Samfund

"MeToo er ikke noget nyt" – Dansk Kvindesamfund har kæmpet for ligestilling i 150 år

Vidste du, at kvinder først fik ret til at være værge for deres egne børn i 1957? Få overblik over centrale ligestillingssejre nederst i artiklen.

- Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig.

Med spotlyset i ansigtet stod hun klædt i en blålilla kjole og med glimmer i håret på scenen i Operaen.

Foran hende sad omkring 400 mennesker, der var samlet på en varm sommeraften i august 2020 for at se 'Zulu Comedy Galla'. De lyttede chokeret til den tale, som værten Sofie Linde med rank ryg holdt.

En tale, som fremhæver, at sexisme og krænkelseskultur eksisterer i Danmark. En tale, der tændte gnisten til den danske MeToo-bevægelse.

Den danske MeToo-bevægelse og nutidens opgør med sexisme står på skuldrene af en lang række af danske kvindekampe, der strækker sig tilbage, til længe før Sofie Linde blev født.

Ligestillingskampe, der alle har en særlig dato til fælles:

24. februar 1871.

På netop denne dag for 150 år siden blev Danmarks første kvindeorganisation stiftet: Dansk Kvindesamfund.

Faktaboks: Dansk Kvindesamfund

  • Grundlagt 24. februar 1871 af Matilde og Frederik Bajer
  • Danmarks ældste kvindeorganisation
  • Har til formål at arbejde for fuld ligestilling af og ligeværd for kvinder og mænd
  • Har siden 1885 udgivet bladet ’Kvinden og Samfundet’, der er verdens ældste kvindeskrift
  • Har været frontløbere i kampen om kvinders ret til uddannelse, valgret, fri abort og debatten om hverdagssexisme og meget mere
  • Uddeler Mathildeprisen, som går til kvinder, mænd, organisationer eller andre, der er med til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder

Kilde: Dansk Kvindesamfund

Startskuddet på ligestillingsdebatten

Og kvindeorganisationen eksisterer stadig i dag.

- Vi har formået at løfte samtalen om ligestilling i 150 år. En samtale, vi bliver ved med at løfte, fortæller Signe Gissel Schmidt, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund.

Jytte Larsen, som er historiker og ekspert i ligestilling, mener også, at Dansk Kvindesamfund har spillet en helt central rolle i det seneste århundredes ligestillingskampe og debatter.

- Den organisation, som Matilde og Frederik Bajer tog initiativ til, har været afgørende for måden, vi har kæmpet ligestillingspolitik i Danmark, siger Jytte Larsen.

Dansk Kvindesamfund blev dannet i 1871 af Mathilde og Fredrik Bajer og er dermed den danske kvindesags ældste forening.

Hun fortæller, at kvinderne i 1871 levede som andenrangsborgere, hvor gifte kvinder blandt andet var umyndige, og hvor man som kvinde ikke var ligestillet med manden i grundloven.

Og netop derfor er februar-datoen ifølge Jytte Larsen helt unik.

For med etableringen af Dansk Kvindesamfund samlede den danske kvindebevægelse sig for første gang om en fælles sag i form af kampen om uddannelsesretten.

Dansk Kvindesamfunds første formålsparagraf:

”… at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne Adgang til Selverhverv”. 

Formuleret i 1871. 

Kilde: Dansk Kvindesamfund

Netop denne kamp satte kvinderettigheder på den politiske dagsorden og endte med at blive startskuddet på de ligestillingskampe, som både kvinder og mænd har kæmpet og debatteret lige siden.

- Det vigtigste, som man skal forstå ved Dansk Kvindesamfund, det er, at de har taget ansvaret for at føre ligestillingspolitikken i Danmark, fortæller Jytte Larsen.

Støbte kuglerne til politikken

Selvom kvinden i kraft af valgretten i 1915 på mange måder blev lige med manden i loven, var der stadig stor ulighed i samfundet.

Kvindeoptog på valgretsdagen i 1915 på vej mod Amalienborg med fanebærer Sif Obel i spidsen og Dansk Kvindesamfunds fane højt løftet.

Ifølge ligestillingshistorikeren er det kvindeorganisationen, der frem til 1970’erne, hvor Danmark får statslig ligestillingspolitik i form af oprettelsen af Ligestillingsrådet, med blandt andet kampagner og demonstrationer sørger for, at den kønslige ulighed i samfundet adresseres.

- Hvis ikke Dansk Kvindesamfund havde lagt pres på politikken, så havde vi ikke haft den samfundsmodel, vi har i dag, siger Jytte Larsen.

