Et år er gået, siden den første dansker blev registreret smittet med coronavirus.
Coronavirus

Syv skelsættende begivenheder fra det første år med corona i Danmark

Præcis ét år er gået, siden Danmark registrerede det første tilfælde med corona. TV 2 har samlet syv nedslag fra året med corona i Danmark her.

Mette Frederiksen tog hånden op til munden og rømmede sig, inden hun trådte frem på gårdspladsen hos minkavler Peter Hindbo i Kolding.

Med våde øjne kiggede hun rundt på den fremmødte presse.

- Det har været følelsesladet, sagde hun med en knækket stemme og stoppede til lyden af knipsende kameraer.

- Vi har med to generationer af rigtig, rigtig dygtige minkavlere – far og søn – at gøre, som på meget, meget kort tid har fået knust deres livsværk. Det har været følelsesladet for dem og… Undskyld.

Sådan er artiklen blevet til

Denne artikel er udarbejdet på baggrund af interviews med:

  • Jakob Tage Ramlyng, journalist og redakør ved TV 2 NEWS
  • Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme og overlæge på Rigshospitalet
  • Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet
  • Troels Mylenberg, politisk redaktør ved TV 2

Statsministeren tørrede en tåre fra sin kind.

Det er blot én af syv dramatiske begivenheder fra et år med coronavirus i Danmark. Et år, hvor restriktioner, sygdom, frygt og frustration har formet danskernes hverdag.

TV 2 har talt med en række eksperter og bedt dem om at give deres bud på de mest skelsættende øjeblikke fra det første år med corona i Danmark.

Her er ekspertenes nedslagspunkter:

Patient 0

TV 2-journalist Jakob Tage Ramlyng sad på kanten af sin seng og ventede et opkald fra en overlæge på epidemiologisk afdeling på Roskilde Sygehus.

Selvom klokken var 02.30, var han lys vågen.

Telefonen ringede, og beskeden slog luften ud af ham.

Du er konstateret positiv med covid-19, lød det fra lægen.

Det var en følelse af, at kæben faldt helt ned til navlen, husker Jakob.

Få dage forinden var han og familien vendt hjem fra skiferie i Italien, familien var taget på i fuld tiltro til myndighedernes beroligende udmeldinger.

22. januar 2020. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm fortæller, at der er laboratorieberedskab og isolationscentre klar, hvis det skulle blive nødvendigt.

Men nu var han konstateret smittet med corona - som den første i Danmark.

27. februar 2020 og de efterfølgende uger var en periode præget af kaos, tvivl og bekymring.

Men samtidig en periode fyldt med overvældende kærlighed og støtte fra venner, familie og kollegaer.

En af de største historier i nyere dansk tid

Jakobs telefon vibrerede konstant.

Sundhedsmyndighederne, sygehuset, arbejdspladsen og journalister fra alle danske såvel som udenlandske medier forsøgte at få fat i ham

Der var virkelig mange ting, man skulle forholde sig til på meget kort tid. Det var enormt intenst.

Jakob Tage Ramlyng

Smitteopsporingen resulterede i, at 35 personer kom i karantæne. Heriblandt 16 kollegaer.

På et under et døgn gik journalisten fra at være småsyg til at være centrum for en af de største historier i nyere dansk tid.

For Jakob Tage Ramlyng føltes det, som om han stod i orkanens øje.

I hjemmet i Roskilde, hvor familien isolerede sig, var der ro, men ude i samfundet kæmpede eksperter, kollegaer og myndigheder med at få kontrol over den nye sygdom.

Isolation og genforening

Et opkald fra Styrelsen for Patientsikkerhed resulterede i, at Jakob dagen efter skulle selvisolere sig i en lejlighed i København.

Her opholdt han sig i de kommende syv "meget lange og ensomme" døgn, indtil han 6. marts fik besked på, at han kunne vende tilbage til familien i Roskilde.

Hjemkomsten var en forløsning og et af de øjeblikke, Jakob husker tydeligst fra perioden.

Uvidende om deres fars hjemkomst stod han pludselig i døren og kunne give sine børn et kram.

- En helt fantastisk følelse, siger han.

Karantænen var slut, mediestormen havde lagt sig en smule, og han var raskmeldt.

