Coronavirus

Et skrækscenarie at skulle vaccinere én gang om året - sådan spår eksperterne om vores fremtid med vacciner

Hvor ofte skal vi vaccineres for at kunne vinde over coronavirus? Det har TV 2 fået fire eksperter til at vurdere.

Fredag vaccinerer Danmark det hidtil højeste antal borgere mod covid-19 på én dag. Det sker ved en tryktest af vaccinationsprogrammet, når op mod 35.000 danskere vaccineres på tværs af landets fem regioner.

Samtidig fortsætter virusmutationerne deres fremmarch, og lige nu forventes den britiske B117 at blive den altdominerende variant i løbet af marts.

Mens stadig flere forskellige vacciner bliver udrullet, er producenterne allerede ved at udvikle fremtidige vacciner, som kan imødekomme coronavirussens udvikling.

For at sikre, at anden generationsvaccinerne bliver tilgængelige hurtigst muligt, har det europæiske lægemiddelagentur EMA netop udsendt et sæt retningslinjer til vaccineproducenter, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

Men hvad venter der os på den anden side af de første stik? Og hvilken betydning kan mutationerne få for vores hverdag efter coronavirus?

Her giver fire professorer deres bud på vores fremtid med nålestik og vaccinationer.

Professor: Virus skal bokses op i et hjørne

Jens Lundgren

Professor i Infektionsmedicin, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

Selvom vaccinationerne stadig er i den tidlige fase, er videnskaben nu i gang med at få afklaret, om vi skal have et tredje stik - muligvis til efteråret, til jul eller næste forår, fortæller Jens Lundgren. Under alle omstændigheder skal vi forberede os på at skulle minde immunsystemet om, at det skal være klar til at kunne modstå flere mutationer.

Og i øjeblikket holder eksperterne øje med, hvornår det vil være gunstigt at booste vaccinen, forklarer professoren. Det gør de ved at fokusere på, om virus' mønster ændrer sig.

- Det er forventeligt, men spørgsmålet er, om virussen vil blive ved med at ændre sig, eller vi har bokset den op i et hjørne, hvor den ikke kan lave mere skade end nu, siger Jens Lundgren.

For at komme fremtidige virusvarianter til livs risikerer vi ikke blot at skulle ændre i vaccinen, men også at ændre hele produktionsapparatet, som allerede kører for fuldt tryk.

- Det er en stor strategisk beslutning. Derfor skal vi være sikre på, at vi har styr på virussen og kan forudsige, hvordan den kommer til at se ud, lyder det fra Jens Lundgren.

Det kan vi ikke for nuværende - men det er der heller ikke behov for, mener professoren. For de vacciner, vi har nu, kan og skal under alle omstændigheder bruges først. Og Jens Lundgren ser fortrøstningsfuldt på fremtiden.

- Vi har brugt videnskaben til at guide os igennem indtil nu, og det skal vi blive ved med. Vi må forstå og acceptere den proces, vi er i nu, selvom vi ikke har prøvet det før. Befolkningen kan godt tro på, at det lykkes i første runde. Vi fortsætter i det nuværende spor. Efterhånden får vi viden til at træffe de rette beslutninger, så det er vigtigt, vi holder fast, siger professoren.

Professor: Vaccine én gang om året

Søren Riis Paludan

Professor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Ifølge professoren spiller to faktorer ind. Virusvarianter og varighed i immunitet. Og i øjeblikket er der en udvikling i gang for, at producenterne kan være på forhånd med problematikken, hvis vaccinerne viser sig ikke at beskytte i tilstrækkelig grad overfor nye mutationer.

Som det ser ud lige nu, er vaccinerne også effektiv mod den sydafrikanske og brasilianske variant, lyder det fra Søren Riis Paludan.

- Men stadig ved vi hverken, om der kommer nye varianter eller hvor lang immunitet, vaccinen giver, understreger han.

Derfor tror han også, at det mest realistiske scenarie er, at immuniteten ved vaccinen varer et par år, og at den beskytter mod flere varianter af virus.

Han forestiller sig, at alle er vaccineret op til sommerferien.

