Samfund

Her sidder det danske udstyr på Mars-fartøjet, der lander i aften

- Det magiske ved missionen er, at Danmark sidder med alle kortene på hånden, siger afdelingsleder på DTU-Space.

Det er ikke kun medarbejderne hos den amerikanske rumfartsadministration, NASA, der holder vejret lige nu. Herhjemme følger forskere også nøje rumfartøjet Perseverance, der har kurs mod Mars og efter planen lander på planeten klokken 22 dansk tid.

Der er en helt særlig grund til interessen.

Nasa's 2020 Mars-mission

  • 18. februar 2021 kulminerer flere års arbejde, når NASA's rumfartøj Perseverance efter planen lander på Mars 
  • Perseverance har tilbagelagt 470 millioner kilometer, siden den forlod jorden 30. juli 2020 fra Cape Canaveral i USA
  • Missionen er en af NASA’s helt store med et budget i omegnen af 13 milliarder kroner 
  • Der er cirka 10 procent sandsynlighed for, at noget går galt under landingen, så missionen vil mislykkes 
  • Forksere over hele verden, inklusive Danmark, har været en del af rum-missionen

Kilde: DTU

Fartøjet er nemlig udstyret med dansk teknologi, som bliver afgørende for at kunne besvare spørgsmålet: Har der nogensinde eksisteret liv på Mars?

Ifølge John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, er der tale om en historisk dansk repræsentation.

- Det magiske ved rummissionen er, at Danmark sidder med alle kortene på hånden, siger han.

John Leif Jørgensen og hans team på DTU Space har blandt andet været med til at udvikle et af de kameraer, som skal scanne for liv på den røde planet.

Fire danske elementer

Når Perseverance lander på Mars, har fartøjet tilbagelagt cirka 470 millioner kilometer, siden det forlod Jorden 30. juli 2020 fra Cape Canaveral i USA.

De kommende år skal Perseverance lede efter tegn på, at der har været liv på Mars i fortiden.

Hvis der findes tegn på liv, vil billederne af det faktisk være taget med vores udstyr

John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space

Den opgave er ikke nem, og det har krævet mange år og flere tusinde medarbejdere at udvikle teknologien bag fartøjet – herunder danske forskere fra DTU Space og Niels Bohr Instituttet.

De har været med til at udvikle fire helt centrale elementer til Perseverance: Pixl, Supercam, Mastercam og Moxie.

Herunder kan du læse nærmere om dem.

1. Pixl

Pixl-instrumentet skal scanne og undersøge udvalgte klipper på Mars for tegn på liv.

Det er det avancerede kamerasystem i Pixl-instrumentet, som John Leif Jørgensen og hans hold på DTU Space har udviklet.

- Kameraet fra DTU Space tager blandt andet billeder af overfladen på Mars. Så hvis der findes tegn på liv, vil billederne af det faktisk være taget med vores udstyr, siger professoren.

Kamerasystemet er udviklet i samarbejde med NASA og er designet specifikt til missionen. NASA har kaldt systemet ”det mest avancerede, der nogensinde er sendt ud i rummet”.

John Leif Jørgensen har arbejdet på systemet til Pixl de sidste 11 år. Først alene og siden med 25 medarbejdere i ryggen.

- Jeg er så utrolig stolt, og jeg glæder mig meget til at se Perseverance lande, siger han.

2. SuperCam

SuperCam er et laserinstrument, der kan skyde på klipper flere meter fra fartøjet. Det måler både sammensætningen af mineraler og grundstoffer i jorden for at undersøge tegn på liv.

Det er udstyr til SuperCam, som forskere fra Niels Bohr Instituttet har leveret.

Blandt andet har de udviklet et system, der kan kalibrere de billeder, der tages på Mars. Uden kalibrering kan det være svært at aflæse billederne eksempelvis på grund af støv i atmosfæren, som ændrer på farverne.

Derudover er den danske fysiker Jens Frydenvang en del af det team, som skal oversætte og analysere de data om sammensætningen af grundstoffer på Mars, som SuperCam indsamler.

3. Mastcam-Z

Mastcam-Z vil fungere som fartøjets øjne. Den kan se 360 grader rundt og 180 grader op og ned. Derudover ser den både i farver og i 3D.

Ligesom med Supercam er det kalibreringsudstyr til Mastcam-Z, som Niels Bohr Instituttet har leveret. Det gør, at billederne kan optages i mange forskellige farver alt efter de atmosfæriske forhold.

Mastcam-Z kan opfange og filme en lille flue på en afstand, der svarer til en fodboldbane.

4. Moxie

Moxie er en lille boks på størrelse med et bilbatteri, der skal forsøge at producere ilt direkte fra CO2-atmosfæren på Mars. Den gør det som et træ, der indånder kuldioxid og udånder oxygen.

Den adskiller sig fra de andre genstande, fordi den udelukkende indgår i et eksperiment med henblik på i fremtiden at kunne sende mennesker til Mars.

Niels Bohr Instituttet og DTU Space har i samarbejde med andre forskere udviklet Moxie.

Teknologien kan vise sig at være helt afgørende, hvis det lykkes. I så fald vil NASA's planer om i fremtiden at lave bemandede missioner til rummet rykke tættere på.

Alle prøverne, som Perseverance indsamler, forventes at være tilbage på Jorden til nærmere undersøgelse i starten af 2030'erne, og her skal danske forskere også være med.