En er i krig, en frygter for børnene - danskere samles i kamp for frihed
Flere danskere samler sig i protest mod coronanedlukningen. En er særligt bekymret for børnene - en anden er i krig. Mød seks af dem her.
Nogle af dem udtrykker sig med gryder og pander i hænderne foran Christiansborg.
Andre marcherer bag banneret 'Sortklædt modstand' i skæret fra romerlys.
Tusindvis af dem mødes og diskuterer på Facebook. Nogle kalder sig frihedskæmpere - andre blot politisk uenige.
Fælles for dem er, at de er en del af en mangeartet protestbevægelse, som er stærkt utilfreds med Folketingets restriktioner og nedlukning af samfundet.
Anholdelser og sammenstød med politiet har fået meget af opmærksomheden den seneste måned.
Men bevægelsen er meget andet, og siden foråret har den vokset sig større.
TV 2 har mødt en pædagog, en it-arkitekt, en entreprenør, en veteran, en førtidspensionist og en koncertbooker.
De har hver især deres grunde til at demonstrere, debattere og organisere utilfredse danskere i kampen for frihed og mod nedlukningerne.
IT-arkitekten
Inden jeg fortsætter, vil jeg slå et par ting fast, med tanke på den måde demonstrationens holdninger er fremstillet i medierne.
- Ja, corona findes, og ja, der er mennesker, der dør, fordi de får den.
- Nej, corona er ikke skabt af Bill Gates, 5G eller Illuminati.
- Nej, corona er ikke planlagt af en global pædofil elite, reptil-overherredømmet, eller hvad folk nu ellers finder på.
Således indledte Anders Johansen sit Facebook-opslag 11. januar to dage efter, at han havde deltaget i en demonstration mod Folketingets coronarestriktioner.
I opslaget vedhæftede den 39-årige it-arkitekt og familiefar billeder af sit forslåede ansigt, og brugerne kvitterede med 582 delinger.
Men hvordan endte Anders Johansen med at deltage i en Men in Black-demonstration, der kostede ham et flækket øjenbryn og resulterede i flere anholdelser?
- Jeg er grundlæggende uenig i regeringens linje. Som jeg ser det, bliver der truffet nogle valg, hvor kuren er værre end sygdommen.
- Vi leger med et teoretisk scenarie
Anders Johansen bor på den anden side af Øresund, og Sverige har som bekendt valgt en anden coronastrategi end den danske.
Det betyder, at hans datter stadig går i skole ligesom dagliglivet i højere grad har kunnet fortsætte uberørt.
Men det er heller ikke fordi, at Sverige har fundet den bedste løsning, slår Anders fast.
For når han kigger på den danske og svenske strategi, mener han, at landene burde have et langt større fokus på beskyttelse af risikogrupper og en mindre restriktiv tilgang til den brede befolkning.
- I min optik er det større formål med at lukke op, at befolkningen som helhed kan komme tilbage til hverdagen og væk fra de konsekvenser, nedlukningen har for deres liv. En sygdom forsvinder først, når størstedelen af befolkningen har opnået en eller anden form for immunitet over for den – det kan være gennem vaccination eller gennem smitte.
- At lade smitten blive spredt i den del af befolkningen, der godt kan håndtere coronavirussen, ville lede til hurtigere immunitet, siger Anders Johansen.
Så kunne vi være endt med, at sundhedsvæsnet var blevet fuldstændig overbebyrdet af patienter, der skulle have hjælp?
- Det er jo spørgsmålet, om vi rent faktisk ville være endt der eller ej. På nuværende tidspunkt leger vi med et teoretisk scenarie, og vi ved det ikke med sikkerhed. Der er jo ikke nogen, der sidder med opskriften her. Regeringen sidder heller ikke med opskriften.
Anders Johansen har, siden covid-19 ramte Danmark, haft den holdning, at prisen for at lukke landet ned var for høj:
- Vi har i forvejen svært ved at gribe de dårligst stillede børn i samfundet, dem, som nu er spærret inde med forældre, der ikke magter dem. Herefter lukker vi dem ud i et samfund med endnu færre ressourcer til at hjælpe dem, og som tak kan de selv få lov til at samle regningen op.