- Og så kan vi begynde at planlægge næste skridt. Jeg mener dog ikke, det er sandsynligt, at vi i den brede befolkning allerede skal vaccineres igen til efteråret. Det er kun, hvis de sårbare, som vi følger tæt, taber immunitet og bliver mere modtagelige overfor virus, at der skal reageres. Og i så fald bliver det i bestemte grupper, siger Søren Riis Paludan.

Han påpeger, at grunden til, at vi eksempelvis skal have en ny influenzavaccine hvert år er ikke, at folk mister immuniteten. Det er, fordi virus ændrer sig.

Så meget har coronavirus til gengæld ikke ændret sig. Og hver dag bliver vi klogere.

Derfor mener Søren Riis Paludan, at det mest sandsynlige er, at der vil komme periodevise corona-vaccinationer de næste 10 år. I starten vil vi være sikre, så der bliver det én gang om året.

- Men på et tidspunkt finder man ud af, at en stor del af befolkningen er blevet immune, og så skal vaccinen i brug hvert 2., 3., 4. år, indtil vi finder et naturligt leje, siger han.

Professor: Skrækscenarie at skulle vaccinere én gang om året

Christine Stabell Benn

Klinisk professor, Syddansk Universitet

Der er mange ubekendte i både virus og vaccinationerne, mener Christine Stabell Benn. Det gælder både varigheden af vaccinerne og beskyttelsen mod nye varianter.

- Jeg taler varmt for, at vi vaccinerer risikogrupper, og så trækker vejret og kigger på, hvordan det går, hvor god og hvor lang beskyttelse giver de, siger hun.

Hun påpeger, at man eksempelvis kunne skaffe sig mere viden ved at udrulle vaccinerne til ikke-risikogrupper, i alderen 18-49 år via lodtrækning, så nogle modtager vaccinen i forsommeren, mens andre skal vente til efteråret.

- Jeg synes, vi skal tage den mere med ro og udrulle vaccinerne på en klog måde, så vi også opnår viden undervejs, siger hun.

Først herefter bør Danmark tage stilling til, om alle skal vaccineres, hvis det står til Christine Stabell Benn. Hun er nemlig fortaler for, at naturlig immunitet, som opstår når, man har haft coronavirus, formentlig dækker bedst.

- Skrækscenariet er derimod, at vi ender i en situation, hvor alle skal vaccineres én gang om året. Det er dyrt, unødvendigt og et potentielt skadeligt sted at ende, siger den kliniske professor.

Og vi ved ikke noget om vaccinens langtidseffekt eller effekten af gentagen vaccination. Der er så mange ubekendte. Ideen om, at vi bare vaccinerer løs og skal gøre det resten af menneskehedens historie, er ikke gennemtænkt, lyder vurderingen fra Christine Stabell Benn.

Hun påpeger, at coronavirus især har vist sig at være mild mod børn og unge, som derfor kan udvikle naturlig immunitet, så de som 65-årige kan modstå virussen.

- Hvis jeg skulle vælge for mit barn, ville det være at få en naturlig mild infektion nu og undgå at blive afhængig af vacciner resten af livet, siger hun.

Professor: Vaccinen kan relativt nemt opgraderes

Jan Pravsgaard Christensen

Professor, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.

- Det er vigtigt at understrege, at de vacciner, vi har for nuværende - virker, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

Men på et tidspunkt bliver spørgsmålet, om der er behov for anden generation. Det kommer an på mutationernes udvikling, men lige nu kan vi effektivt holde den sydafrikanske og brasilianske virus ude af Danmark med den nuværende vaccine.

- Hvis en ny variant rammer os, og vaccinen viser sig at have en dårligere beskyttelse mod den, må vi forvente noget smitte i samfundet, men slet ikke på niveau som den nuværende epidemi. Men det kan hurtigt ændre sig. Og lige nu er vi nødt til at forholde os til, at vaccinen ikke nødvendigvis kan bruges i andre verdensdele, siger professoren.

Fordelen ved de nuværende mRNA-vacciner er, ifølge Jan Pravsgaard Christensen, at de relativt nemt kan opgraderes, så de passer til en ny virusvariant. Det tager nogle måneder, hvorefter effekten af vaccinen skal påvises, inden den kan distribueres.