Danskerne slækker og ser flere i privaten

De faldende smittetal viser sig i vores holdninger til at følge myndighedernes råd.

De nyeste resultater fra Hope-projektet på Aarhus Universitet, der undersøger danskernes adfærd under corona, viser, at danskernes bekymring er faldende.

Undersøgelsen viser, at 10 procent færre i dag er bekymrede for konsekvenserne af den nuværende situation med corona end i januar. Bekymringen er på sit laveste niveau siden september 2020.

Se også

Selvom vi ikke kan rejse, er det stadig vigtigt at holde ferie

Det viser sig også ved, at vi ser flere, og at vi er mindre opmærksomme på at holde afstand.

Og det hænger ifølge professor Michael Bang Petersen, som leder projektet, sammen med faldende smittetal, vi har set fra januar til nu.

- Når vi ikke føler, at truslen er så overhængende, er vi mere tilbøjelige til at invitere naboen over til kaffe, siger han.

Opbakningen til regeringens brug af restriktioner er fortsat høj. 75 procent mener, at regeringen har ført den nødvendige politik for at håndtere corona.

- Det ser ikke ud som om, at der er det samme genåbningspres fra befolkningen, som man måske kunne få et indtryk af, når man følger debatten, siger Michael Bang Petersen.

FAKTA: Sådan har adfærden ændret sig under nedlukningen

• 75 procent mener, at regeringen fører den nødvendige politik for at håndtere coronavirussen.
• 70 procent svarer, at de i nogen eller høj grad er bekymrede og frygter konsekvenserne af den nuværende situation med corona. Siden januar er det et fald på 10 procentpoint, og bekymringsniveauet er det laveste siden september 2020.
• Andelen, der er meget opmærksomme på at undgå forsamlinger, er faldet fra omkring 75 procent til 70 procent.
• Folks gennemsnitlige antal daglige kontakter er steget en smule. I februar ser vi i gennemsnittet to familiemedlemmer og venner, hvor tallet i januar lå nærmere halvanden.
• Omkring 50 procent angiver, at de i høj grad har ændret adfærd under coronaudbruddet. Det er et lille fald sammenlignet med januar, hvor omkring 60 procent svarede det samme.
• Omkring 30 procent i alderen 16-34 år føler sig stressede. I januar svarede 40 procent, at de var stressede.
• Af de 35-55-årige svarer lidt over 20 procent, at de føler sig stressede. I januar var det omkring 30 procent, der følte sig stressede.
• Bekymringen specifikt for den britiske mutation B117 er faldet. 29,5 procent er i februar "meget enige" i, at mutationen er bekymrende. Det er 10 procentpoint færre end i januar, hvor 39,8 procent svarede det samme.

Kilder: Hope-projektet på Aarhus Universitet.