"MeToo er ikke noget nyt" – Dansk Kvindesamfund har kæmpet for ligestilling i 150 år

- Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig.

Med spotlyset i ansigtet stod hun klædt i en blålilla kjole og med glimmer i håret på scenen i Operaen.

Foran hende sad omkring 400 mennesker, der var samlet på en varm sommeraften i august 2020 for at se 'Zulu Comedy Galla'. De lyttede chokeret til den tale, som værten Sofie Linde med rank ryg holdt.

En tale, som fremhæver, at sexisme og krænkelseskultur eksisterer i Danmark. En tale, der tændte gnisten til den danske MeToo-bevægelse.

Den danske MeToo-bevægelse og nutidens opgør med sexisme står på skuldrene af en lang række af danske kvindekampe, der strækker sig tilbage, til længe før Sofie Linde blev født.

Ligestillingskampe, der alle har en særlig dato til fælles:

24. februar 1871.

På netop denne dag for 150 år siden blev Danmarks første kvindeorganisation stiftet: Dansk Kvindesamfund.

Startskuddet på ligestillingsdebatten

Og kvindeorganisationen eksisterer stadig i dag.

- Vi har formået at løfte samtalen om ligestilling i 150 år. En samtale, vi bliver ved med at løfte, fortæller Signe Gissel Schmidt, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund.

Jytte Larsen, som er historiker og ekspert i ligestilling, mener også, at Dansk Kvindesamfund har spillet en helt central rolle i det seneste århundredes ligestillingskampe og debatter.

- Den organisation, som Matilde og Frederik Bajer tog initiativ til, har været afgørende for måden, vi har kæmpet ligestillingspolitik i Danmark, siger Jytte Larsen.

Hun fortæller, at kvinderne i 1871 levede som andenrangsborgere, hvor gifte kvinder blandt andet var umyndige, og hvor man som kvinde ikke var ligestillet med manden i grundloven.

Og netop derfor er februar-datoen ifølge Jytte Larsen helt unik.

For med etableringen af Dansk Kvindesamfund samlede den danske kvindebevægelse sig for første gang om en fælles sag i form af kampen om uddannelsesretten.

Netop denne kamp satte kvinderettigheder på den politiske dagsorden og endte med at blive startskuddet på de ligestillingskampe, som både kvinder og mænd har kæmpet og debatteret lige siden.

- Det vigtigste, som man skal forstå ved Dansk Kvindesamfund, det er, at de har taget ansvaret for at føre ligestillingspolitikken i Danmark, fortæller Jytte Larsen.

Støbte kuglerne til politikken

Selvom kvinden i kraft af valgretten i 1915 på mange måder blev lige med manden i loven, var der stadig stor ulighed i samfundet.

Ifølge ligestillingshistorikeren er det kvindeorganisationen, der frem til 1970’erne, hvor Danmark får statslig ligestillingspolitik i form af oprettelsen af Ligestillingsrådet, med blandt andet kampagner og demonstrationer sørger for, at den kønslige ulighed i samfundet adresseres.

- Hvis ikke Dansk Kvindesamfund havde lagt pres på politikken, så havde vi ikke haft den samfundsmodel, vi har i dag, siger Jytte Larsen.

Dansk Kvindesamfund har derfor været en del af drivkraften bag store ligestillingssejre i Danmark. Fra kampen for stemmeret, som blev vundet i 1915, til 1970’ernes kampe for ligeløn og fri abort.

- De støbte kuglerne til politikken, siger Jytte Larsen

Dansk Kvindesamfund har blandt andet været involveret i følgende fire centrale ligestillingssejre:

• Kvinders stemmeret i 1915
• Kvinder og mænds lige adgang til stillinger i det offentlige i 1919
• Loven om fri abort i 1973
• Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse 2020

Se også

Amnesty: Samtykke-lov er historisk skridt på linje med fri abort

En bred bevægelse

Hos Dansk Kvindesamfund ser man også tilbage på de seneste 150 år med stor glæde.

- Vi har stået fast i stormvejr. Vi har været forenede om, hvad vi har villet, uden at lade partipolitik komme i vejen, siger Signe Gissel Schmidt.

