Coronavirus

Kolding tester nu som aldrig før – men det hjælper ikke noget i sig selv, siger professor

Kolding har overtaget pladsen som den mest coronaramte kommune i landet og sætter derfor gang i en ny teststrategi.

Igennem længere tid har Ishøj Kommune og resten af Københavns Vestegn været Danmarks svar på New York, Norditalien, Manaus og Wuhan.

Men i denne uge har Kolding vist, hvor hurtigt det kan gå, når coronavirussen får fat. Efter at have ligget med mellem 10 og 20 smittede er kommunen på rekordtid strøget op ad listerne og har nu sat selv udskældte Ishøj til vægs som den hårdest ramte kommune.

Det har fået kommunen til at sætte gang i en aggressiv ny teststrategi, som her i weekenden foldes ud med en række mobile testcentre og fra mandag også med flere faste testcentre. På det tidspunkt vil kommunen kunne teste 10.000 dagligt.

Håber at teste alle på en uge

Målet for kommunen er, at samtlige 60.000 indbyggere i selve Kolding by skal testes hurtigst muligt for at inddæmme udbruddet med den engelske variant af coronavirussen kaldet B117, som begyndte på en skole.

- Det er jo efterhånden ved at være alment kendt, at vi har fået den her uheldige førsteplads, så nu er vi ude i medierne med budskabet om, at alle skal lade sig teste. Vi har allerede set en stor interesse for tests i den seneste uge, siger Thomas Boe, kommunaldirektør i Kolding Kommune.

Samtlige skoler og daginstitutioner i kommunen er blevet lukket ned, da smittestigningen som nævnt begyndte på en skole, og en meget stor del af de smittede i Kolding er børn og unge. Derfor gælder opfordringen til at lade sig teste også børn helt ned til et år.

- For halvanden uge siden lå vi rigtigt godt, så kom den ind på en skole, og så gik det slag i slag derfra, siger Thomas Boe.

Tests nytter ikke noget i sig selv

Men selvom tests er et vigtigt arbejdsredskab, så er det kun første skridt. Det fastslår Hans Jørn Kolmos, der er professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Det er selvfølgelig udmærket at få kortlagt smitten, men vi skal huske, at det jo ikke forbedrer noget i sig selv. Det afgørende er jo, hvad folk gør, når de er testet positive.

Han mener, at myndighederne kan være slemme til at formode, at folk opfører sig fornuftigt og følger de hygiejniske råd. Det gælder både i forhold til rengøring, udluftning, håndvask og afspritning, men også at isolere sig, hvis man får konstateret smitte med coronavirus.

- Jeg kunne godt ønske mig, at vi satte mere fokus på elementære hygiejniske forholdsregler. Vi kan ikke bare gå ud fra, at folk følger dem, siger professoren.

Det samme gælder smitteopsporing – vi kan være nok så gode til at kontakte smittede, pårørende og nære kontakter, men hvis der ikke bliver fulgt op på, om de går i isolation, kan det jo være ligegyldigt, mener Hans Jørn Kolmos.

- På landsplan bruger vi jo milliarder på teststrategien, og jeg ville ønske, at vi brugte bare en brøkdel af det på hygiejne. Det ville vi få meget mere ud af, siger han.

Kan føre til nye nedlukninger

Men selvom Koldings indledende indsats mod den stigende smitte handler meget om tests, så er der også taget hånd om at få folk i isolation, forsikrer kommunaldirektør Thomas Boe.

- Når smitteopsporingen tager fat i folk, bliver der spurgt ind til, om de har mulighed for at isolere sig. Og har de ikke det, så er vi i kommunen blevet enige med en privat leverandør om at stille isolationsfaciliteter til rådighed, siger han.

Og der er meget på spil i Kolding. Det er nemlig netop udbrud som det, der kan betyde, at samfundet må lukkes helt ned igen, advarede professor i epidemiologisk matematik på Roskilde Universitet Viggo Andreasen i går.

- Ser vi et-to udbrud mere i landet, bør myndighederne overveje at trække genåbningen af de små klasser tilbage. Epidemier starter med lokale udbrud som det, vi ser i Kolding, så det er noget at være opmærksom på, siger Viggo Andreasen til TV 2.