupper og angivet klare kriterier for, hvad eksempelvis migræneanfald er. Det betyder, at patienter over hele verden bliver diagnosticeret på samme måde, og at forskningen kan bruges på tværs af lande, når alle arbejder efter de samme definitioner, siger Jes Olesen.

Fakta: Migræne

  • Cirka 640.000 danskere har migræne
  • Migræne er ofte halvsidige, pulserende hovedpineanfald, som varer fra timer til flere døgn
  • Migræne rammer dobbelt så mange kvinder som mænd
  • Der findes forskellige typer migræne; kronisk og med og uden aura. Nogle får anfald få gange om måneden, mens andre har næsten daglige anfald
  • Hvert år koster migræne 420 millioner kroner i behandling og 1,2 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste
  • Det anslås, at sygdommen er skyld i mere end 700.000 tabte arbejdsdage om året i Danmark

Kilde: SST, Sundhed.dk og Hovedpineforeningen

En underbelyst 'kvindesygdom'

I 2001 grundlagde den nu 79-årige Jes Olesen Dansk Hovedpinecenter, der holder til på Rigshospitalet i Glostrup og er hjørnestenen i behandlingen af danske hovedpinepatienter.

Sideløbende med sin forskning begyndte Jes Olesen således også at behandle patienter.

Den oprindelige interesse for mennesker, der lider af hovedpine, begyndte, fordi Jes Olesen interesserede sig særligt for de store folkesygdomme.

Her opdagede han, at der manglede viden om migræne.

- Det var en mystisk sygdom, som man ikke kunne studere eller behandle, siger han.

Jeg har mødt så mange patienter og set, hvor dårligt de har det. Det er dem, jeg gør det for

Jes Olesen, professor

At den udbredte lidelse var underprioriteret, skyldtes ifølge Jes Olesen flere ting.

For mennesker der ikke selv lider af migræne, var det svært at forstå smerten, fordi den ikke umiddelbart kan måles eller ses, forklarer han.

- Man betragtede det som hypokondri eller en hysterisk lidelse, som især kvinder klagede over, siger Jes Olesen.

Oftest er det nemlig kvinder, som rammes af migræne, og det kan yderligere have bidraget til den manglende fokus på lidelsen, mener han.

- Historisk set var redaktører på de store tidskrifter, bestyrelsesmedlemmer i fondene, sundhedspolitikere og hospitalsledere alle mænd. Det, tror jeg, har haft en betydning, siger Jes Olesen.

Trods snarlig pension er der nye milepæle i horisonten

Sammen med hæderen modtager de fire prismodtagere tilsammen 10 millioner kroner.

Det er deres store gennembrud og arbejde for at finde de underliggende mekanismer bag migræne, som blev afgørende for, at netop de skulle have prisen i år.

- For 50 år siden forstod man ikke, hvad hovedpine var. Nu kan man pege på lige præcis det her signalstof og vise, at det udløser migrænesmerte og blokere det. Det er banebrydende, siger forskningsdirektør i fonden Jan Egebjerg.

Selvom Jes Olesen efter eget udsagn snart er pensionsmoden, er han stadig drevet af den samme motivation, der greb ham som ung forsker.

- Jeg har mødt så mange patienter og set, hvor dårligt de har det. Det er dem, jeg gør det for. Da jeg startede, havde de ingen steder at gå hen. Derfor er det fantastisk at se, at mit arbejde faktisk kan hjælpe de mennesker, siger han.

Jes Olesen vil i de kommende år derfor fortsat arbejde videre med både forskning og behandling af migrænelidende:

- Vi arbejder på at få en bedre forståelse af genetikken bag migræne, og så skal vi finde ud af, hvordan de forskellige stoffer, der udløser migræne, arbejder sammen under et anfald.

- Der er hele tiden en ny milepæl, siger Jes Olesen.

Medicinalvirksomheden Lundbeck ejer selv et patent på et af de nye lægemidler, der blokerer CGRP. 69 procent af Lundbeck er ejet af Lundbeckfonden, men fonden understreger over for TV 2, at fonden arbejder uafhængigt af sit datterselskab Lundbeck, og at komiteen, der udpeger vinderne af 'The Brain Prize', arbejder uafhængigt af fonden. Lundbeckfonden uddeler hvert år over 500 millioner kroner til forskning.

Jes Olesen oplyser, at han ikke har personlige økonomiske interesser i lægemidler mod migræne og således ikke er medejer af patenter bag de nye CGRP-lægemidler mod migræne.