Coronavirus

Dansker i Sverige ved ikke, hvem hun skal lytte til: - Mor siger en ting. Far siger en anden

I Sverige har sundhedsmyndighederne stået i spidsen for coronavirus. I Danmark er det regeringen. Nu møder svenskerne kritik efter stigende smitte.

Caroline Kjelsmark, der til dagligt bor i Stenungsund 30 kilometer nord for Göteborg, måtte selv træffe beslutningen om at lukke ned for sit familiegymnastikhold, da coronavirus brød ud.

På lærerværelset på det svenske gymnasium, hvor hun arbejder, har de selv siddet og diskuteret, hvorvidt eleverne skulle komme i skole.

I Sverige har man nemlig valgt en noget anden tilgang til at håndtere pandemien end for eksempel i Danmark. Og det har været forvirrende, fortæller den 48-årige danske kvinde, som har boet i Sverige de sidste otte år.

- Det er svært, når man har to moderlande, især fordi det er så forskelligt, når man ser nyheder om coronavirus i de svenske versus de danske medier. Mange danskere i Sverige har oplevet den her skizofreni, siger Caroline Kjelsmark til TV 2.

I starten af pandemien ville Caroline Kjelsmark gerne fortælle sine svenske venner, hvordan de skulle agere, men hun fandt hurtigt ud af, at man som udlandsdansker bliver nødt til at rette sig efter de svenske råd, for ellers fungerer det ikke i praksis.

- Mor siger en ting. Far siger en anden. Til sidst må man bare handle efter det land, man nu bor i, fastslår hun med henvisning til, at det er i Danmark er statsminister Mette Frederiksen, der svinger taktstokken, mens det i Sverige er statsepidemiolog Anders Tegnell, som er synonym med landets coronaindsats.

I Sverige stiger smitten, i Danmark falder den

I Sverige ser de lige nu ind i en potentiel tredje bølge. For tredje uge i træk er coronasmitten stigende, og svenskerne skal forvente, at stigningen kommer til at fortsætte ind i foråret, lød det fra den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell på et pressemøde tirsdag.

I Sverige indførte man nye restriktioner 1. marts, og nu skal barer og restauranter eksempelvis lukke klokken 20.30. I modsætning hertil gik Danmark i gang med en gradvis genåbning 1. marts, og smitten har i en længere periode været nedadgående.

I løbet af pandemien har Danmark og Sverige grebet coronakrisen meget forskelligt an, og mens danskerne har levet med mundbind og skrappe restriktioner, har svenskerne stadig kunne gå på restauranter, træne i fitnesscentret og stå på ski ned af de svenske skiløjper.

For at forstå svenskernes håndtering til at komme ud af krisen, skal vi tilbage til Anders Tegnell. Statsepidemiologen, der er ansat i den svenske sundhedsstyrelse, har været en afgørende person i Sveriges coronahåndtering og hovedarkitekten bag den svenske strategi.

Da coronavirus begyndte at sprede sig i Sverige i foråret 2020, var det primært Anders Tegnell, der stod i spidsen for pressemøderne og præsenterede nye tiltag. Hvorimod den svenske statsminister Stefan Löfven primært har påtaget sig rollen som formidler af eksperternes råd.

En kontrast til Danmark, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) har været den mest fremtrædende figur, alt imens Søren Brøstrøm har spillet en mindre birolle.

Tidligere er det blandt andet kommet frem, at regeringens nedlukning af landet 11. marts ikke var på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefaling, som statsministeren ellers proklamerede på pressemødet.

Svensk strategi led et knæk i efteråret

Lone Simonsen, der er professor og epidemiolog ved Roskilde Universitet, var tidligt i coronaforløbet ude og rose Anders Tegnell og de svenske sundhedsmyndigheder for deres strategi.

I Sverige var de hurtige til at sætte forsamlingsforbuddet ned fra 500 til 50, og det spillede ifølge Lone Simonsen en afgørende rolle i forhold til, at Sverige opnåede et meget lavt smittetal i sommerperioden.

Professoren mener dog, at Sveriges strategi vendte i oktober, hvor blandt andet forsamlingsforbuddet blev hævet til op mod 300 personer.