Helle Degn (S) var 24 år, da hun kom Folketinget i 1971 som tingets yngste. Hun var gravid, da hun blev valgt, og på hendes initiativ blev der i 1972 gennemført barselsorlov til kvindelige folketingsmedlemmer. Hun var formand for Ligestillingsrådet i perioden 1982-1987 og blev den første kvinde, som kunne fejre 25-årsjubilæum i tinget, hvor hun sad frem til år 2000.

Dansk Kvindesamfund har derfor været en del af drivkraften bag store ligestillingssejre i Danmark. Fra kampen for stemmeret, som blev vundet i 1915, til 1970’ernes kampe for ligeløn og fri abort.

- De støbte kuglerne til politikken, siger Jytte Larsen

Dansk Kvindesamfund har blandt andet været involveret i følgende fire centrale ligestillingssejre:

  • Kvinders stemmeret i 1915
  • Kvinder og mænds lige adgang til stillinger i det offentlige i 1919
  • Loven om fri abort i 1973
  • Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse 2020
Dansk Kvindesamfund har siden begyndelsen kæmpet for kvinders rettigheder. Her ses en gruppe medlemmer demonstrere for ligeløn i 1957.

En bred bevægelse

Hos Dansk Kvindesamfund ser man også tilbage på de seneste 150 år med stor glæde.

- Vi har stået fast i stormvejr. Vi har været forenede om, hvad vi har villet, uden at lade partipolitik komme i vejen, siger Signe Gissel Schmidt.

Dog er det vigtigt at huske på, at der gennem de mange årtier har eksisteret en bred vifte bevægelser og kvinder, der alle har haft en væsentlig rolle i fremdriften af ligestillingskampene. Blandt andet i 1970'erne, hvor Rødstrømpebevægelsen kom i fokus.

Men selvom kvinder og ligestilling løftes bedst i flok, har Dansk Kvindesamfund formået noget, som andre bevægelser har været udfordret på:

- Dansk Kvindesamfund har i modsætning til mange andre kvindebevægelser overlevet og har samtidigt været den store gennemslagskraft, siger Signe Gissel Schmidt.

Et af Dansk Kvindesamfunds mødelokaler i 1922. Her ses den kontroversielle ligestillingskommentator Gyrith Lemche (th.) holde møde med kvindesagsforkæmper og politiker Julie Arenholt (tv.).

Både Jytte Larsen og Signe Gissel Schmidt peger på, at også de mange forskellige kvinder, der i tidens løb har været medlemmer af Dansk Kvindesamfund, har været med til, at organisationen kontinuerligt har været til stede i debatten i 150 år.

Et eksempel på dette er den folkekære Lise Nørgaard, fortæller Signe Gissel Schmidt.

Lise Nørgaard meldte sig ind i Dansk Kvindesamfund som 17-årig. Hun brændte især for mærkesager som lige muligheder til uddannelse, ens skatteregler og adgang til fri abort og prævention for kvinder.

Lise Nørgaard meldte sig ind i Dansk Kvindesamfund som 17-årig, og før hun blev en af Danmarks bedst kendte kvinder, arbejdede hun som journalist, hvor hun i blandt andet Politiken skrev om alt fra sex til kønsroller i familien.

Hun er ikke det eneste kendte ansigt, der har haft sin gang i organisationen. Faktisk har alt fra store forfattere til tidligere ministre været involveret i organisationen.

Tine Bryld var socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og radiovært. Hun er blandt andet kendt fra radioprogrammet 'Tværs'.

En af disse er Tine Bryld. Hun stod blandt andet bag det banebrydende ungdomsradioprogram 'Tværs' fra 1972, hvor unge kunne dele deres problemer og få rådgivning om alt fra rettigheder til seksualitet for åben mikrofon.

Inden da var hun i 1965 og tre år frem medlem af bestyrelsen i Dansk Kvindesamfunds ungdomskreds, som blandt andet stod for at arrangere abortrejser til Polen, der på daværende tidspunkt havde fri abort. Noget Danmark først fik i 1973.

Jytte Hilden er en kendt dansk civilingeniør og politiker. Hun var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i perioden 1979 til 1998, hvor hun i Poul Nyrup Rasmussens regering både var kultur- og senere forskningsminister.

Også Jytte Hilden var et aktivt ungdomsmedlem i kvindeorganisationen.

Den tidligere minister i Poul Nyrup Rasmussens (S) regering huskes blandt andet for som nytiltrådt kulturminister i 1993 at komme med en speciel udtalelse:

- Med sport har jeg det som med porno. Det er sjovt at være med til, men det er kedeligt at se på.

Den 78-årige tidligere politiker er dog også en kendt feminist og kvinderettighedsforekæmper, der i midten af 1960'erne var en del af Dansk Kvindesamfund, hvor hun også havde en aktiv rolle i kampen for den frie abort.