Stor modstander af vold
Selvom demonstrationen 9. januar var en voldsom oplevelse for Anders Johansen, har han dog sidenhen deltaget i endnu en demonstration.
Men hvordan forholder du dig til, at der også er voldsparate deltagere?
- At rende og angribe andre mennesker er jeg utrolig stor modstander af. Jeg kan nærmest ikke udtrykke min foragt nok. Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå frustrationsniveauet fra dem, som vælger at gøre de ting.
I hans optik var der både aggressioner fra demonstranter mod politiet og omvendt. Selv fik han flængen i øjenbrynet, da politiet over højtalerne beordrede, at demonstranterne skulle forlade Rådhuspladsen og gå hjem.
Idet han forlod stedet, blev han kastet ned bagfra af en betjent, der kom løbende, og han endte derfor med hovedet i kantstenen.
- Hvad politiet har regnet med at få ud af at eskalere situationen, ved jeg ikke, men jeg kan personligt, og fra dem jeg kender, kun konstatere, at det har øget beslutsomheden om, at det er det rigtige, vi kæmper for, afslutter han sit Facebook-opslag.
Veteranen
Brian Bjørnsøn på 39 år har sammen med andre veteraner gået ude langs flanken, når gruppen Men in Black har demonstreret med fakler og romerlys.
De bærer kamuflagefarvet tøj for at vise, at der også er veteraner, som er kritiske og uforstående over for regeringens politik og deres brug af politiet.
- Som soldat er jeg uddannet til at forsvare folket, men nu kan vi se, at politiet udelukkende tjener politikerne. For mig virker politiet ikke særligt professionelle. Det virker, som om de sætter deres nyansatte, unge betjente ud med knipler og siger til dem ’slå løs’ i øresneglen, mens de angriber med frygt i øjnene.
- Jeg kan ikke holde ud at være vidne til det. Jeg vil hellere tage imod et kølleslag eller to og stoppe eskaleringen, så uskyldige mennesker ikke kommer galt afsted, siger Brian Bjørnsøn.
Efter 13 år i militæret sluttede hans karriere brat. Brian Bjørnsøn havde været udsendt til hold 1 og 4 i Afghanistan med kun 10 måneder imellem.
Det var to af de mest voldsomme hold, Danmark sendte afsted. Herefter fortsatte han den høje arbejdsintensitet frem til slutningen af 2011, hvor PTSD'en indhentede ham, og han måtte sygemeldes:
- Det føltes, som om min hjerne var ved at brænde sammen. Jeg meldte mig syg, fik erklæret PTSD og er ikke blevet raskmeldt siden.
Hverken psykologer eller psykofarmaka hjalp. Det forværrede bare hans mentale tilstand, så han fik selvmordstanker og tunnelsyn, fortæller Brian Bjørnsøn.
Redningen for Brian Bjørnsøn blev en tur til Sønderjylland, hvor han prøvede den psykedeliske drik ayahuasca, der flere steder i verden bliver betragtet som naturmedicin.
- Det var en rejse ind til sjælen, alt kom op fra underbevidstheden til refleksion i min dagsbevidsthed.
Fjernsynet forblev slukket efter turen til Sønderjylland. Han begyndte at meditere dagligt, og han har sidenhen renset sit vand, ligesom maden har været i fokus fremfor medicinen.
Bekymret for danskernes mentale sundhed
Efter oplevelsen i Sønderjylland er Brian Bjørnsøn fortsat varsom med at bruge lægemidler. Han mener, at der under coronaepidemien bør være langt mere fokus på kroppens egne forsvarsmekanismer:
- Hvor er alt fokus på det naturlige immunforsvar, som er det normale i forbindelse med en rigtig epidemi?
Samtidig fortæller Brian Bjørnsøn, at han er blevet kontaktet af flere i sin omgangskreds, der har haft selvmord tæt inde på livet det seneste år.
- Jeg har kendskab til flere selvmord, end jeg har til folk, der rent faktisk er syge og døde af covid-19, siger han.