Men coronavirus havde gjort sit indtog i det danske samfund, og bedst som familien igen kunne se frem til en mere normal hverdag, indkaldte landets statsminister til pressemøde.

11. marts – Historisk nedlukning af det danske samfund

Coronavirus havde mod forventning ramt Danmark.

Alligevel var hårde restriktioner med karantæne og begrænsninger i bevægelsesfriheden fjernt for mange danskere.

Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin i Aarhus Universitet, husker tydeligt, hvordan han forsikrede sine børn om, at en nedlukning af samfundet, som den man så i Wuhan, aldrig ville ske i Danmark.

Men smittetallene steg og steg. En smittet. fire smittede. Ti smittede. 48 smittede.

11. marts 2020 annoncerede Mette Frederiksen (S) derfor, at store dele af Danmark ville lukke ned på grund af smitterisikoen ved covid-19.

På få minutter var hverdagen forandret for os alle sammen.

Det følelsen af at have overværet noget historisk. Det var virkelig voldsomt, tænkte TV 2s politiske redaktør, Troels Mylenberg.

Udmeldingen blev startskuddet på et år i dansk politik, han beskriver som "fuldstændig vanvittigt."

Den nye rigspolitichef, Thorkild Fogde, opfordrede på pressemødet danskerne til at anerkende situationens alvor, men samtidig forholde sig roligt til den nye virkelighed.

Scenerne, der udspillede sig i landets supermarkeder samme aften viste, at mange borgere ikke lyttede til den nye rigspolitichef.

De efterfølgende dage steg tallene eksplosivt, mens regeringen afholdte pressemøder på stribe for at informere danskerne om udfordringer, der lå forude.

En rød kurve til skræk og advarsel

En planche præsenteret af sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) blev symbolet på den potentielle kapacitetskrise, som landets sundhedsvæsen stod overfor i kampen mod corona.

- Jeg har set en hel del, der her på sociale medier skriver, at de synes, det hele er hysteri. Det er det ikke. Hvis du går rundt og tager for let på det her, risikerer du at skubbe til smittekurven, så den bliver alt for stejl til, at vores sundhedsvæsen kan følge med, skrev sundhedsministeren på sin Facebook.

TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg fremhæver netop den episode, når han tænker tilbage på de ”yderst anspændte uger” i kølvandet på nedlukningen.

12. marts vedtog Folketinget en hastelov, der gav regeringen mulighed for at aflyse arrangementer og begrænse bevægelsesfriheden uden at få godkendelse i folketinget.

Efterfølgende meldte flere politikere ud, at det var sket for hurtigt og uden reel forberedelsestid.

Det bekræftede Troels Mylenberg i hans formodning om, at det ville blive en ekstraordinær tid.

I Italien var coronasmitten på dette tidspunkt ude af kontrol. Billeder af korteger med ligvogne fra italienske byer rullede over skærmen.

Herhjemme blev behandlinger og operationer udskudt for at frigøre personale, sengepladser og intensivkapacitet til at håndtere virussen.

Tre dage efter nedlukningen omkom den første dansker smittet med covid-19.

17. marts blev danskernes frihed yderligere indskrænket, da forsamlingsforbuddet blev sænket til ti personer, mens storcentre og restauranter skulle lukke.

Samme dag henvendte dronningen sig til nationen på tv for første gang nogensinde ud over de årlige nytårstaler.

- Man ser stadig grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det, synes jeg ikke, at man kan være bekendt. Det er tankeløst, og det er først og fremmest hensynsløst, lød det.

Det danske samfund slog ring om sig selv for at undgå et nedbrud i sundhedsvæsenet.

Sommer og corona i datid?

Hen mod slutningen af april så regeringens restriktioner ud til at have den ønskede effekt.

Danmark nåede ikke op i den røde kurve på sundhedsministerens planche, og de daglige smittetal var aftagende.

Samtidig voksede håbet om en coronafri sommer.

Selvom regeringens restriktioner i foråret så ud til at have den ønskede effekt, måtte danskerne sande, at sommeren 2020 ikke ville blive som ventet.

Allerede 6. april bristede tusindvis af danskeres drømme om en sommer med festivaler, bryllupper, EM i fodbold og andre store arrangementer.

Jeg husker, hvordan folk begyndte at omtale corona i datid, og det var dybt bekymrende

Søren Riis Paludan

Ikke desto mindre betød den gradvise genåbning af samfundet, at det i sommermånederne var muligt at samles og nyde sommeren i Danmark.

