Han blev sendt til Caribien af kommunen og kom hjem med misbrug og narkogæld
Kommunerne bruger hvert år ti milliarder kroner på at anbringe tusindvis af danske børn. Men hvad får vi egentlig for pengene?
Det var lidt af et drømmeland.
Dyre luksusyachter på stribe, sol, varme, turkisblåt vand og masser af frihed.
Frihed til at gøre lige hvad man ville. Om det var at drøne rundt på vandscooter eller sidde inde ved stranden og drikke øl og ryge hash.
Johnas Søndergaard Flarup var 16 år, og han befandt sig langt væk hjemmefra. Omkring 7200 kilometer fra familien i Ikast.
Kommunen havde to år tidligere fjernet ham fra hjemmet, fordi han var på vej ind i en kriminel løbebane, og kommunen vurderede, at han havde brug for nogle bedre rollemodeller.
Nu sad han i Caribien – på kommunens regning – og havde på få måneder opbygget en narkogæld på 16.000 kroner til de lokale pushere.
Formålet med turen var ellers, at han skulle ud af sit stofmisbrug og færdiggøre sin 9. klasse. Han skulle bo på et dansk skib, der var godkendt som opholdssted for unge med misbrug.
Men i Caribien oplevede han så godt som ingen undervisning, støtte eller struktur i hverdagen.
I stedet følte Johnas Søndergaard Flarup og to jævnaldrende drenge sig mere eller mindre overladt til sig selv.
På daglig basis forlod de den båd, hvor de skulle opholde sig, og sejlede alene ind til land, hvor de lokale nærmest stod i kø for at sælge dem kokain og cannabis.
- De sendte os væk fra et misbrug og ned på en ø, hvor det er lovligt at ryge hash, hvor det er lovligt at have ti gram på sig, og selv politiet ryger. Så jeg ved ikke, om jeg kom væk fra misbruget. Jeg blev bare sendt ned til et andet misbrug.
1000 gange værre
I alt har Ikast-Brande Kommune haft Johnas Søndergaard Flarup anbragt fire forskellige steder på tre år, siden han blev fjernet fra hjemmet.
Samlet pris: 5.399.446 kroner og 25 øre.
I TV 2-dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet' står den i dag 18-årige Johnas frem og fortæller, hvad vi som samfund har fået for pengene.
- Rent og skær ingenting. Det har ikke givet mig en skid.
For opholdsstederne blev ikke det trygge hjem, som han ifølge kommunen havde brug for.
- Hvis de havde et håb om, at jeg skulle væk fra det miljø, som jeg kom fra, så har de gjort det værre. 1000 gange værre, siger han.
Fjernet som 14-årig
Johnas Søndergaard Flarup udviklede i en tidlig alder adfærdsproblemer og begyndte at gøre, hvad der passede ham.
Som 13-årig begik han sammen med to kammerater et væbnet røveri i en lokal butik. Efter eget udsagn fordi han ville hjælpe sin mor, der manglede penge.
Røveriet blev filmet af den ansatte og brugt i sagen mod drengene:
Johnas Søndergaard Flarup fik ikke nogen dom, fordi han var under 15 år. I stedet blev han fjernet hjemmefra.
Ikast-Brande Kommune valgte i efteråret 2016 at sende den unge dreng til Frederikssund på Sjælland, hvor han dagen efter sin 14-års fødselsdag flyttede ind på døgninstitutionen Nexus.
Her skulle han blandt andre bo sammen med meget kriminelle 16-18-årige fra københavnske indvandrerbander.
- Det var rimeligt barskt at komme hen til, for de havde nogle andre måder, de gjorde tingene på.
Ifølge Johnas Søndergaard Flarup var stoffer en del af hverdagen på Nexus, og det udviklede det sig hurtigt til et alvorligt misbrug med hash, kokain, amfetamin og MDMA.
- Pædagogerne kom ind, mens man sad og røg. Det gjorde de sgu ikke noget ved. De sagde bare: "Jeg har ikke set noget" og lukkede døren igen. Og så var der andre, der ikke havde noget imod selv at tage nogle hiv på jointen. Det var satme vildt.
Tæsk af pædagogerne
Nexus oplyser om sig selv, at de er eksperter i at tage sig af kriminelle børn og unge.
Men for den 14-årige Johnas var det en anden virkelighed, der mødte ham.
- De unge fik tæsk af pædagogerne. Rent ud sagt tæsk. De hev dynen af dig og hev dig op i nakken. Og de var ligeglade med, om du væltede ned fra sengen eller røg ind i væggen. Hvis de sagde, vi skulle lave mad, og vi nægtede at gøre det, så røg vi hen over et bord og fik at vide, at vi skulle tage os sammen.
