EU ser på data fra Sputnik V
Hvis den russiske vaccine bliver blåstemplet af EMA, vil det være første gang nogensinde, at et russisk lægemiddel bliver det.
Det Europæiske lægemiddelagentur EMA er nu gået i gang med at undersøge data fra den russiske Sputnik V-vaccine. Det er første skridt i den proces, der på sigt kan munde ud i en nødgodkendelse af endnu en vaccine mod coronavirus.
Det oplyser EMA på sin hjemmeside.
Vaccinen er udviklet af forskningsinstituttet Gamaleya, som endnu ikke har ansøgt om at få vaccinen godkendt.
Processen i EMA med at kigge på data, inden en eventuel ansøgning lander, er sat i søen for hurtigere at kunne godkende vacciner end de normale procedurer. Men EMA kan endnu ikke sætte en konkret tidshorisont på, hvornår en eventuel godkendelse vil kunne finde sted.
- Men det vil tage kortere tid end normalt at evaluere end eventuel ansøgning, fordi vi løbende ser på dataen, skriver EMA.
Hvis den russiske vaccine bliver blåstemplet af EMA, vil det være første gang nogensinde, at et russisk lægemiddel bliver det.
Vaccinen er i brug i Ungarn og i Slovakiet, mens også Rusland, Mexico og en række Sydamerikanske lande vaccinerer indbyggerne med Sputnik-doser.
91,6 procent effektiv
Rusland var et af de første lande, der meddelte, at man var i gang med at udvikle en vaccine.
Det videnskabelige tidsskrift The Lancet skrev i februar, at vaccinen var 91,6 procent effektiv og at kliniske studier blandt 20.000 deltagere ikke havde vist nogle alvorlige bivirkninger.
Selv om der er mindre offentlig tilgængelig data på med det russiske studiet end på andre vacciner, ser det fornuftigt ud, vurderer Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital.
- Studiet er mindre end det, der har sikret godkendelse til Moderna og Pfizer, så den statistiske usikkerhed vil være lidt større, men det er stadig et meget stort og substantielt studie, sagde han til Jyllands-Posten, da artiklen blev offentliggjort i The Lancet.
Vaccinen virker ved, at man pakker coronavirussens arvemateriale ind i en "skal" af en almindelig forkølesesvirus – en adeno-vektoren – der transporterer arvematerialet ind i kroppen, hvor immunforsvaret går igang og danner antistoffer.
Ikke på den danske indkøbsseddel
Sputnik-vaccinen er ikke en af de vacciner, som Danmark har sikret sig købsaftaler på.
På et samråd tirsdag i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Danmark ikke har kontaktet Rusland med henblik på vaccinekøb.
- Det bliver først relevant, når den er godkendt af EMA, sagde han.
Når det sker, er det en anden situation, tilføjede han – uden dog at svare på, hvad Danmarks holdning er til at købe den russiske vaccine, hvis det bliver muligt.
Fra underdog til rullende vurdering
Den russiske vaccine er gået fra en underdog til en mere seriøs vaccinekandidat i EU, hvor man har kæmpet med forsinkelser på vaccineleverencer.Blandt andet har Tysklands kansler, Angela Merkel, sagt, at vaccinen kan produceres på tyske fabrikker. Det samme har Østrigs kansler, Sebastian Kurz.
- Enhver vaccine er velkommen i Europa, sagde Merkel.
Men andre politikere i EU advarer om, at vaccinen er et geopolitisk våben, som Moskva bruger til at manipulere med.
En anden bekymring, som blandt andet EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har luftet er, at der stadig er probelmer med at rulle vaccinen ud i Rusland.
- Jeg undrer mig over, hvorfor Rusland i teorien tilbyder andre millioner og millioner af doser, mens de ikke gør de store fremskridt i at vaccinere deres egne indbyggere, lød det fra hende i midten af februar.