Coronavirus

Eksperter nedtoner regnestykke for genåbning – her er, hvad de ikke har regnet på

Flere eksperter mener, at foråret vil vise sig at være en medspiller, når det kommer til at sænke smittetrykket med coronavirus.

Den delvise genåbning, der netop er forhandlet på plads, er et skridt ud i det ukendte. Ingen ved præcis, hvad der vil ske – om det vil gå bedre end forventet, eller om der dukker ubehagelige overraskelser op undervejs.

Formanden for den indsatsgruppe, der har regnet på de forskellige modeller for en genåbning, mener dog, at håbet er lysegrønt.

- Jeg har absolut en tro på, at der kommer en sæsoneffekt, som kommer til at hjælpe os på vej. Og jeg har også stor forhåbning til, at vaccinerne er effektive og forhindrer alvorlig sygdom, siger Camilla Holten Møller, som er læge ved Statens Serum Institut og formand for regnegruppen.

Grunden til, at hun er optimistisk ligger i det, der venter os, når vi vender kalenderbladet på mandag, og vinter bliver til forår.

Indsatsgruppen har nemlig ikke regnet på, hvad et mere mildt klima kommer til at betyde for smittespredningen i samfundet.

Tror på større genåbning

Sidste år, da Danmark genåbnede i foråret, gav det en langt mindre smittespredning, end regnefolkene havde troet.

- Hvor stor den effekt er, og hvor meget det reducerer smitten, er noget af det, der er svært at få tal på og lægge ind i en model, siger Camilla Holten Møller.

Alt i alt tror regneformanden, at man vil kunne komme til at genåbne mere, end de nuværende regnestykker lægger op til.

Ved den delvise genåbning, som politikerne er blevet enige om, vil afgangsklasserne i folkeskolen genåbne i dele af landet, butikker under 5000 kvadratmeter må genåbne og udendørs idræts- og foreningsliv må genåbne.

Regnegruppen estimerer, at den delvise genåbning vil resultere i op mod 870 indlagte med coronavirus i april. Til sammenligning er der lige nu 254 indlagte. Beregningsgrundlaget er lavet med en forudsætning om en øget testning af blandt andet skolelever over 12 år.

Professor: Det er et worst-case scenario

Også flere andre eksperter på området ser foråret som en faktor, der kan få forudsigelserne til at blegne.

Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, anser regnemodellerne som et worst-case scenario.

- Jeg regner ikke med, at vi ser en bølge af den størrelsesorden, som man har regnet sig frem til. Der er jo nogle forudsætninger, som vi ved, ikke er taget med i beregningerne. For eksempel det faktum, at jo længere hen på foråret vi kommer, jo mindre bliver smittetrykket. Det så vi jo også sidste år.

Professor Jes Søgaard bakker også op om, at foråret kan spille ind på, om regnemodellerne bliver til virkelighed.

- For det første taler vi her om prognoser, så det er aldrig sikkert. Der er nok mellem 25 og 50 procents risiko for, at vi når op på de omkring 900 indlagte, estimerer han.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen mener også, at foråret med al sandsynlighed vil have en dæmpende effekt på smittetrykket. Han advarer dog om al for stor optimisme.

- Hvis vi bliver så pressede, at vi når op på de tal, som indsatsgruppen er nået frem til, skal vi være klar til at lukke hurtigt ned igen.

Heunicke: Vi kender ikke udviklingen af nye mutationer

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) medgiver, at der er mange forbehold og usikkerheder i beregningerne, som ligger til grund for den delvise genåbning.

Han siger, at når man vælger at følge en beregning, der tager udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie, hænger det blandt andet sammen med, at man ikke kender udviklingen af nye mutationer, som for eksempel den britiske variation B 117.

- Der er ting, der tyder på, at B117 er en væsentlig større belastning, end den vi så sidste forår, siger han.

Heunicke håber dog også, at foråret kan blive en vigtig brik i puslespillet.

- Hvis vi får et mildt forår, hvor folk er mere ude, og hvis det har en positiv effekt på smittetallet, skal der selvfølgelig åbnes noget mere.