- MeToo er egentligt ikke noget nyt

Hvis Signe Gissel Schmidt, der udover at være 1. næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund også er historiker, skal pege på én ting, der har fulgt det seneste århundredes kvindekampe, falder særligt en tematik hende i øjnene:

- Kvindekroppen har på sin vis altid været omdrejningspunktet eller noget, der er blevet debatteret i forbindelse med ligestillingskampe, siger hun.

Særligt sædelighedsfejden fra 1883 til 1887 er ifølge Signe Gissel Schmidt et tydeligt eksempel på dette.

- MeToo er jo egentlig ikke noget nyt, siger hun.

I 1880’ernes debat om køn og seksualmoral var det blandt andet Dansk Kvindesamfunds Elisabeth Grundtvig, der førte an. Hun krydsede flere gange klinger med litterat og skribent Georg Brandes. 

Sædelighedsfejden var en ophedet samfundsdebat om køn, moral og seksualitet, der, i kraft af at kvinderne begyndte at komme på arbejdsmarkedet, eksploderede. Den viser til sammenligning med nutidens MeToo, hvordan sexisme og krænkelser også var et samfundsproblem for mere 100 år siden.

- Vi er i dag slet ikke i mål med ligestillingen, men med MeToo og den nye samtykkelov har vi i den grad taget endnu et skridt i den rigtige retning, fortæller Signe Gissel Schmidt.

Demonstration for en samtykkebaseret lovgivning i København i sommeren 2020.

På tidslinjen her kan du få overblik over de danske kvindekampes historiske højdepunkter, og hvordan de har udviklet sig de seneste 150 år:

Tidslinje: Her er de store nedslag i Danmarks ligestillingskamp

  1. 1800

    1. Ugifte kvinder og enker får ret til egne penge

      Ugifte kvinder og enker bliver myndige og får ret til at administrere deres egne penge.

    2. Kvinder får mulighed for at tage en lærereksamen

      Nathalie Zahle, som ses på billedet her med række studiner i 1900, var en af drivkrafterne bag kvinders mulighed for uddannelse. Ved at oprette private pigeskoler havde kvinderne mulighed for at forberede sig på at kunne gå til lærereksamen. 

    3. Kvinder får lov til at undervise på landets kommuneskoler

    4. Dansk Kvindesamfund stiftes

    5. Kvinder vinder retten til at kunne gå på universitetet

    6. Sædelighedsfejden begynder

      Samme år kræver Dansk Kvindesamfund ligeløn for arbejde i den offentlige sektor.

    7. Gifte kvinder får også ret til egne penge

      Gifte kvinder får nu ret til samme personlige myndighed, som de ugifte kvinder fik i 1857. På denne måde får de også lov til at bestemme over deres egne penge.

  2. 1900

    1. Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barsel med økonomisk støtte

    2. Kvinder får kommunal valgret

      Samme år får enker ret til forældremyndigheden over deres egne børn.

    3. Dansk Kvindesamfund sikrer et nyt vielsesritual

      Det betyder, at kvinden ikke skal sværge underdanighed i ægteskabet.

    4. Kvinder får almindelig politisk valgret

      Dermed laves grundloven om på landsplan.

    5. De første fire kvinder vælges ind i Rigsdagen, der var Danmarks første parlament (2,9 procent).

      Elna Munch på talerstolen.

      Rigsdagen var Danmarks første parlament, og kvindelige medlemmer udgjorde dermed 2,9 procent.

      Elna Munch var en af de fire kvinder, som blev valgt ind. Hun ses her i 1918 stå på talerstolen i salen som den første kvindelige taler i den danske Rigsdag.

    6. Lov om lige løn i den offentlige sektor indføres

    7. Kvinder får adgang til alle offentlige stillinger på lige fod med mænd

      Dog med undtagelse af præsteembedet og militæret. Der var ingen forpligtelse til at ansætte kvinder. 

    8. Gifte kvinder får adgang til fælles forældremyndighed over egne børn

      En række kvinder er samlet til en spædbarnskonkurence. Fotografiet er fra 1926.

      Manden er dog forsat eneste værge.

    9. Danmarks første kvindelige minister udnævnes

      Nina Bang.

      Socialdemokratiske Nina Bang blev Danmarks første kvindelige minister, da hun i Staunings regering blev undervisningsminister.

    10. Økonomisk ligestillingspligt indføres

      Ligestillingspligten giver kvinder og mænd lige rådighed over formuen i ægteskabet.

    11. Straffen for provokeret abort nedsættes til maksimalt to års fængsel

      Frem til 1930 lød dommen på otte års strafarbejde. Og inden 1866 var halshugning straffen for, hvad man omtalte som "fosterdrab".

    12. Aborter bliver gjort lovlige i særlige tilfælde

      Thit Jensen.