I denne periode blev den svenske regering mere synlig i sin fremtræden, og i stedet for kun at lytte til de svenske sundhedsmyndigheder, blev der også truffet beslutninger på politisk plan. Lone Simonsen vil ikke kommentere på, om det var en større politisk indgriben, som ifølge hende fik den svenske strategi til at knække.

Hun understreger dog, at Sverige i sommer var et eksempel på, at når man følger sundhedsmyndighederne, er det nemmere at holde en stabil kurs. Så længe man altså også holder fast i kursen.

- Det, der skete i Sverige, var, at man havde et af de laveste smittetryk, og så sagde man fedt, nu åbner vi bare op for det hele, men man skal ikke kun se på, om smitten er lav, men også i hvilken retning den går i, understreger Lone Simonsen.

Voksende kritik af Anders Tegnell

De svenske smittetal har i løbet af det sidste år været meget svingende. I sommer kunne vores naboland bryste sig af at have nogle af de laveste smittetal på verdensplan. I løbet af efteråret steg det tal med en høj hastighed, og det fik den svenske regering til at skærpe restriktionerne.

Og det hjalp. Kurven knækkede. Men så kom de nye og mere smitsomme varianter også til Sverige, og i løbet af februar er smittetallene kun gået op ad.

Men det er ikke kun smittetallene, som har været svingende. Det samme har stemningen været omkring Anders Tegnell. Kritikken til Sveriges førende coronaekspert er intensiveret i takt med smittetallene, og oppositionen kræver nu, at magten bliver taget fra ham.

Sveriges næststørste parti Moderaterne fremlagde i sidste uge i et debatindlæg i Dagens Nyheter et forslag om, at politikerne i højere grad skal tage styringen i coronahåndteringen frem for sundhedsmyndighederne.

Partileder Ulf Kristersson og politisk ordfører Elisabeth Svantesson, der er forfatterne bag debatindlægget, ønsker at Sverige lader sig inspirere af Danmark og Norge og opererer efter et såkaldt forsigtighedsprincip.

Et forsigtighedsprincip, der dog også har mødt kritik i Danmark, hvor målinger viser, at tilliden til regeringens strategi er dalende.

I Danmark vil man hellere gøre for meget end for lidt

På mange områder ligner det danske og svenske krisesystem hinanden. Det påpeger, Laurits Rauer Nielsen, der er lektor i katastrofe- og risikomanagement, til TV 2. Særligt kendetegnende for det danske kriseberedskab er, at de handler efter et handlingsprincip.

Det betyder, at hvis de danske myndigheder er i tvivl i en uklar situation som coronapandemien, skal de hellere etablere et lidt for højt beredskab.

- Hellere gøre lidt mere end lidt mindre, er ifølge Laurits Rauer Nielsen den danske tankegang.

Lektoren i katastrofe- og risikomanagement vil ikke sætte lighedstegn mellem det manglende handlingsprincip og Sveriges måde at håndtere coronavirussen på, men han mener, at det kan give forklaring til den forskel, man ser mellem Danmark og Sverige.

I Sverige har de også overvejet at tilføje handlingsprincippet til deres kriseværktøjskasse, men tilbage i foråret, hvor Laurits Rauer Nielsen sidst var i kontakt med sine svenske kollegaer, havde naboerne ikke indført det.

Sverige kan se ind i en længere genåbning

Tilbage i Stenungsund hos Caroline Kjelsmark fortæller hun, at coronatrætheden også har gjort sit indtog hos svenskerne.

Fordi Sverige har indført færre restriktioner end Danmark, er det hendes forventning, at Sverige vil være længere tid om at komme tilbage til en hel normal hverdag. Især med de nye advarsler om en tredje coronabølge.

Allermest håber den danske gymnasielærer, at de svenske myndigheder kan få bugt med dødstallene, hvor der tirsdag var registreret 12.882 døde mod Danmarks 2367.

- Det er der, den rigtige svenske tragedie ligger, afslutter hun.

I Sverige er der på nuværende tidspunkt givet 7,14 vaccinedoser per 100 indbyggere, mens det tal i Danmark er på 10,9 per 100 indbyggere. Du kan få et overblik over de to landes vaccinetal her.