Sådan kan CO2-afgifter påvirke prisen på hverdagsvarer

Der er brug for 'her-og-nu'-løsninger for at løse klimaproblemerne, og her er CO2-afgiften et oplagt bud, mener ekspert.

Danmark halter efter sine klimamål, og derfor er vi nødt til at hæve afgifterne på en lang række CO2-udledende hverdagsvarer.

Sådan lyder en af konklusionerne i Klimarådets årlige rapport, der udkom fredag.

Her anbefaler Klimarådet endnu engang, at der indføres CO2-afgifter i Danmark. Det vil ramme landbruget, industrien – men også alle os, der kører i benzinbil, spiser kød og drikker mælk.

Helt konkret har Klimarådet i marts regnet på tre typer varer for at anskueliggøre prisstigningen:

  • En liter mælk: 2 kroner dyrere
  • Et halvt kilo hakket oksekød: 13 kroner dyrere
  • En liter benzin: 4 kroner dyrere

Mens Klimarådet og flere partier presser på for at få indført CO2-afgift i Danmark, har regeringen endnu ikke fremlagt konkrete planer. Men afgiften er nødvendig, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) til TV 2.

- Gør vi det ikke, så får vi ikke de mest omkostningseffektive reduktioner, og det er der behov for, når vi har så ambitiøst et mål, vi har, siger han.

Hvad synes tre danskere om, hvis priserne stiger?

Louise, Fuglebjerg

Louise Mohr Rosenbæk, tidligere optikerassistent

- Jeg kan godt se logikken i at prisen på kød, mælk og benzin skal stige. Min første indskydelse var, at jeg formentlig ville begyndte at købe alternativer til for eksempel hakket oksekød, som jeg ser som et billigt produkt i øjeblikket.

- Helt personligt ville jeg da godt undvære prisstigningen på benzin, fordi jeg synes, det er dyrt nok i forvejen. Men når det handler om, at de gerne vil nedkæmpe forurening, så kan man ikke sige dem imod. Og hvis det er på en årrække af ni år, så er det ikke sikkert, at man mærker det.

Foto: Privatfoto

Helena, Stavtrup

Helena Lind Holgersen, administrativ medarbejder på en skole

- Jeg er ved at være træt af afgifter, så jeg synes ikke, at det er den rigtige vej at gå at sætte priserne op. I stedet for højere benzinafgift burde man gøre det mere attraktivt at cykle og skaffe mere grøn transport.

- Vi hører ofte om familier, der ikke har råd til mad på bordet. Hvis vi gør mælk dyrere og dyrere, hvad er det så for en generation, vi sætter til verden. Jeg synes ikke det, er den rigtige vej at gå, at gøre oksekød til en luksusvare.

Foto: TV 2

Magnus, Odense

Magnus Frisk Jensen, studerende

Om højere pris på benzin:

- Sådan som det har udviklet sig hen over de seneste mange år, så tror jeg, det er det rigtige at hæve priserne. Det er den eneste måde, man kan få folk til at køre mindre på, tror jeg. Men jeg synes, det er svært at vurdere, hvad der er det rigtige.

- Jeg synes, det er dyrt nok i forvejen, men for klimaets skyld ville det være det rigtige at hæve priserne.

Foto: TV 2

Regeringens hockeystav

Selvom prisstigningerne vil ramme forbrugerne, er den faktisk i lige så høj grad rettet mod erhvervslivet.

Bliver en CO2-afgift indført, vil den nemlig være målrettet dem, der udleder CO2’en, altså virksomhederne, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og prorektor på Syddansk Universitet, til TV 2.

- Det vil få nogle af priserne til at stige, men det vil også give producenterne et incitament til at producere meget mere klimavenligt.

Logikken er enkel: Jo mere CO2 en vare udleder under produktion, desto højere en afgift vil blive pålagt.

Og det haster med at få indført en sådan afgift, skriver Klimarådets i sin rapport. ”Tiden er knap”, lyder det, hvis vi skal nå at reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030, som er både regeringens og Folketingets mål.

Klimarådet er klimavagthunden

Klimarådet består af en række uafhængige eksperter og fungerer som en uafhængig vagthund, der holder danske politikere op på deres egne klimamål.

Hvert år skal rådet i en rapport kortlægge Danmarks klimaindsats samt vurdere, om det er sandsynligt, at Danmark opnår sit fastsatte mål om en 70 procents CO2-reduktion i 2030 samt netto nuludledning i 2050.

Desuden kommer de med anbefalinger til regeringen om, hvordan disse mål kan nås.

Her kan netop en CO2-afgift være et rigtig godt sted at begynde, lyder det fra klimaprofessor Sebastian Mernild.

- Får man den implementeret, vil man se en ’her-og-nu-effekt’ inden for de kommende år og ikke blot læne sig op ad, at teknologien skal bringe os i mål, siger han.

Den danske regering har længe lænet sig op ad den såkaldte ”Hockeystav-model”. Danmark har nemlig ikke alle penge i verden til den grønne omstilling, lød det fra regeringen flere gange i løbet af efteråret.

For billigst muligt at nå Danmarks klimamål mener regeringen, at vi bør finde flere af CO2-reduktionerne tættere på 2030 ved hjælp af endnu ikke udviklet teknologi. Kurven laver altså et skarpt knæk op ad i slutningen, så den ligner en hockeystav, der ligger ned.

Men skal vi nå 2030-målsætningen, skal vi have nogle virkemidler, der slår til her og nu, lyder det.

- Vi kan ikke bare blive ved med at skubbe problemet ud mod 2030, siger klimaprofessor Sebastian Mernild.

Løsningen kommer senere på året

Spørger man klimaminister Dan Jørgensen er CO2-afgiften dog ikke uden bekymringer at indføre.

- Hvordan får man det gjort på en måde, så arbejdspladserne ikke bare flytter ud, eller det fører til mere ulighed? Det er ikke en helt nem opgave, og derfor er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal levere nogle løsninger, siger ministeren til TV 2.

Dan Jørgensen henviser til det ekspertudvalg, der i løbet af i 2021 skal komme med bud på, hvordan CO2-afgiften beregnes, og hvad det skal koste at udlede et ton CO2. Herefter skal der politisk tages beslutning om, hvordan afgiften konkret skal se ud.

Kigger man mod vores nabolande, har Danmark dog også lidt at indhente.

Norge og Sverige har CO2-udgifter på henholdsvis 400 og 850 kroner per ton CO2.

Her peger rådet på, at afgiften i Danmark gradvis bør stige op til 1500 kroner per ton CO2 frem mod 2030. Det svarer til samme prisniveau, som den norske regering sidste måned fremlagde et udspil for.

Danmark har i dag en CO2-afgift på 180 kroner per ton. Den gælder dog ikke for dagligdagsvarer, men gælder for eksempelvis olie, gas, kul og benzin.