Johnas Søndergaard Flarup fortæller, at han lærte at opretholde en hård facade, men at han i virkeligheden følte sig skræmt fra vid og sans.
- Inden jeg kom på Nexus, var jeg det, man vil kalde psykisk normal, og da jeg kom ud fra Nexus, var jeg psykisk ustabil. Jeg mistede al respekt for mennesker. Det ødelagde mig i lang tid, både fysisk og psykisk.
Nexus har tidligere været i fokus i medierne på grund af problemer med stoffer på opholdsstedet.
I et skriftligt svar til TV 2 afviser Nexus, at de ansatte tager stoffer med de unge.
Institutionen erkender, at der tidligere har været for mange magtanvendelser, og at de arbejder på at nedbringe dette. De vil ikke kommentere Johnas Søndergaard Flarups fortælling yderligere.
Opholdet på Nexus varede ti måneder og kostede Ikast-Brande Kommune 1,4 millioner. Ifølge Johnas Flarup Søndergaard fik han kun besøg af sin sagsbehandler én gang.
- Han har ikke fået det tilbud, som han skulle have. Når man kigger tilbage på sådan et forløb, så skulle det have været bragt til ophør langt tidligere. Der har været nogle udfald med magtanvendelser og stoffer, som ikke var det, vi tænkte, at vi købte, siger Anton Rasmussen, chef for Børne- og Familieafdelingen i Ikast-Brande Kommune.
Anbringelser for milliarder
De danske kommuner bruger omkring ti milliarder kroner om året på anbringelser af cirka 12.000 børn.
I dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet' fortæller adskillige nuværende og tidligere anbragte børn om deres oplevelser med svigt, vold og magtanvendelser.
En aktindsigt i Socialtilsynets kontrolbesøg viser, at der har været alvorlige problemer på mange af landets 612 opholdssteder og institutioner.
I 76 rapporter har det udløst påbud, skærpet tilsyn eller inddragelse af et opholdssteds godkendelse.
TV 2 har vist rapporterne til Caroline Adolphsen, lektor i jura ved Aarhus Universitet, der har forsket i anbringelser af børn.
- Man kan ikke blive andet end ked af det, når man læser det her materiale, for bag hver sag er der et barn eller en ung udsat, som vi har svigtet som samfund, siger hun.
Efter det mislykkede ophold på Nexus rykkede Ikast-Brande Kommune i sommeren 2017 Johnas Søndergaard Flarup videre til Kompasset ved Brønderslev i Nordjylland.
Kompasset er en sikret døgninstitution, hvilket vil sige, at der er hegn om bygningen, og dørene bliver låst om aftenen.
Her fik Johnas Søndergaard Flarup styr på sit misbrug, og han trivedes med det, han oplevede som faste, men omsorgsfulde rammer.
- De så en god knægt i mig, fremfor hvad alle andre så i mig. Da jeg kom væk derfra, var det ligesom, at alt røg på jorden for mig, fortæller han.
Børn og unge må nemlig ifølge loven ikke blive på en sikret institution som Kompasset i længere tid, da det er den mest indgribende foranstaltning i forhold til den anbragtes grundlæggende rettigheder.
Efter fem måneder blev Johnas Søndergaard Flarup derfor i november flyttet igen.
Ikast-Brande Kommune rykkede ham nu til den delvist lukkede institution MultifunC i Aarhus.
- Det var mit tredje sted på to år. Det ødelægger en person, det gør det, siger han.
På MultifunC oplevede Johnas Søndergaard Flarup, at de unge store dele af tiden ikke måtte være sammen med hinanden, og at de i stedet sad alene på deres respektive værelser.
Det kunne han ikke håndtere, så han gav op og gled tilbage til gamle vaner. Hans stofmisbrug eskalerede, og han røg tilbage i kriminalitet.
Opholdet varede otte måneder og kostede kommunen lige over to millioner kroner.
Efter tre anbringelser på to år fik Johnas Søndergaard Flarup i august 2018 tilbuddet om at komme til det alternative opholdssted i Caribien.
Her skulle han i ni måneder bo på et skib med to andre unge og tre voksne.
Turen var arrangeret af firmaet Den Maritime Base, som ifølge dem selv "har mange års erfaring og succes med at få unge ud af deres misbrug".
I tilbuddet lyder det, at de unge skal sove, spise, bo, gå i skole og arbejde på skibet, og at besætningen kan styre kontakten til land, fordi skibet ligger for anker.
