Fagforeninger bløder medlemmer

Udviklingen er alvorlig og presser hele fundamentet under den danske model, lyder det fra flere sider.

Det går stærkt tilbage for de faglige organisationer i Danmark.

Det viser en ny opgørelse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS), skriver mediet Mandag Morgen.

Antallet af lønmodtagere, der er medlem af en af de traditionelle fagforeninger, er faldet fra cirka 70 procent i 2000 til 53 procent i 2018.

2018 er det nyeste år, der findes tal for, fordi registerdata fra Danmarks Statistik altid er to år bagud, men tallene forventes at være nogenlunde de samme i dag, oplyser Jens Arnholtz, som er lektor på FAOS og én af forskerne bag undersøgelsen.

Hvis danskerne ikke længere er bredt repræsenteret i fagbevægelsen, så forsvinder legitimiteten
Jens Arnholtz, forsker på FOAS

Ifølge formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er udviklingen meget alvorlig og kræver politisk handling.

- Det kan på sigt skade danskernes arbejds- og lønvilkår, hvis ikke udviklingen bliver vendt. Politikerne skal gribe ind her, siger hun til TV 2.

Truer den danske model

Det danske arbejdsmarked er bygget op omkring en særlig model, hvor arbejdsmarkedets parter - arbejdstagerne og arbejdsgiverne - har stor indflydelse på danskernes løn- og arbejdsvilkår.

Men de nye tal viser, at den model er under pres, mener Jens Arnholtz.

Hvad er den danske model?

Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og arbejdstagere).
Den danske model bygger på tre dele: trepartssamarbejde, kollektive overenskomster og høj organisationsgrad.
Statens samarbejde med arbejdsmarkedets parter er i dag en integreret del af hele beskæftigelsespolitikken.
Staten blander sig så vidt muligt ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter er i stand til at løse problemerne selv på en forsvarlig måde.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

- Hvis danskerne ikke længere er bredt repræsenteret i fagbevægelsen, så forsvinder legitimiteten. Fordi hvem forhandler parterne så på vegne af?, siger han til TV 2.

Jens Arnholtz peger på de overenskomster, der netop er blevet forhandlet for flere hundrede tusinde lønmodtagere, og forklarer hvor problematisk det er, hvis ikke lønmodtagerne er organiserede i de foreninger, der bærer aftalerne hjem.

Ifølge ham kan vi som konsekvens komme til at se et mere opdelt arbejdsmarked i fremtiden, ligesom tendensen har været i andre lande de seneste år.

Men er ikke nogen ønskværdig udvikling, mener Jens Arnholtz.

- Hvis fundamentet under den danske model forsvinder, vil vi oplevere mere ulighed og usikkerhed på arbejdsmarkedet, siger han.

De gule fagforeninger vinder frem

Mens det nu kun er lige over halvdelen af lønmodtagerne, der er organiseret i en traditionel fagforening, er medlemstallet i de alternative fagforeninger steget stødt de seneste år.

I 2000 var blot 3,9 procent af lønmodtagerne medlem af en alternativ fagforening. Det tal var steget til 11,1 procent i 2018.

Derudover er der en stigende andel af lønmodtagere, som slet ikke organiserer sig. Det tal er vokset fra 27 procent til 35,7 procent.

Kritikken af 'de gule fagforeninger'

De gule fagforeninger omfatter Krifa, Det Faglige Hus, Business Danmark og ASE.
De gule fagforening er politisk uafhængige lønmodtagerorganisationer, som står uden for de traditionelle hovedorganisationer.
De deltager ikke i trepartsforhandlinger eller overenskomstforhandlinger.
Fagbevægelsens Hovedorganiation (FH) kritiserer de gule fagforeninger for ikke at være rigtige fagforeninger, blandt andet fordi de ikke forhandler overenskomst.
Derudover mener FH, at de gule fagforeninger fra politsk hold har fået frit spil til at lave falsk markedsføring.

Ifølge Lizette Risgaard skyldes udviklingen, at vilkårene for den traditionelle fagbevægelse er blevet dårlige, samtidig med at politikerne har gjort det alt for nemt for de gule fagforeninger at etablere sig.

- Foreninger som Krifa og Det Faglige Hus markedsfører sig på, at man kan få det hele for den halve pris. Det er falsk markedsføring, og jeg mener ikke, de burde kunne kalde sig fagforeninger, siger hun.

Søren Fibiger Olesen, som er landsformand i Krifa, afviser blankt kritikken fra FH-formanden. Han mener på ingen måde, Krifa laver falsk markedsføring.

- Det har ikke noget på sig og hun taler mod bedre vidende. Vi er ikke en forretning, men en forening, som er ejet af vores medlemmer, og vi gør alt, hvad vi kan, for dem, siger han.

Politikerne skal gribe ind

For at undgå et kollaps af den danske model, er politikerne nødt til at gribe ind, mener Lizette Risgaard. Ifølge hende skal politikerne sørge for, at vilkårene for både fagbevægelsen og arbejdsgiverne bliver bedre.

- Politikerne skal kigge ind i, hvordan de kan støtte bedre op om fagbevægelsen i fremtiden, så vi kan fortsætte med at have vores stærke velfærdssamfund, siger hun.

Derudover mener FH-formanden, at alle danskere har et ansvar for at tale de overenskomstbærende fagforeninger op for de nye på arbejdsmarkedet.

Søren Fibiger Olesen fra Krifa er dog langt fra enig i den udlægning.

Han mener, at man hellere skal have fokus på, hvad man kan tilbyde fagforeningernes medlemmer.

- Jeg tænker, at det er vigtigere, at vi fokuserer på at gøre os relevante for danskerne. At vi har de rette ting på hylderne, og at vi giver danske lønmodtagere de ting, som de har brug for, siger Krifa-formanden.