Coronavirus

9-årige Marvin er ikke blevet rask efter smitte: - Kroppen siger bare stop

Ikke alle børn og unge er blevet raske igen efter coronasmitte - hvor mange det drejer sig om, har myndighederne endnu ikke overblik over.

Før var niårige Marvin en glad dreng, han passede sin skole og var altid i fuldt firspring.

Men efter han 9. november fik konstateret covid-19, ændrede det sig fuldstændig, fortæller hans mor, Anita Tranberg.

- Nu er han ked af det, han er absolut ikke i sit es. Det er som om, han er en skygge af sig selv, siger hun til TV 2.

I skolen kan han nu kun klare en til to timer om dagen. På de gode dage vel at mærke. Kløende øjne, åndedrætsbesvær og sygelig træthed, ”hvor han ligner en zombie”, er nu en fast bestanddel af den niårige drengs hverdag, fortæller hans mor.

Marvin har glasknogler og er normalt en "fighter uden lige", fortæller hans mor. Men efter han blev smittet med covid-19, har han været en skygge af sig selv.

Selv fortæller Marvin til TV 2, at ”kroppen bare siger stop”, og at det er svært at tænke, når han er træt i hele kroppen.

- Før var jeg mere frisk og kunne lege og spæne rundt, men så fik jeg corona, og så kunne jeg ikke noget.

- Jeg kan ikke spille fodbold eller lege så vildt som før, fordi så bliver jeg for træt og forpustet og skal holde en pause, siger Marvin.

Også hans smagssans har været ramt. Til at starte med var den helt væk, senere er det blevet bedre, men han oplever stadig tilbagefald.

Marvin er en del af et sjældent belyst fænomen herhjemme såvel som i udlandet: Børn og unge under 18 år, der efter en positiv coronatest stadig ikke er blevet raske.

Vi kender ikke omfanget

I oktober lød et opråb i tidsskriftet British Medical Journal fra en forsker og en mor til to børn med senfølger af covid-19. Her opfordrede de to til, at læger og hospitaler begyndte at få øjnene op for senfølger hos coronaramte børn.

Opråbet gjorde opmærksom på, at der ikke findes særlig meget viden om senfølgerne blandt børn. En påstand, der i november blev bekræftet af den svenske professor og børnelæge Jonas F. Ludvigsson, der gennemgik 179 videnskabelige artikler om emnet uden at finde mere dokumenteret viden.

I januar kunne forskere fra det hårdt coronaramte Italien berette om flere tilfælde af senfølger hos børn 120 dage efter coronasmitte. Studiet er endnu ikke fagfællebedømt, men det vidner om, at nogle få børn endnu ikke er blevet helt raske, efter de har haft coronavirus.

Senest har over 200 børn og unge i det svenske län Stockholm fået konstateret senfølger af covid-19 - eller "langtids-covid", som svenskerne kalder det. I alt bor cirka 2,3 millioner svenskere i denne region.

Fænomenet har også den seneste tid fået øget opmærksomhed hos sundhedsmyndighederne i Israel.

Herhjemme er omfanget endnu udokumenteret fra de centrale myndigheders side.

I Region Midtjylland er otte til ti personer blevet henvist til en nyoprettet senfølgeklinik for børn, og i Region Nordjylland har man behandlet fem børn med senfølger.

Selv de mindste ting bliver uoverskuelige

Børnene, hvis covid-19-sygdom stadig plager deres liv, har symptomer, der minder om dem, voksne med senfølger oplever. Det er eksempelvis stikkende smerter i brystet, ledsmerter, voldsom træthed og åndenød.

Især de to sidste symptomer kender 13-årige Isabella Oest - desværre - alt for godt. Efter et mildt coronaforløb i september med en smule træthed vendte hun efter de to ugers isolation tilbage til hverdagen med skole og fem ugentlige dansetimer.

Men efter efterårsferien ændrede det sig pludseligt.

- Så begyndte jeg at være meget træt og kunne ikke danse mere end fem minutter ad gangen længere. Jeg kunne ikke trække vejret, siger hun til TV 2.

Hver morgen sprøjter 13-årige Isabella sig i låret med blodfortyndende medicin for at bekæmpe den enorme træthed, hun føler.

En måned efter hendes to positive coronatest blev de mest simple ting komplet uoverskuelige. At tømme opvaskeren føles nu som en kamp, der kan tage flere timer.

- Jeg ligger i min seng nærmest hele dagen, og bare dét at gå en tur er en meget stor ting. Hvis jeg skal ordne mange tjanser, ender jeg med ikke at gøre noget af det, for så bliver det bare for meget, siger 13-årige Isabella.

Både Isabella Oest, Marvin Tranberg og deres forældre har i mødet med sundhedsvæsenet oplevet, at senfølger hos coronaramte børn og unge ikke er noget, man har stor erfaring med at håndtere.

Endnu uklarhed om årsager til senfølger

Der findes heller ikke nogen officiel diagnose for sygdomstilstanden endnu.

Isabella har på hospitalet været til scanning og fået konstateret syv små blodpropper i lungerne. Derfor modtager hun nu blodfortyndende medicin, som hun selv sprøjter i låret hver morgen. Det har hjulpet en smule på hendes ellers enorme udbrændthed.

Marvin derimod har indtil nu blot fået ordineret næsespray og øjendråber mod sine kløende øjne, fortæller hans mor Anita Tranberg. Senest har han fået en astmaspray - uden dog at have fået konstateret astma hverken før eller efter sin positive coronatest.

Samlet set for coronasmittede i alle aldre gælder, at langt de fleste bliver raske igen. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste rapport fra 30. oktober kan senfølger have forskellige årsager; nogle er ukendte, mens andre er mere velkendte.

Det kan eksempelvis skyldes svag antistofreaktion, inflammatorisk eller anden form for øget immunrespons, lyder det i rapporten.

Tirsdag kunne TV 2 fortælle, at Region Midtjylland opretter landets første senfølgeklinik for børn.

I den forbindelse sagde overlæge ved Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab Klaus Birkelund Johansen, at man med klinikken forhåbentlig kan opdage mønstre og derved finde en god behandling til børnene.

- Vi har en mangel på viden, fordi vi har at gøre med en ny tilstand, som vi skal lære at kende. Det er en af grundene til, at man ønsker at samle patienterne, så man lærer mere om dem.

Hvornår hverdagen igen bliver den samme for Marvin og Isabella, må tiden vise. Mens Isabella glæder sig til igen at kunne gå til dans, ser Marvin allermest frem til at kunne spille fodbold igen.