Coronavirus

For første gang i lang tid stiger smitten på verdensplan – åbner verden for hurtigt op?

Coronatræthed og blind tiltro til effekten af vaccineudrulningen giver panderynker i WHO.

Foråret er på vej, og den lange vej mod en fuldt vaccineret verdensbefolkning bliver kortere dag for dag.

Præcis som i Danmark er flere lande begyndt at lempe på coronarestriktionerne på baggrund af faldende smittetal og i takt med vaccineudrulningen.

Hvis lande kun sætter deres lid til vaccinerne, begår de en fejl

Tedros Adhanom Ghebreyesus, generalsekretær i WHO

Men hos Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) advarer man mod at lade sig "forlade på vaccinerne allerede nu".

Udtalelserne kommer i kølvandet på, at det globale smittetal har knækket en ellers faldende kurve, så det daglige antal nye smittede igen stiger fra dag til dag.

Er verdenssamfundet for hurtigt ude med genåbningerne i forhold til, hvor vi står med vaccineindsatsen og spredningen af smitsomme varianter af corona?

Det har TV 2 talt med to af landets coronaeksperter om.

Genåbninger kan ikke sammenlignes

Når man vurderer potentialet og risikoen ved en ny genåbning både i Danmark og på verdensplan, er det afgørende, at man ikke sammenligner situationen med foråret 2020.

Det vurderer Viggo Andreasen, som er professor i epidemiologisk matematik på Roskilde Universitet.

- Vi er et helt andet sted nu og kæmper mod en helt anden variant af virus. Også selvom vaccinationen er i gang, siger han.

Den helt store faktor i øjeblikket er den britiske variant, B117, der ifølge virologen har potentiale til at at tidoble antallet af nye smittede, hvis man helt fjerner restriktionerne.

- Det er skræmmende og et godt eksempel på, hvorfor man skal være meget påpasselig med genåbningen i den situation, vi står i nu, siger han.

Netop derfor bekymrer de mange politiske diskussioner om yderligere og accelereret genåbning forskeren.

- Jeg kan godt forstå, at regeringen vælger en genåbning nu, for folk mistrives forfærdeligt. Det må bare ikke ske i en sådan grad, at den britiske variant for alvor begynder at sprede sig. Så står vi med et stort problem.

Tirsdag udgør B117-varianten 72 procent af den danske epidemi og har et kontakttal på 1,28.

Udvikling skaber international bekymring

Tal fra John Hopkins University viser et knæk i en ellers faldende kurve for det globale antal af nye smittede med corona.

Tallene har været nedadgående indtil i sidste uge, hvor kurven knækkede, og smittetrykket begyndte at stige igen for første gang i knap to måneder.

Den udvikling fik WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, til mandag at komme med en advarsel.

- Hvis lande kun sætter deres lid til vaccinerne, begår de en fejl. Helt elementære sikkerhedstiltag er fundamentet for bekæmpelsen, siger han.

Generalsekretær i WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, opfordrer til ikke at tro på, at vaccinerne gør hele arbejdet.

Også i USA truer spredningen af mere smitsomme coronavarianter, som eksempelvis den britiske variant, med at føre til en potentiel fjerde bølge af coronatilfælde.

Derfor er lederen af USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC), Rochelle Walensky, ude med en advarsel til de amerikanske stater, der lemper på coronarestriktionerne.

- Hør mig klart og tydeligt: Med det nuværende antal smittede og med spredningen af smitsomme varianter, står vi til helt at miste vores hårdt oparbejdede resultater, siger hun i et interview med CNN.

Begrundede udmeldinger, mener ekspert

Bekymringen hos WHO er ifølge Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet, berettiget.

Forventningen til vaccinernes effekt, et skift i vejret og en generel coronatræthed kan skabe en problematisk adfærdsændring i os, mener han.

- Folk kan begynde at tænke, at dem med størst risiko ved at blive smittet efterhånden bliver dækket ind, som vaccineudrulningen pågår. Derfor begynder man at slække på restriktionerne. Det er helt klart noget, der skaber nervøsitet, siger han.

Konsekvensen af en sådan adfærdsændring kan få store konsekvenser – ikke bare lokalt.

- Risikoen er kort sagt, at smittetallene løber løbsk. Sker det, ved vi, at det kræver en hård og potentielt lang nedlukning at få dem under kontrol igen. I det ligger der uoverskuelige konsekvenser for folkesundheden og verdensøkonomien, siger Flemming Konradsen.

Det er et scenarie, organisationer som WHO og CDC vil gå langt for at undgå, og derfor giver det ifølge forskeren også mening, at de kommer med de her budskaber.

Vestlige lande har et ansvar

Ifølge Flemming Konradsen er det særligt de fattige lande i dele af Sydamerika og Afrika, der bliver hårdt ramt, hvis smittetallene globalt begynder at stige.

Det er lande som Peru og Tanzania.

Derfor mener han også, at landene med større ressourcer har et ansvar over for de lande, der ville knække under en ny nedlukning.

- Det er lande, der ikke har mulighed for at holde et samfund kørende under en ny, hård nedlukning, og det ville ikke komme nogen til gavn – heller ikke i vesten, siger han.

Hvorvidt genåbningen flere steder i verden sker for tidligt, kan hverken Flemming Konradsen eller Viggo Andreassen svare på.

- Det handler om at balancere mellem at holde samfundet kørende, mens man holder smittetallene nede. Det er den grundlæggende problematik, siger Viggo Andreassen.

Flemming Konradsen vil heller ikke komme det nærmere.

- Men endnu en nedlukning vil være ekstremt svær at få befolkningsmæssig opbakning til stort set lige meget hvor i verden, man befinder sig.