Ifølge FN er de vedvarende sociale og økonomiske konsekvenser af pandemien i samspil med presset på sundhedsvæsenet med til at øge risikoen for en forværring i antallet af selvmordsforsøg.
I 2019 blev der registreret 629 selvmord i Danmark. Tallene for 2020 er endnu ikke offentliggjort. Ifølge SSI er antallet af døde med covid-19 i Danmark 2.289 opgjort per 12. februar.
Ifølge Brian Bjørnsøn gør nedlukningen for stor skade for vores psykiske velbefindende, og han mener, at restriktionerne har større konsekvenser for den kollektive sundhed, end selve sygdommen har.
- Der sker noget. Folk får ikke deres oxytocin gennem knus, det lykkestof, der bliver frigivet, når vi krammer hinanden.
Manglen på det såkaldte kærlighedshormon er ifølge Brian Bjørnsøn ikke det eneste problem. Særligt de unge er udsatte i den her tid, mener han.
- Unge mennesker bliver efterladt til sig selv under lockdown uden nogen form for psykisk beskyttelse og ser for meget TV med for meget vold og nyheder med frygtbaserede undertoner og skræmmekampagner.
Forstår ikke, at raske mennesker rammes
Når der er folketingsvalg, stemmer Brian Bjørnsøn ikke. I stedet har han flittigt brugt sin stemme til at protestere mod det etablerede system, som han ikke har ikke meget tiltro til.
- Der er for meget forvirring, der er for mange gåder, der er for mange løse ender, der er for meget hemmelighedskræmmeri, siger han.
Selvom han længe – også før coronapandemien – har forsøgt at råbe politikerne op, så har det seneste år blot bekræftet hans verdensbillede.
- Det er lidt pudseløjerligt, at alle regeringer pludseligt er så gode til at samarbejde. Men de har jo WHO, som er den øverste myndighed i det her, og som kommer med kontrameldninger. Men hvor er vores egne videnskabsmænd, hvor er vores egne virkelige eksperter?
FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, har løbende givet anbefalinger til Danmarks covid-19-strategi, men Danmark træffer selv sine egne beslutninger uafhængigt af WHO.
Selv mener Brian Bjørnsøn ikke, at Danmarks tiltag mod sygdommen kan retfærdiggøres. Det gælder eksempelvis brugen af masker:
- Jeg forstår ikke, at man pådutter raske mennesker alle de her restriktioner. I stedet bør man opfordre folk, der føler sig sløje, til at være ekstra opmærksomme på sig selv. Det eneste rationelle ville være, at de så tog et mundbind på for at minimere smitte og advare andre om sygdom, hvilket mundbindet burde symbolisere.
- Det svarer til at skyde ænder med kanoner. Der bliver skudt langt over målet.
Men den har jo vist sig, at også unge raske kan blive rigtig syge, og at der er en højere dødelighed blandt ældre?
- Jeg negligerer ikke og siger ikke, at der ikke er en virus. Men virusser muterer tre til fire gange om året for at tilpasse sig en ny vært, ellers så dør de. Hvis man skal have en vaccine, hver gang en virus muterer, kan man jo nærmest ikke bestille andet.
Brian Bjørnsøn vil også i fremtiden sikre ro og orden og forsøge at gå i dialog med frustrerede demonstranter, som ifølge ham fjerner fokus fra det egentlige budskab.
Hvad mener du, at politiet så skal gøre, når der for eksempel bliver skudt fyrværkeri efter dem under demonstrationerne?
- Der skal ikke skydes med fyrværkeri, og det er også derfor, vi går med. Sidste gang stoppede vi nogle unge frustrerede drenge, hvor den ene kastede med flasker, og den anden hoppede på en bil. Og så talte vi med dem og sagde, at frustrationen er forståelig, men det ikke hører sig til. Meningsløst hærværk løser intet, og det fjerner fokus fra vores egentlige mål.
Pædagogen
Når Hannah Hall fra Amager går med i demonstrationerne i København, har hun særligt én gruppe danskere i tankerne:
- Mit hjerte bløder for de børn, der ikke kan se kammerater, komme i skole, og som er helt uhyggeligt fokuserede på håndvask og afspritning. Det er skræmmende, at børn skal være bange for at slå deres bedsteforældre ihjel og ikke tør kramme spontant mere.