Dog er det vigtigt at huske på, at der gennem de mange årtier har eksisteret en bred vifte bevægelser og kvinder, der alle har haft en væsentlig rolle i fremdriften af ligestillingskampene. Blandt andet i 1970'erne, hvor Rødstrømpebevægelsen kom i fokus.

Men selvom kvinder og ligestilling løftes bedst i flok, har Dansk Kvindesamfund formået noget, som andre bevægelser har været udfordret på:

- Dansk Kvindesamfund har i modsætning til mange andre kvindebevægelser overlevet og har samtidigt været den store gennemslagskraft, siger Signe Gissel Schmidt.

Både Jytte Larsen og Signe Gissel Schmidt peger på, at også de mange forskellige kvinder, der i tidens løb har været medlemmer af Dansk Kvindesamfund, har været med til, at organisationen kontinuerligt har været til stede i debatten i 150 år.

Et eksempel på dette er den folkekære Lise Nørgaard, fortæller Signe Gissel Schmidt.

Lise Nørgaard meldte sig ind i Dansk Kvindesamfund som 17-årig, og før hun blev en af Danmarks bedst kendte kvinder, arbejdede hun som journalist, hvor hun i blandt andet Politiken skrev om alt fra sex til kønsroller i familien.

Hun er ikke det eneste kendte ansigt, der har haft sin gang i organisationen. Faktisk har alt fra store forfattere til tidligere ministre været involveret i organisationen.

En af disse er Tine Bryld. Hun stod blandt andet bag det banebrydende ungdomsradioprogram 'Tværs' fra 1972, hvor unge kunne dele deres problemer og få rådgivning om alt fra rettigheder til seksualitet for åben mikrofon.

Inden da var hun i 1965 og tre år frem medlem af bestyrelsen i Dansk Kvindesamfunds ungdomskreds, som blandt andet stod for at arrangere abortrejser til Polen, der på daværende tidspunkt havde fri abort. Noget Danmark først fik i 1973.

Også Jytte Hilden var et aktivt ungdomsmedlem i kvindeorganisationen.

Den tidligere minister i Poul Nyrup Rasmussens (S) regering huskes blandt andet for som nytiltrådt kulturminister i 1993 at komme med en speciel udtalelse:

- Med sport har jeg det som med porno. Det er sjovt at være med til, men det er kedeligt at se på.

Den 78-årige tidligere politiker er dog også en kendt feminist og kvinderettighedsforekæmper, der i midten af 1960'erne var en del af Dansk Kvindesamfund, hvor hun også havde en aktiv rolle i kampen for den frie abort.

- MeToo er egentligt ikke noget nyt

Hvis Signe Gissel Schmidt, der udover at være 1. næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund også er historiker, skal pege på én ting, der har fulgt det seneste århundredes kvindekampe, falder særligt en tematik hende i øjnene:

- Kvindekroppen har på sin vis altid været omdrejningspunktet eller noget, der er blevet debatteret i forbindelse med ligestillingskampe, siger hun.

Se også

Sofie Lindes far fik hende overbevist om at holde talen - moren advarede mod reaktionerne

Særligt sædelighedsfejden fra 1883 til 1887 er ifølge Signe Gissel Schmidt et tydeligt eksempel på dette.

- MeToo er jo egentlig ikke noget nyt, siger hun.

Sædelighedsfejden var en ophedet samfundsdebat om køn, moral og seksualitet, der, i kraft af at kvinderne begyndte at komme på arbejdsmarkedet, eksploderede. Den viser til sammenligning med nutidens MeToo, hvordan sexisme og krænkelser også var et samfundsproblem for mere 100 år siden.

- Vi er i dag slet ikke i mål med ligestillingen, men med MeToo og den nye samtykkelov har vi i den grad taget endnu et skridt i den rigtige retning, fortæller Signe Gissel Schmidt.

På tidslinjen her kan du få overblik over de danske kvindekampes historiske højdepunkter, og hvordan de har udviklet sig de seneste 150 år: