Det er historien om igen, siger tidligere Godhavndreng om nye afsløringer
Flere partier kræver bedre uddannet personale og stærkere tilsyn med opholdssteder efter ny dokumentar.
Poul-Erik Rasmussen er skuffet over de forhold for anbragte børn og unge, som kommer frem i TV 2-dokumentaren 'Nødråb fra Børnehjemmet'.
Han er et af de tidligere børnehjemsbørn, som forrige år modtog en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S) for misrøgt og overgreb på drengehjemmet Godhavn.
For selvom Poul-Erik Rasmussen siger, at der ikke længere er noget, der kan komme bag på ham, havde han håbet på, at det stod bedre til her 50 år efter sin egen anbringelse.
- Det er jo historien om igen. Når voksne skal passe på børn, uden at de har en skid forstand på det, så går det galt.
Poul-Erik Rasmussen var anbragt på Godhavn fra 1962 til 1965 og var i løbet af de tre år offer for tæsk og ydmygelse fra de voksne.
I 'Nødråb fra børnehjemmet' hævder flere nuværende og tidligere anbragte på Godhavn, at de igennem flere år var udsat for vold og unødvendig magtanvendelse fra personalet, men at ingen tror på dem. De har derfor selv optaget videoer med deres mobiltelefoner, som viser trusler og hårdhændet behandling.
- Jeg håbede, at det var blevet bedre. Men det er kun blevet bedre på den måde, at nu slår man ikke børnene sønder og sammen, siger Poul-Erik Rasmussen.
Red Barnet: Rystende og utilgiveligt
Fysisk magtanvendelse imod anbragte børn og unge skal ifølge loven begrænses til det absolut nødvendige og må kun bruges, hvis for eksempel de er til fare for sig selv.
Men i dokumentaren fortæller flere børn om unødvendig magtanvendelse eller decideret vold fra de ansattes side.
- Det er rystende optagelser og fuldstændig utilgiveligt, når vi som samfund svigter så massivt, som vi ser i den her dokumentar. Især over for nogle børn, der allerede er blevet svigtet derhjemme, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Hun ser det som et stort problem, at for mange ansatte på bostederne ikke har uddannelse og kvalifikationer til arbejdet med de sårbare børn. Det kan alt for ofte resultere i en hård tilgang og unødvendige magtanvendelser, hvis børn er udadreagerende.
Derudover er man nødt til at sikre bedre tilsyn med opholdsstederne end i dag, lyder det fra Red Barnet.
- Det mest rystende er jo næsten, at det ikke er en ny situation, at vi har været her før, og alligevel bliver der ved med at komme sager som det her frem, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Efterlyser bedre personale
Afsløringerne om forholdene for de anbragte børn og unge vækker også opsigt på Christiansborg.
De konservatives socialordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, fortæller, at hun selv tidligere har været ansat på en døgninstitution, hvor hun måtte stoppe på grund af forhold, som hun ikke kunne se sig selv som værende en del af.
Derfor bliver hun også vred over de billeder, man ser i dokumentaren, og som hun beskriver som "meget voldsomme".
- Der er behov for at få kigget på det faglige niveau, så vi kan sikre, at der er et vist niveau hos de ansatte, som har med de unge at gøre. Vi er nødt til at sikre, at børnene får en ordentlig omsorg.
Hun lægger sig dermed på linje med både Red Barnet og Poul-Erik Rasmussen, som efterlyser, at de anbragte børn bliver mødt af fagpersonale med den rette baggrund.
Samme ønske har Radikale Venstres socialordfører, Henrik Vinther, der kalder TV 2-dokumentaren for "hjerteskærende". Han mener, at der er behov for en reform af hele institutionsområdet.
- Der skal være en garanti for, at man kan sit kram, siger han.
Minister i samråd
I dokumentaren kommer det også frem, at langt fra alle magtanvendelser bliver indberettet til myndighederne, selvom loven kræver det. Der er derfor et mørketal for det reelle omfang.
Det vækker bekymring hos Nye Borgerliges socialordfører, Mette Thiesen, der kalder socialminister Astrid Krag (S) i samråd om sagen.
Samtidig hæfter ordføreren sig ved, at S-regeringen med et nyt udspil vil sikre, at flere børn bliver tvangsanbragt.
- Så er det fuldstændig essentielt at sikre, at de her meget sårbare børn og unge kommer et sted hen, hvor der bliver taget ordentlig hånd om dem, siger Mette Thiesen.
Forventer langvarig kamp
Den tidligere Godhavndreng Poul-Erik Rasmussen fortæller, at han i dag har bearbejdet sine egne oplevelser gennem så mange år, at de nye historier næsten gør mere ondt på ham at høre.
- Jeg håbede, at synet på anbragte børn kunne blive bedre, men det går sgu langsomt, siger han.
Han har svært ved at forholde sig til, om drengene i TV 2-dokumentaren også skal have en officiel undskyldning, som han og mange andre selv fik i 2019. Men de bør få en undskyldning fra det personale, som har givet dem en hårdhændet behandling, mener han.
Efter årtiers kamp for at forbedre forholdene som formand for Landsforeningen Godhavnsdrengene er han foruroliget over, at forholdene på nogle opholdssteder stadig er så problematiske i dag.
- Vi skal generationer igennem, før det bliver bedre det her. Det er ikke noget, man bare lige gør, og slet ikke når man gør det på den forkerte måde, siger Poul-Erik Rasmussen.