Hun er pædagog, leder af en SFO, og hun er bekymret for, at skolelukningerne får store konsekvenser for børnene.
- Jeg bliver ked af det bare ved tanken. Restriktionerne er helt ude af proportioner, det er for dyr en betaling i forhold til, hvad vi får ud af det, siger Hannah Hall.
Hun har deltaget i flere demonstrationer i protest mod restriktionerne - også den arrangeret af Men in Black 9. januar, som endte i sammenstød med politiet.
Hannah Hall billiger ikke de voldelige elementer i demonstrationerne, men mener samtidig, at den megen medieopmærksomhed, det har medført, er vigtig.
- Der har ikke været nogle etablerede medier, der har dækket de protester, der havde været i flere måneder, inden der blev ballade, siger hun blandt andet med henvisning til de mange demonstrationer, der har været foran Christiansborg i 2020.
- Da Men in Black kom til, ændrede det sig. Det er lige før, jeg vil sige, at dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, siger Hannah Hall.
Med sine protester håber Hannah Hall at være med til at få danskerne til at stille spørgsmål til den officielle strategi.
- Jeg håber, at vi kan få rettet op på den angst, der strømmer gennem samfundet. At maskerne skal af og håndtryk, smil og kram kommer tilbage.
- Der er sket noget med det Danmark, jeg elsker
Tror du ikke, det sker på et tidspunkt lige meget, om I demonstrerer eller ej?
- Jeg har mine tvivl. Jeg tror, at folk tager mundbind på og bliver vaccineret, fordi de er coronatrætte. De tænker, at hvis de gør det, så går det hele over, og verden bliver normal. Ingen havde jo regnet med, at vi stadig stod her et helt år efter, men det gør vi, og nu må vi stoppe op og overveje, om det, der foregår, er rigtigt, siger hun.
Skulle man tro, at Hannah Halls manglende tiltro til myndigheder og politikere skyldes tillidsbrud med systemet tidligere i livet, så hænger det ikke sådan sammen, fortæller hun.
- Når man som jeg har boet 11 år i USA, så er der grundlæggende ikke noget galt med systemet i Danmark. I alt fald ikke før nu. Jeg elsker Danmark – mit land. Men det sidste år er der sket noget med det Danmark, jeg kender og elsker. Retorikken er uhyggelig, og den måde, vi taler til hinanden på, er ikke rar.
- Nogle tjener kassen på nedlukningen
Årsagen til restriktionerne er jo blandt andet, at myndighederne frygter, at hospitalerne ellers vil kollapse. Hvorfor deler du ikke den frygt?
- Jeg synes ikke, at vi har været i nærheden af at se så høje antal indlagte, som der blev varslet i begyndelsen. Der er flere, der er døde af influenza i 2018 end af corona – dengang var der endda 29 børn, der døde, siger Hannah Hall med henvisning til SSI's opgørelse.
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at dødeligheden for covid-19 er markant højere end for influenza.
Hvilken interesse skulle myndighederne ellers have i at holde samfundet lukket?
- Det har jeg ikke en holdning til. Så bliver det for konspiratorisk. Jeg er ikke i tvivl om, at der er dem, som tjener kassen på nedlukningen og vaccinerne. Nogle af de 20 procent i forvejen rigeste bliver endnu rigere på det her. Men det er ikke den del af debatten, jeg bruger min energi på. Det er ikke det, der bekymrer mig. Det er børnene og de svage i samfundet.
Førtidspensionisten
Et par kilometer øst for Brønderslev i Nordjylland bor 46-årige Mette Bækgaard med sin mand.
Hun er førtidspensionist efter en arbejdsskade og fortæller, at hun har kæmpet med, hvad hun kalder et ”inhumant” system for at få anerkendt sin skade.
Fra nedlukningen i marts og hen over sommeren begyndte parret at tvivle mere og mere på regeringens linje.
- Allerede da jeg så de første pressemøder, tænkte jeg, at noget var galt. Jeg havde ikke tillid til, hvad Mette Frederiksen sagde, fortæller Mette Bækgaard.
Siden hen gravede hun og hendes mand sig dybere ned i nogle af internettets alternative teorier, der findes om coronakrisen.
Heriblandt en teori om, at PCR-testen, der bruges til at teste for coronavirus, ifølge opfinderen slet ikke kan bruges til formålet.
En teori, der dog af flere etablerede medier, heriblandt Reuters, er blevet erklæret misvisende.
Jo mere Mette Bækgaard læste, jo mere kritisk blev hun.
Tror, der ligger en anden plan bag
I løbet af en dag kan Mette Bækgaard bruge flere timer på at undersøge og dele information på internettet.
På den måde har hun opbygget et stort internationalt netværk af mennesker, der deler hendes synspunkter, fortæller hun.
Med den viden, hun nu har opbygget, tror hun ikke længere på, at coronavirus vil være i stand til at vælte sundhedsvæsenet.
I stedet må der ligge en anden plan bag politikernes håndtering af covid-19, mener hun. Hun nævner flere grunde til sin overbevisning.
Foruden mistilliden til PCR-testen forklarer hun således også, at covid-19 allerede blev omtalt i bogen 'Rockefeller play book' fra 1989.
En bog, der ifølge flere etablerede medier, heriblandt avisen USA Today, ikke eksisterer.
De mange usammenhængende forhold, hun oplever, tæller også, at eksempelvis frisører ikke må holde åbent, men godt må besøge og klippe folk privat.
- Det giver ingen mening.
Hvordan kommer du til den konklusion, at der må ligge noget andet bag?
- Jeg har to valg. Jeg kan tro på, at de mennesker, der sidder og varetager alt det her, er fuldstændigt inkompetente. Og det nægter jeg at tro. Så har jeg kun en løsning tilbage. At der ligger en helt anden agenda bag end den, vi reelt hører om.
Kalder Men in Black frihedskæmpere
Mette Bækgaard fortæller, at hun er stor tilhænger af gruppen Men in Black, men understreger, at hun tager afstand fra "alt, der minder om vold".
- Men jeg kan godt forstå, at nogen bliver så pressede. Det er jo ikke alle, der har de kommunikative evner til at sige fra, siger hun.
Mette Bækgaard betegner gruppen som frihedskæmpere.
Et begreb, der i Danmark ofte associeres med modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig - og det passer meget godt til situationen, mener hun.
- Vi er i krig. Jeg har da aldrig oplevet, at vores frihedsrettigheder skal tages fra os. Jeg har aldrig drømt om, at man kan få bøder af politiet for at vinterbade.
Men hvis nu alle de her restriktioner er væk om et år? Var det så ikke bare en krig mod noget, der ikke var der?
- Nej. Hvis alle de her regler ikke er her om et år, så er det, fordi vi vandt krigen.
Så er det ikke, fordi at sygdommen er under kontrol, fordi man har vaccineret?
- Vi har set længe, at vi har haft faldende tal. Der er færre indlagte, færre smittede, vi har rekordlave positivprocenter. Hvis vi skal blive ved med at forlænge nedlukningen og blive ved med at miste frihed, fordi nogle af vores folkevalgte frygter for noget, så er vi i krig.
Og det kunne ikke bare være, at de prøver at beskytte befolkningen på bedste vis?
- Det tror jeg simpelthen ikke på, for der er ikke meget folkesundhed over det her. Folk dør, fordi de ikke kommer til lægen. Folk går til psykisk. Folk mister livsværdi.
Entreprenøren
Da Danmark lukkede ned i marts sidste år, forklarede regeringen, at midlet mod epidemien var at vaccinere hele befolkningen - og at tvang kunne komme på tale.
Det blev den direkte årsag til stiftelsen af foreningen 'Nej til tvangsvacciner'.
Bag foreningen stod den 48-årige entreprenør Christian Nørremark. Med sin datters sygdom i erindringen lød tvangsvacciner i hans øre som noget af det værste, han kunne forestille sig.
- Jeg så, hvordan min datter knækkede, da hun blev vaccineret, siger Christian Nørremark.
Da datteren var 6-7 måneder, fik hun DiTeKiPol-vaccinen, der er en fast del af vaccineprogrammet for børn i Danmark.
Men få timer efter vaccinen blev datteren ifølge Christian Nørremark ramt af krampeanfald og vejrtrækningsbesvær.
- Hun blev aldrig sig selv igen. Dagen inden vaccinen kunne hun kravle helt normalt hen ad gulvet og holde sit hoved oppe, som børn bør kunne i den alder. Morgenen efter vaccinen trak hun sig mere henad gulvet med hovedet hængende, fortæller han.
Fraråder danskere at blive vaccineret
I dag er datteren ifølge Christian Nørremark psykomotorisk retarderet, og han er overbevist om, at vaccinen bærer skylden. Ingen læger har dog påvist, at det er tilfældet.
Der kan jo godt være en anden forklaring?
- Det kan der godt ja. Det er ikke sådan, at jeg er helt slukket og lukket for, at der kan være en anden årsag. Men overbevis mig. For jeg var der selv, da det skete. Og det er min datter. De taler om genetisk arvemasse og alt muligt andet. Vi blev ved med at sige, at det kom efter vaccinen. Det ville de ikke høre på.
Som aktiv i protestbevægelsen har Christian Nørremark været medarrangør af flere demonstrationer, og han er dagligt aktiv på Facebook.
Han har været med til at stifte Frihedsbevægelsens Fællesråd, som forsøger at agere paraplyorganisation for de mange grupperinger i bevægelsen, og han er medstifter af et nyt parti, der vil "genindføre folkestyret frem for den fortsatte centralisering af magten".
En af hans vigtigste mærkesager er fortsat kampen mod vaccinerne.
Christian, du fraråder folk at få vaccinen. Hvis den holdning breder sig, kan det jo udgøre en trussel mod samfundet. Hvordan har du det med det?
- Jeg har da tænkt, om vi bare skulle flette næbet og lade tingene gå sin gang. Men jeg mener, at jeg bør fortælle folk om den viden, jeg har om vaccinerne. Vi er nødt til at skubbe det i en retning. Jeg fraråder folk at tage vaccinen, men jeg vil aldrig nogensinde tvinge dem til ikke at tage den.
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler vaccination mod covid-19.
Tror verdens rigeste bruger corona til at overtage verden
Christian Nørremarks mistillid til myndighederne stopper ikke ved vaccinerne. Han tror nemlig slet ikke, at der reelt er tale om en pandemi, men om en stor sammensværgelse.
Teorien, der er udbredt på visse fora på internettet, går groft sagt ud på, at organisationen World Economic Forum har lagt en plan for, hvordan verdens rigeste via blandt andet teknologi og avanceret overvågning vil overtage verdensherredømmet.
- Det her er et planlagt angreb med henblik på at lave kommunisme, mere kontrol og social inddeling, sådan så man kun har rig og fattig, siger Christian Nørremark.
World Economic Forum består hovedsageligt af rige forretningsfolk, politikere og akademikere, og forummet har blandt andet gjort sig tanker om, hvordan verden skal overkomme pandemien.
Et af punkterne, der alle er præsenteret på forummets hjemmeside, handler om, hvorfor vacciner er vigtige for verdenssundheden. Netop dette punkt fik for alvor Christian Nørremark til blive mistænkelig.
Han begyndte at læse sig mere ned i, hvad det kunne betyde, og stødte på flere forhold, han fandt mistænkelige.
Blandt andet Bill Gates' velgørenhedsfonds investeringer i vaccineudvikling. En af verdens største af sin slags, der ifølge eget udsagn benytter sit overskud til at bekæmpe fattigdom og fremme sundhed i verden, men som også har fået kritik for at have vokset sig for stor.
- Vi fortjener at være med på holdet
Med den viden Christian Nørremark har, mener han ikke, at der er andre muligheder, end at der må ligge en større bagvedliggende plan bag verdens coronakrise.
Hvordan hænger World Economic Forums planer for eksempel sammen med vaccinerne?
- Det ved jeg ikke helt. Nogle taler om, at vaccinerne skal dræbe folk. Den køber jeg ikke rigtig. Jeg kunne måske godt mistænke, at forplantningsevnen vil blive reduceret. Hvis vi tager den helt store sølvpapirshat på, så kan der jo være hvad som helst i de her vacciner, siger han.