- Jeg ville gerne prøve noget nyt og væk fra det, jeg kendte, og måske var det en mulighed for at passe min skole. Jeg blev lovet guld og grønne skove om den båd, men det var overhovedet ikke sådan
Ifølge Johnas Søndergaard Flarup modtag han kun omkring en uges seriøs undervisning, inden læreren måtte rejse hjem med hjerteproblemer. Herefter var de unge alene med en kaptajn og en styrmand.
Der er var ikke rigtigt nogen regler, og typisk tog de alene ind på land om morgenen, når de vågnede, og kom tilbage ved 22-23-tiden om aftenen.
Socialtilsynet har tidligere fået informationer om, at unge åbenlyst tog stoffer på Den Maritime Base, og at de ansatte intet gjorde. Af dokumenter fra tilsynet fremgår det også, at flere ansatte har haft et alkoholmisbrug på turene.
Allerede i 2015 fortalte flere unge i MetroXpress, at der blev både drukket og røget hash hos Den Maritime Base, og at der intet reelt indhold var på behandlingsturene.
Hastet hjem før tid
Der kom aldrig noget tilsyn, mens Johnas Søndergaard Flarup var på skibet, og selvom han forsøgte at kontakte kommunen og forklare, at han gerne ville hjem, mente de ikke, at der var grundlag for at afbryde opholdet.
- Jeg kunne godt se, at kampen var tabt. Det hele sejlede rundt, så hvorfor skulle jeg kæmpe? Så kunne jeg lige så godt bruge tiden på sjov.
Han kastede sig over de lettilgængelige stoffer i Caribien, og først da han stod over for at skulle tilbagebetale narkogælden på 16.000 kroner, skred kommunen ind.
Både de ansatte og Johnas selv frygtede for hans sikkerhed, og han blev sat på et fly hjem til Danmark. Halvanden måned før tid.
Ikast-Brande Kommune betalte det fulde beløb for opholdet i Caribien: 877.814 kroner - heraf over 200.000 kroner alene for hans skolegang.
- Jeg havde jo en forestilling om et skib, der sejler rundt og så kommer i land en gang imellem. Vi er blevet lovet noget, som vi ikke har fået. Jeg ved ikke, hvem der bliver stillet til regnskab, men det er der nogen, der skal, siger børne- og familiechef Anton Rasmussen.
Den Maritime Base er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser og er nu lukket.
Efter fire anbringelser og en regning på over fem millioner kroner valgte Ikast-Brande Kommune i 2019 at sende den 17-årige Johnas Søndergaard Flarup tilbage til sin mor og stedfar i Ikast.
Altså de samme forældre som kommunen fjernede ham fra tre år tidligere, fordi den skønnede, at de ikke kunne tage sig af ham.
Efter at være vendt hjem fortsatte han sit stofmisbrug, han begik ny kriminalitet, og han fik aldrig sin afgangseksamen fra folkeskolen.
Børne- og familiechefen erkender i dag over for TV 2, at Johnas Søndergaard Flarups forløb ikke har haft en klar mening eller perspektiv, og at det generelt er "ret tilfældigt", om anbringelserne lykkes.
- Nogle gange kan vi sige, at ville det være gået meget værre, hvis han ikke havde haft det her tilbud. Det kan jeg faktisk ikke sige i den her situation, siger Anton Rasmussen.
På den anden side
Men her mange måneder senere er fortællingen en anden.
Johnas Søndergaard Flarup har fået en kæreste, som han er flyttet sammen med i en lejlighed i Sunds, og gennem sin kontaktperson hos Herning Kommune har han fået et job på en genbrugsplads.
Efter otte år på kant med loven er han ikke længere kriminel, og han hverken drikker eller rører hårde stoffer.
Han forklarer udviklingen med, at han har haft gode mennesker omkring sig, der har rakt hånden ud og hjulpet ham, efter han kom hjem fra anbringelserne.
Hans nye kontaktperson har blandt andet sørget for, at han blev udredt i psykiatrien og har fået flere diagnoser. I dag undrer han sig over, at det ikke skete inden hans fire anbringelser.
Men visheden har givet ham en ro, og Johnas Søndergaard Flarup siger selv, at han ser optimistisk på fremtiden.
- Tidligere har jeg ikke haft det store at kæmpe for. Men efter jeg mødte min kæreste, fik jeg et mål med mit liv, og derfra besluttede jeg at stoppe med en masse ting, så jeg kan nå det mål.