Det gode vejr og optimismen blandt danskerne resulterede i forsamlingsforbud flere steder, hvor folk stimlede sammen i det gode vejr – blandt andet på Islands Brygge i København.

Professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan beskriver sommeren som en såkaldt ”steady state”, hvor smittetallene var stabilt lave over en længere periode.

Han husker, at mange danskere begyndte at omtale corona i datid, og hvordan tendensen bekymrede ham.

Han var smerteligt bevist om, at vi var meget langt fra at nå det punkt.

Akademisk håb i en kaotisk tid

Mens danskerne nød godt af sommervarmen og de lave smittetal, knoklede forskere over hele verden for at finde frem til en løsning på to problemer.

Symptomdæmpende medicin og i sidste ende en effektiv vaccine.

Forsker og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, er en af de personer, der siden pandemiens start har arbejdet intensivt med coronavirus.

Han husker med glæde tilbage på april måned, hvor lægemidlerne remdesivir og dexamethason viste sig at være effektive i behandlingen af corona.

Resultaterne gav håb i en kaotisk tid og var "det resultat, forskningen havde brug for."

Sommeren og de dårlige vilkår for virus gav befolkningen mulighed for at trække vejret igen efter en ellers tumultarisk og helt uventet start på 2020.

Den pause skulle vise sig at blive nødvendig. En hård og lang anden bølge ventede danskerne.

Den tårefremkaldende minksag

4. november 2020 indkaldte statsminister Mette Frederiksen til endnu et pressemøde i statsministeriet.

Denne gang med en besked til landets minkavlere.

En særlig mutation i coronavirus ved navn cluster-5 var dukket op i Nordjylland.

På pressemødet forlød det, mutationen havde spredt sig fra mink til mennesker, og Danmark dermed kunne risikere at sætte det globale vaccinearbejde over styr.

Derfor skulle alle mink i Danmark aflives uden undtagelse.

- Worst case scenariet er, at vi har en pandemi, som starter forfra med udgangspunkt i Danmark, lød den dystre advarsel fra daværende faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren er i dag ikke i tvivl om, at de beslutninger, der blev taget den dag og dagene op til, har haft uoverskuelige konsekvenser.

Han mener, at myndighederne, handlede på panik frem for fornuft.

Jeg har ikke nogen problemer med at undskylde for det her forløb, for der er begået fejl

Mette Frederiksen

Minkavlerne måtte modvilligt slå millioner af dyr ned og se deres livsværk forsvinde, alt imens en politisk skandale ventede i kulissen.

For det var slet ikke lovligt at beordre alle mink slået ihjel. Det var bare ikke alle, der vidste det på samme tid.

Sagen ”sitrede af politik og ideologier og blev kulminationen på den langvarige diskussion om magtfuldkommenhed i Socialdemokratiet," mener TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg.

Ifølge regeringens egen redegørelse advarede Fødevarestyrelsen embedsmænd i Fødevareministeriet inden pressemødet onsdag 4. november, mens både statsministeren og fødevareminister Mogens Jensen først blev klar over den manglende lovhjemmel flere dage senere.

To uger efter pressemødet måtte fødevareminister Mogens Jensen træde tilbage, og 26. november gav statsminister Mette Frederiksen en direkte undskyldning efter skandalesagen om aflivning af landets mink.

Ved et besøg på en af de nedlukkede minkfarme stillede statsministeren sig op foran pressen med tårer i øjnene og en knækket stemme.

- Jeg synes, at der er grund til at undskylde for det her forløb. Jeg har ikke nogen problemer med at undskylde for det her forløb, for der er begået fejl, sagde hun.

26. november 2020.

Billedet af statsministeren med tårer i øjnene skriver sig ifølge Troels Mylenberg ind i historiebøgerne.

Minkavlerne måtte vente tre lange måneder på beskeden, men en aftale om erstatning på op mod 18,8 milliarder kroner er nu landet.

Mens minksagen trak store overskrifter, skete der et skift i smitteudviklingen. Særligt i hovedstaden begyndte alarmklokkerne at ringe hos forskerne.

I november og december, som for danskerne er forbundet med stærke traditioner, kom smitten helt ud af kontrol.

