Dansk vaccinefabrik blev solgt for en slik - kunne den have hjulpet os nu?
Sagen om den danske vaccineenhed, der i 2016 blev solgt, vakte stor debat. Spørgsmålet er nu, om den kunne have gavnet danskerne i kampen mod corona?
Coronapandemien har nu floreret i Danmark i mere end et år, og overalt i verden sættes liden til den påbegyndte vaccineudrulning.
Tirsdag kom det frem, at et samarbejde mellem Danmark og Israel kan føre til opførelsen af vaccinefabrikker i Israel.
Vi skal dog ikke mere end fem år tilbage i tiden, før en vaccinefabrik fandtes i Danmark. Den danskejede vaccineenhed i Statens Serum Institut (SSI) blev dog solgt i 2016 til en saudisk sheik for 15 millioner kroner.
Beslutningen om at sælge, salgsprisen og processen omkring handlen blev efterfølgende mødt af skarp kritik.
Ifølge Ole Helby Petersen, der er ph.d. og professor ved Institut for Samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, har det konsekvenser, når et land vælger at udlicitere vaccineproduktion.
- Som stat eller land mister man forsyningssikkerheden. Det kan skabe usikkerhed, og man mister indflydelse og råderet over produktionen, siger han
Set i lyset af coronapandemien spekuleres der nu i, hvorvidt Danmark ville have haft gavn af vaccineenheden, hvis den var blevet på danske hænder dengang i 2016?
For at finde svaret på det, er vi først nødt til at forstå, hvad der egentlig førte til, at et saudisk konglomerat endte med at få fingrene i den danskejede vaccineenhed "for en slik".
Lang proces, kontroversiel køber og rabat
Vaccinefabrikken blev frem til salget i 2016 benyttet til at producere vacciner til børnevaccinationsprogrammet, heriblandt vacciner mod kopper og mæslinger.
Det var Statens Serum Institut, der stod bag driften af enheden og den dertilhørende produktion.
Men i 2012 gav SR-regeringens økonomiudvalg med daværende finansminister Bjarne Corydon i spidsen ordre om, at SSI's vaccineenhed skulle værdisættes med henblik på salg.
Årsagen til den beslutning skal findes i den underskudsforretning, fabrikken på det her tidspunkt præsterede.
- Man kunne simpelthen få vaccinerne meget billigere på det private marked. På den måde var det en logisk nok beslutning at sælge, men processen omkring salget var meget langvarig og uskøn, siger professor i sundhedspolitik og økonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Petersen til TV 2.
En arbejdsgruppe vurderede i 2014 markedsværdien af vaccineenheden til 285 millioner kroner.
Kontroversielt salg
I 2016 blev en køber så præsenteret. Valget faldt på saudiarabiske Aljomaih Group, og i juni måned blev salget endeligt godkendt af Folketingets Finansudvalg. På det tidspunkt var der gået fire år, siden salgsprocessen blev iværksat.
Salgsprisen for SSI's vaccineenhed lød på 15 millioner kroner. Et decideret røverkøb, mener Kjeld Møller Petersen.
Året efter kunne Ekstra Bladet berette, at de nye ejere af Statens Serum Instituts vaccineproduktion havde tråde til den omdiskuterede organisation Det Muslimske Broderskab, som er fortaler for sharia-lovgivning.
Daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) gav i den forbindelse udtryk for, at hun ikke var klar over forbindelsen til Det Muslimske Broderskab, og at køberen var valgt, da hun tiltrådte som minister.
Senere er det kommet frem, at sheik Abdulaziz Hamad Aljomaihs firma AJ Vaccines er placeret i skattely.
Stor kritik af salg
Salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion fik hård kritik for at være et mønstereksempel på, hvordan en sådan virksomhed ikke skal sælges.
Umiddelbart efter salget gik Statsrevisorerne ind i sagen på eget initiativ, hvor særligt processen omkring salget var i fokus.
