Coronavirus

Antallet af indlagte vil eksplodere ved genåbning - men kan sygehusene holde til det denne gang?

Den aktuelle nedlukning har lettet presset på sundhedssektoren, som dog står overfor svære udfordringer i de kommende uger.

Regeringens planer om en genåbning af samfundet vil igen lægge pres på sygehusene.

Det viser beregninger fra den ekspertgruppe, som har kigget på konsekvenserne ved at at genåbne butikker og lade afgangselever i dele af landet komme tilbage på skolebænken.

For hvis en lempelse af restriktionerne bliver en realitet, forventer regeringens indsatshold, at antallet af indlagte i april 2021 igen kan nå op i nærheden af 900 med covid-19 smitte på de medicinske afsnit.

Det er næsten på niveau med, da anden bølge toppede i slutningen af december sidste år og frem til midten af januar. Og det er et tal, som tidligere under pandemien har fået alarmklokkerne til at ringe.

Vigtigt at følge udviklingen tæt

Det husker lægefaglig koncerndirektør Dorthe Crüger fra Region Hovedstaden.

I december måned var sygehusene i københavnsområdet så hårdt presset af covid-19 indlæggelser, at det fik Dorthe Crüger til at efterlyse intet mindre end "et julemirakel", hvis man skulle undgå at sende operationskrævende patienter til andre områder af landet.

Nu har restriktionerne været med til at inddæmme smitten og nedbringe antallet af indlagte. Og koncerndirektøren håber heller ikke på en gentagelse af december måneds pressede højtid.

- Jeg håber ikke, vi kommer derud igen, for i denne uge har hverdagen været tilbage på sygehusene i Region Hovedstaden. Derfor er det også vigtigt at følge udviklingen uhyre tæt, siger Crüger til TV 2.

Det har en pris at åbne

I anden bølge toppede antallet af indlagte 4. januar med 964 indlagte. Og særligt regionerne i den østlige del af landet oplevede et stort pres.

Mandag var der 254 indlagte. Og det bekræfter, at antallet af indlagte har været for nedadgående siden december, hvor Danmark i lighed med andre europæiske lande toppede under pandemiens anden bølge.

- Der er ingen tvivl om, at det har en pris at åbne. Vi vil se flere indlagte og flere døde, siger Christian Wejse, der er overlæge og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

I et bilag fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at hospitalerne periodevis nåede det, der kaldes det maksimale spidsbelastningsscenarie lige efter nytår.

I det scenarie vil konsekvensen være aflysning af planlagte operationer og ambulante besøg, men det kan også medføre aflysning af hjerte- og kræftoperationer og have mulige konsekvenser for akutte operationer.

Hospitalsdrift kan blive stresset

Derfor er der også al mulig grund til at have respekt for covid-19, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Hvis der igen kommer flere indlagte, er det med til at stresse hospitalsdriften på alt det andet, vi også skal gøre. Vi skubber stadig en pukkel foran os af aflyste operationer og andet, som har måttet udskydes. Det rejser kapacitetsproblemer, siger Kolmos.

Selv anbefaler Sundhedsstyrelsen, at belastningen over længere tid ikke kommer over 3-400 indlagte med coronavirus, hvis der samtidig skal kunne være "en omtrentlig normal drift" i sundhedsvæsenet, hvor andre patienter end dem med covid-19 kan blive udredt og få behandling.

Men hvordan harmonerer det så med, at Danmark i april igen kan risikere at få 900 indlagte?

- Det er jo en matematisk beregning, så meget afhænger også af, hvor dygtige vi er til at reagere og lukke ned lokalt, og om vi er klar til at skalere op igen i takt med, at der kan komme flere smittede og flere indlæggelser, siger Dorthe Crüger.

Netop erfaringerne fra de østdanske sygehuse gør, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at "det vil være fagligt uhensigtsmæssigt set i forhold til befolkningens samlede helbredstilstand, hvis belastningen af indlagte patienter med positiv test for covid-19 igen kommer på et tilsvarende niveau som under den lange spidsbelastning i anden bølge".

Mange indlæggelser kan lukke afsnit igen

Aktuelt har Sundhedsstyrelsen aftalt med regionerne, at de skal kunne håndtere op til 1.330 patienter indlagt på medicinske afdelinger med covid-19 og 300 patienter indlagt på intensive afdelinger.

Hvis der igen kommer en periode med over 800 indlagte, vil det ifølge Christian Wejse kræve, at andre afsnit på sygehusene bliver lukket. Der skal i stedet laves særlige covid-afsnit.

- Det vil klart være en stor belastning for sundhedsvæsenet, hvis vi havner der igen. Men det er også en udfordring, som vi har vist, at vi kan håndtere, siger overlægen.

Line Ervolder (K), der er sygeplejerske og medlem af socialudvalget i Københavns Kommune har tidligere udtrykt stor bekymring for kolleger på sygehusgangene i hovedstaden, da pandemien bed sig hårdest fast lige før jul.

Nu vurderer hun, at sundhedssektoren er bedre rustet, og at frontpersonalet er bedre beskyttet, fordi de er vaccinerede.

- De fleste af dem, der bliver syge og indlagt, er godt i gang med at blive vaccinerede. Restgrupperne bliver syge i stedet for indlagte, det gør en forskel i forhold til belastning af sygehusvæsenet, mener hun.

Vaccineplan en betydende faktor

En meget betydende faktor er eksekveringen af den danske vaccineplan.

Til dato er 175.000 danskere fuldt vaccinerede med de sårbare grupper, de ældre og frontpersonale som højest prioriterede. Fra marts og frem til august er regeringens målsætning at vaccinere den resterende del af danskerne. Og det spiller ind i vurderingen af det formodede pres på sundhedssektoren.

- Det tager toppen af de udfordringer, vi har stået overfor. Frontpersonalet er ved at være vaccineret nu, så der er ikke det samme mandskabsfald og det samme er mange af de ældste, så der vil være færre meget syge, vi skal behandle, siger Dorthe Crüger.

Tidligere erfaringer har vist, at coronavirussen aftager i takt med det gode vejr. Det kommer til at ske igen, siger Hans Jørn Kolmos.

- Den vintertop vi har set klinger af hen imod foråret, så set i det lys, er udviklingen med os. Men der er stadig al mulig grund til at være på stikkerne, for man kan med god grund være bekymret for, om vi får sikret vores hospitalsdrift.