Forskere testede 8. klasses sundhed efter et år med corona – så meget havde de taget på
Kommer danske skolebørn ikke i form igen, kan det føre til en lang række livsstilssygdomme senere i livet.
- Jeg sidder meget og kigger ned i min computer. Og når timen er slut, ligger jeg bare i sengen resten af dagen, fortæller Lise Zeuten.
Hun er 15 år gammel, går i 8. klasse på Tre Falke Skole i København, og ligesom tusindvis af andre danske skolebørn har hun gennem det seneste års nedlukning bevæget sig langt mindre, end hun plejer.
Derfor har et hold forskere fra Syddansk Universitet i samarbejde med TV 2 nu testet sundheden blandt eleverne i Lise Zeutens klasse.
Og resultat viser, at det er gået i den helt forkerte retning.
Det fortæller en af forskerne bag forsøget, Malte Nejst Larsen, der er postdoc ved Institut for Biomekanik på Syddansk Universitet.
- Børnene har øget deres fedtprocent markant, og de har fået et meget højere blodtryk. Det er lidt bekymrende tal for den aldersgruppe, siger han.
Har i gennemsnit taget 7,6 kilo på
Under forsøget er klassens elever blevet målt, vejet og testet både før og efter at landet for knap et år siden lukkede ned.
I den tid er de fleste af børnene gået fra at dyrke intens sport som fodbold og dans mellem to og fem timer om ugen til slet ikke at gøre det. Og det kan mærkes både på kroppen og humøret.
I gennemsnit har eleverne nemlig taget 7,6 kilo på – hvoraf 3,3 kilo er rent fedt.
Og selvom det er helt almindeligt, at teenagere vokser hurtigt både i højden og bredden, har deres fysiske udvikling langt fra været normal.
Klassens fedtprocent er nemlig skudt i vejret med 2,7 procent i gennemsnit. Og blandt pigerne, hvor det står særligt slemt til, er den siden sidste år øget med 6,7 procent.
- Det er mere end det, vi normalt ser, når børn bliver et år ældre. Samtidig har de kun fået 2 procent mere muskelmasse, og det er ikke særligt højt for børn i den alder, fortæller Malte Nejst Larsen.
Derudover er klassens blodtryk i gennemsnit steget med 17, mens deres hvilepuls er steget med 4 slag i minuttet.
Og det kan i værste fald forfølge dem resten af livet.
Kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet
Ud over stikprøven på Tre Falke Skole er Syddansk Universitet også i gang med en langt større undersøgelse af skolebørn i resten af landet. Og her tyder de foreløbige resultater på, at tendensen er den samme.
Men bliver den udvikling ikke vendt, kan det ifølge Malte Nejst Larsen få alvorlige konsekvenser.
- Vi risikerer, at pausen og nedlukningen gør, at de ikke kommer i gang igen. Og så risikerer de at blive syge senere i livet, forklarer han.
Overvægt og en høj fedtprocent kan nemlig føre til livsstilssygdomme som diabetes og problemer med hjertet og kredsløbet.
Artiklen fortsætter under afstemningen.
Og derudover viser flere studier, at den stigning i blodtryk, som eleverne har oplevet, kan fordoble risikoen for slagtilfælde og blodpropper senere i livet.
Samtidig kan dagligdagen uden motion også lægge en dæmper på det mentale overskud – og det kan Lise Zeuten bestemt godt mærke.
- Når du ikke rører dig så meget, er humøret ikke så godt, som det plejer at være. Nogle dage har jeg det okay, men andre dage er lidt mere pressede, fortæller hun.
Sport skal på skoleskemaet under nedlukning
Selvom hun kan mærke, at både humøret og helbredet lider, tror Lise Zeuten stadig, at det bliver svært at komme i gang med at dyrke motion igen.
Artiklen fortsætter under afstemningen.
- Man er blevet så vant til ikke at bevæge sig, så det er blevet en vane. Man tænker: "Ej, jeg behøver ikke at træne", fortæller hun.
Men ifølge Malte Nejst Larsen er det vigtigt, at skolebørnene så hurtigt som muligt bliver skubbet i gang igen.
Derfor foreslår han blandt andet, at folkeskolerne sørger for at indlægge fysisk aktivitet i løbet af undervisningen – også selvom det stadig bliver nødt til at foregå derhjemme.
- Vi skal alle sammen bidrage til at få mere fysisk aktivitet tilbage i børnenes hverdag. Både i skolesammenhæng, foreningsregi og i fritid med venner og familie, understreger han.