- Om det var coronatræthed, ved jeg ikke, men prisen for at være coronatræt er jo, at vi nu er helt udmattede. Giver man op undervejs, skal man betale en hård pris for det, siger Jens Lundgren.

Midt i den mørke og dystre vinter kom imidlertid en nyhed, der ”næsten var for god til at være sand”.

'Videnskabelig månelanding' midt i en nedlukning

I Nordjylland viste den regionale nedlukning sig yderst effektiv. I løbet af 15 dage fik myndighederne kontrol over smitten og cluster-5-mutationen.

Anderledes så situationen ud i hovedstadsområdet, hvor smittekurven for alvor accelererede.

Af frygt for, at smitten ville brede sig til flere dele af landet, og med juleperioden i vente, indførte regeringen 16. december endnu en landsdækkende nedlukning.

Et par dage efter fik en nyhed fra forskningens verden professor Jens Lundgren til at banke i bordet og komme ”helt op på den høje klinge”.

Effekten af både Pfizer og Moderna-vaccinerne var blevet endeligt bekræftet og valideret med en effekt på op mod 95 procent.

- De resultater ændrede for alvor slagets gang. Det er for mig årets højdepunkt, siger Jens Lundgren.

Søren Riis Paludan kalder det ”en helt sindssyg flot bedrift og den ultimative sejr for videnskaben”.

En af grundene til begejstringen er, at vaccinen er udviklet på rekordtid: et år. Tidligere tog den hurtigst udviklede vaccine fem år at udvikle.

Så mens smitten steg, gearede det danske sundhedsvæsen op til at begynde at slå tilbage mod den virus, der snart havde plaget landet i et år.

Fynboen Leif Heiselberg blev den første dansker, der modtog det første stik med coronavaccine. Video: Magnus Bjerg

27. december blev dagen, hvor fynboen Leif Heiselberg som den første i Danmark blev vaccineret med det første af to skud vacciner.

Selvom smittetallene fortsat var alarmerende høje, og flere smitsomme mutationer brød ud, blev det et "skelsættende øjeblik i kampen mod corona".

2021 - et nyt år med corona i centrum

Efter flere forlængelser af restriktionerne fra december, kunne regeringen 24. februar annoncere en plan for en ny genåbning af Danmark.

Men selvom vaccinationen af den danske befolkning er i fuld gang, er en britisk og mere smitsom variant nu dominerende blandt nye smittede.

I skrivende stund har 210.212 haft corona i Danmark, mens 2353 personer er omkommet med sygdommen.

Så hvad er det for et år, vi kigger ind i?

Forsker og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, er af den overbevisning, at en af de største opgaver i 2021 kommer til at handle om kommunikation.

Flere gange under pandemien er danskere er gået på gaden for at demonstrere mod blandt andet regeringens coronarestriktioner.

- Befolkningen skal gøres fortrolige og komfortable med, at det her kan komme dem til gavn også. Der skal opbygges tillid og tro på vaccinerne. Både hvad angår effekt og bivirkninger, siger han.

Trykprøven bliver vinteren 2021, mener forskeren. Virker vaccinerne, er det der, vi får det at se.

Den første dansker, der blev registreret smittet med coronavirus, Jakob Tage Ramlyng, lukker helt ned ved tanken om endnu et år med nedlukning og restriktioner.

- Jeg lærte på den hårde måde, at corona er ekstremt lunefuld.

Af samme grund frygter han, at det her godt kan blive ved længe endnu.

På trods af Jakobs erfaringer med coronavirus, er det især savnet til venner og familie, der gør, at han vælger at være optimist og tro på, at 2021 bliver et langt bedre år end 2020.

TV 2s politiske reporter Troels Mylenberg ser frem til et tætpakket år i dansk politik, hvor corona igen kommer til at være i centrum.

- De økonomiske konsekvenser, hvornår blev der begået fejl, og hvem gjorde det. Det bliver temaet. Måske helt frem til den næste valgkamp, siger han.

På trods af vaccinerne er professor Rasmus Riis Paludan overbevist om, at corona stadig er en væsentlig faktor i vores liv, når vi går ind i 2022.

Til året, der kommer, siger han helt kort:

- 2021 bliver bedre, end man kunne frygte, og ikke så godt, som man kunne håbe.