Undersøgelsen resulterede i tre konkrete kritikpunkter, der "bidrog til at forlænge processen, forringe ministeriets forhandlingsposition og forringe salgsprisen":
- Der blev ikke i forberedelsesfasen udarbejdet en forretningsplan, der var tilstrækkeligt underbygget til, at den kunne danne grundlag for bydernes vurderinger af vaccineproduktionen.
- Der blev ikke i salgsprocessen udarbejdet en plan for it-adskillelsen mellem de aktiviteter, som skulle blive i Statens Serum Institut og de frasolgte aktiviteter.
- Der blev ikke indgået fastholdelsesaftaler med kernepersonale, som kunne give personalet incitament til at bidrage konstruktivt til forløbet hele vejen til afslutning.
Aljomaih Group fik foruden den nedsatte pris en huslejerabat på minimum 88 millioner kroner over fire år. Derudover blev der brugt millioner af kroner på konsulenter i forbindelse med salget.
Ifølge Statsrevisorerne betød Sundheds- og Ældreministeriets "langsommelige gennemførelse af salget”, at staten endte med et underskud på 279 millioner kroner. Altså langt fra den oprindelige forventning om et overskud på mellem nul og 285 millioner kroner.
Bagklogskab er ikke lig med indsigt
Statsminister Mette Frederiksen skal torsdag til Israel, hvor regeringen er i dialog med premierminister Benjamin Netanyahu og Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz for at diskutere et samarbejde om vacciner.
I den forbindelse er det nærliggende at spørge, om ikke Danmark ville have haft stor gavn af den danske vaccineenhed i SSI i kampen mod coronapandemien, hvis ikke den var blevet solgt i 2016.
Hvis man spørger professor i sundhedspolitik Kjeld Møller Petersen, er svaret entydigt nej.
- En vaccinefabrik er jo ikke bare en vaccinefabrik. Danmark solgte en fabrik, der i 2016 ikke var topmoderne. Det ville kræve en enorm omstilling at forberede den enhed til produktion af coronavacciner.
Selv hvis man nåede i mål med den teknologiske omstilling, ville det ske så sent, at vaccinekapaciteten globalt ville sikre forsyning af vacciner til konkurrencedygtige priser.
- Det er bagklogskab at påstå, at det havde givet rigtig god mening at have beholdt vaccinefabrikken i Danmark, og bagklogskab er ikke altid det samme som indsigt.
Den holdning bakker Lars Holger Ehlers, der er professor i sundhedsøkonomi ved Ålborg Universitet, fuldt ud op om.
- Den teknologiske platform, der var dengang, ville ikke kunne bruges til en covid-19-vaccine. Selv hvis man havde opdateret den frem mod 2020, så ville man aldrig kunne have forberedt hverken teknologien eller kompetencerne på coronavirus, siger han.
Rigtigt eller forkert salg
Eksperterne, TV 2 har talt med, er enige om, at det ikke giver mening at kritisere salget af vaccineenheden fra et sundhedsfagligt perspektiv.
- Der er ikke nogen grund til at kritisere salget af fabrikken set i lyset af covid-19. Vi kunne ikke have brugt den i forbindelse med nedkæmpningen af corona, siger Lars Holger Ehlers, der pointerer, at forløbet omkring selve salget og den endelige pris er en anden sag.
Professor Ole Helby Petersen ved Institut for Samfundsvidenskab er enig. Han påpeger, at covid-19 dog viser nogle af de ulemper, der er ved ikke have kapaciteten selv.
- Vi bliver afhængige af et velfungerende internationalt samarbejde og af de private vaccineproducenter. Det kan dog være en skrøbelig konstellation i krisetider, som hvis der eksempelvis er krig, siger han.
På trods af den lave pris og den afgivelsen af kontrol, mener heller ikke han, man kan sige, at det var en fejl at sælge enheden. I hvert fald ikke set i lyset af den nuværende pandemi.