      De særlige tilfælde kunne være, hvor kvindens liv er i fare, eller hvor graviditeten er sket ved voldtægt.

      Forfatteren Thit Jensen var med til at puste ild i debatten om fri abort. Allerede i 1923 indledte hun en foredragsturné om det "frivillige moderskab". 

    13. Kvinder får pligt til at afholde fire ugers betalt barsel efter fødsel

      De får ret til i alt otte ugers barsel.

    14. Lov om, at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension, indføres

    15. Kvinder får ret til at være værger for deres børn på lige fod med mænd

    16. Mødrehjælpen får lov til at informere alle kvinder om svangerskabsforebyggelse

    17. P-pillen frigives i Danmark

       P-pillen.

      P-pillen kom på markedet i USA i 1960. Seks år efter blev den revolutionerende præventionsform frigivet i Danmark.

    18. Rødstrømpebevægelsen holder deres første demonstrationer

      Rødstrømper og politi.

      En række rødstrømper taler på billedet med politiet, da de har nægtet at betale for deres busbillet. Årsagen er, at de får en lavere løn end mænd. Billedet er fra 1970 og blev dengang bragt i Berlingske Tidende 

    19. Fri abort legaliseres i Danmark

    20. Lov om lige løn for lige arbejde mellem mænd og kvinder indføres

    21. En lov, der skal sikre ligebehandling på arbejdsmarkedet, indføres

      Dansk Kvindesamfund pressemøde.

      Samme år vedtages Ligestillingsrådet officielt.

      På billedet er leder af Dansk Kvindesamfund og senere forkvinde for Ligestillingsrådet Grete Fenger Møller (for enden af bordet), som fortæller på et pressemøde om Kvindesamfundets nye rapport, der kræver kønskvotering til fordel for kvinder. 

    22. Den danske antidiskriminationslov udvides

      Nu omfatter den også homoseksuelle.

    23. Homoseksuelle får adgang til registreret partnerskab

      Axel Axgil og Eigil Eskildsen.

      Billedet viser Axel Axgil og Eigil Eskildsen, der efter 40 års forlovelse blev viet i 1989 på Københavns Rådhus. Med vielsen blev Danmark det første land i verden til at tillade registrerede partnerskaber. Parret blev derfor verdens første homoseksuelle par til at gifte sig.

    24. Radikale Venstres Marianne Jelved bliver den første kvindelige økonomiminister

      Marianne Jelved.

      Marianne Jelved kunne i 2017 fejre 30-årsjubilæum i Folketinget.

    25. Hanne Bech Hansen bliver Danmarks første kvindelige politidirektør

      Politidirektør Hanne Bech Hansen. Her modtager hun i 1997 to politiheste.
    26. Der er for første gang lige mange mænd og kvinder på de længere videregående uddannelser

    27. Danmarks første ligestillingsminister udpeges

      Jytte Larsen.

      78-årige Jytte Larsen er tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem og forhenværende ligestillings-, by- og bolig- og arbejdsminister.

      Hun blev Danmarks første minister for ligestilling i 1999.

  3. 2000

    1. Barslen udvides til i alt 52 uger

      Her har faderen ret til to ugers fravær fra arbejdet de første 14 dage efter fødslen. 

    2. Tronfølgeloven ændres

      Kronprinsparret med prinsesse Isabella og prins Christian.

      Dermed vil det altid være regentens førstefødte, der arver tronen uanset køn. Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt i 2009.

    3. Danmark får sin første kvindelige statsminister

      Helle Thorning Schmidt med sin mand i Vega efter sin valgsejr i 2011.

      Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt blev i 2011 valgt som Danmarks første kvindelige statsminister.

    4. MeToos første bølge

      MeToo-demonstration.

      Da MeToos første bølge væltede ind over den vestlige verden i 2017, skabte den ikke den store røre hjemme i Danmark. 

  4. 2020

    1. Sofie Linde holder tale i Operaen

      Sofie Linde til 'Zulu Comedy Galla'.

      Dermed genstarter hun MeToo-debatten i Danmark.

      Debatten om sexchikane i den danske mediebranche bredte sig til Christiansborg og resten af samfundet.

    2. Danmarks første samtykkebaserede voldtægtslov præsenteres

      Justitsminister Nick Hækkerup (S), Jeppe Bruus (S) Rosa Lund (Ø), Karina Lorentzen (SF) og Kristian Hegaard (R) præsenterer ny aftale om samtykkelov i Justitsministeriets gård tirsdag 1. september 2020.

Kilder: Historiker Jytte Larsen, Kvinfo, Danmarkshistorien.dk, Dansk Kvindesamfund, Danmarks Statistik, Det Kongelige Bibliotek.