Efter måneder med hjemmeundervisning - kan det bruges i fremtiden?
Eleverne har samlet set haft mindre udbytte af hjemmeundervisning under nedlukningen, men der er også gevinster at hente for fremtiden.
Hvor der er liv, er der larm. Og hvor der er larm, kan det være sværere at skulle lære.
Det har både elever og lærere fået øjnene op for under coronakrisen, hvor både små og store i perioder har siddet hjemme i det digitale klasseværelse, langt væk fra kammeraterne.
Efterlyser mute-knap
For Asta Kappel, som for nylig er kommet tilbage i 4. B på Borup Skole efter nedlukningen, der begyndte lige før jul, har der været positive ting at tage med videre.
- Hvis jeg selv kunne bestemme, ville jeg gerne have en mute-knap og så noget med at arbejde alene eller i grupper. Der er så meget larm, så det er svært at koncentrere sig og finde ud af, hvad man skal tegne, siger hun til TV 2, mens klasseværelset vibrerer af snak på kryds og tværs.
Asta Kappels oplevelse harmonerer med en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA, som forsøger at indkredse erfaringer fra et år, hvor pandemien har tvunget skoler og lærere væk fra de vante rammer.
Netop muligheden for at kunne skrue ned for klassekammeraterne har været en klar gevinst.
- Hvis man kunne skifte lidt mellem at være i skole og arbejde derhjemme, kunne det være dejligt, siger Asta Kappel, som vendte tilbage til Borup Skole 8. februar efter næsten seks ugers fravær.
Hendes ønske om en vekselvirkning mellem en traditionel skolegang og en nytænkning, hvor man integrerer de bedste erfaringer fra coronanedlukningen, kan blive virkelighed på den anden side af pandemien.
Ikke noget entydigt billede
Billedet er ikke entydigt. For nogle elever har hjemmeskolingen givet ro og fokus, men for andre har der manglet motivation, siger Lise Tingleff Nielsen, som har været med til at indsamle erfaringerne fra forårets nedlukning med efterfølgende nødundervisning.
- Vi kan ikke overføre erfaringerne 1:1, fordi det var en helt særlig periode, men vi kan se på, om der er ting, vi kan bruge på andre måder. Måske ved at bruge halve dage eller hele dage til hjemmeskoling, det kan også være elever i grupper, som arbejder sammen virtuelt, siger Lise Tingleff Nielsen.
Både for lærere og elever var der tale om lidt af en chokstart, da nedlukningen af grundskolingen fra midten af marts 2020 blev en realitet.
På kort tid måtte både skoler og elever omstille sig. Og alle var i store træk uden erfaringer, og både lærere, elever og forældre måtte tage ved lære dag for dag.
Men fjernundervisning kan også have sine fordele, siger Siv Clausager, som går i 8. klasse på Bredager Skole.
- Det bliver nemme at fordybe sig og man kan sagtens bruge det til gruppearbejde, men det skal heller ikke blive hverdag, det har vi haft rigeligt af, siger hun.
Man har brug for at mærke de andre
Klassekammerat Sigli Jepsen er enig. Men han har ikke lyst til mere hjemmeskoling. I hvert fald ikke foreløbig. Det skal være mere menneske og mindre computer.
- Jeg har brug for at komme op på skolen og se mine venner igen. Man har brug for det sociale og for at mærke, hvordan de andre har det. Det er kun Michael (læreren, red.), der sidder og snakker, siger Sigli Jepsen.
Hver tredje lærer har ifølge en spørgeundersøgelse oplevet, at de stærke elever er kommet styrket ud af coroanedlukningerne.
Derfor er der også grund til at fare frem med en vis forsigtighed, mener Andreas Rasch Christensen, som er skoleforsker ved professionshøjskolen VIA.
Han peger på, at der er vigtige erfaringer at tage med fra coronakrisen og digital undervisning. Men at skolen samtidig har en funktion, som rækker længere end bare lærdom.
- Fællesskabet er vigtigere end noget andet. Der kan være perioder med en projektopgave, hvor det er relevant at arbejde hjemme, men skolens fysiske, faglige og sociale fællesskab er kernen i det her, siger Andreas Rasch Christensen.
Plus og minus på den boglige konto
Selv om nogle elever er kommet ud af faser med coronanedlukning med plus på den boglige konto, viser det samlede billede ifølge rapporten fra EVA, at læringsudbyttet gik tilbage. Især hos de i forvejen svageste elever.
Alligevel mener Lise Tingleff Nielsen, at der er noget at bygge videre på, når skolerne en gang vender tilbage til en form for normalitet.
- Man kan bruge det til at eksperimentere, til at se på, hvordan man ikke behøver, at alle skal undervises på samme måde hele tiden. Det sociale må man ikke smide ud med badevandet, men man kan forsøge at finde en undervisningsform, som er til gavn for alle elever.