Men kan du ikke selv høre, at det lyder urealistisk, at der skulle være en sammenhæng?
- World Economic Forums har lavet en hel plan for, hvordan de ønsker at ændre verden efter corona. Så jeg mener, at den ligger til højrebenet. Jeg har spurgt Mette Frederiksen og Magnus Heunicke mange gange, og der kommer ikke noget svar på, om der en sammenhæng. Hvis ikke der var en sammenhæng, kunne de jo bare feje det af bordet, siger han.
For Christian Nørremark handler det i første omgang om, at danskerne får større indsigt i, hvad der egentlig foregår.
- Jeg synes, at vi fortjener at være med på holdet. Det er ikke os alle sammen, der er helt tabt bag en vogn jo.
Koncertbookeren
Maria Jensen har ikke tidligere været aktivistisk.
Hun har ikke tidligere været medlem af en organisation eller et bestemt parti.
Men nu kæmper hun for sine frihedsrettigheder og for bevarelsen af de internationale konventioner. Det gør hun sammen med knap 28.000 andre danskere, der er medlem af hendes Facebook-gruppe Folkebevægelsen for frihed.
- Det seneste år har jo vist, at vores rettigheder, vores liv og vores hverdag ikke er beskyttet. De er ikke beskyttet i grundloven og i konventionerne, som de er beskrevet nu. Den statsminister, vi har nu, har ikke respekt for borgernes frihedsrettigheder, siger hun.
Derfor har Maria Jensen arrangeret larmende demonstrationer foran Christiansborg siden sommer.
Med grydelåg, potter og pander har hun sammen med de øvrige demonstranter forsøgt at få en forklaring på, hvorfor der er behov for de indgribende restriktioner:
- Der er ikke nogen myndigheder, der har anbefalet de her indgreb, og så gør regeringen det alligevel. Hvorfor tilsidesætte proportionalitetsprincippet og udskifte det med et ekstremt forsigtighedsprincip? Hvis der bare havde været en sundhedsfaglig argumentation for det, kunne jeg forstå det.
Det har jo vist sig, at coronavirus er mere dødelig end almindelig influenza, så der er jo en årsag til, at de indfører restriktioner?
- Det er de restriktioner, jeg sætter et meget stort spørgsmålstegn ved. Efterhånden så indrømmer selv Mette Frederiksen, at det er en politisk beslutning og ikke en sundhedsfaglig – og derfor står den til diskussion.
'Frygt eller fakta'
Maria Jensens engagement begyndte i marts, hvor regeringen bekendtgjorde, at der var tale om en ekstraordinær situation. Her begyndte hun at dykke ned i, hvilken sygdom verden stod overfor.
På dette tidspunkt vurderede Statens Serum Institut, at covid-19 skulle stå på den såkaldte liste B i epidemilovens bilag.
Det betyder, at covid-19 ikke anses som en sygdom, der er ’farlig for almenbefolkningen’, men som en sygdom i kategori med influenza, tuberkulose og polio under betegnelsen ’øvrige smitsomme sygdomme’.
Dette undrede Maria Jensen, som samtidig kiggede nærmere på covid-19’s dødelighed.
- Når WHO opgjorde dødeligheden til at være så lav, synes jeg, at det viser, at der var et misforhold, når regeringen sagde, at der var tale om en ekstraordinær situation.
Hun refererer til WHO’s opgørelse af dødeligheden i februar sidste år, der lå på mellem 0,3 og 1,0 procent
På den baggrund begyndte Maria Jensen at lave en række opslag på Facebook, som hun kaldte ’frygt eller fakta’, som baserede sig på tal og viden fra de officielle sundhedsmyndigheder.
Sidenhen er der dog kommet flere medlemmer til, som er mere eller mindre konspiratoriske.
- For mig giver det ikke mening at tænke i konspirationsteorier, men jeg synes til gengæld, at folk, der tænker sådan, bliver udstillet. Jeg synes faktisk, at det er yderst skadeligt, at man forsøger at stigmatisere og latterliggøre folk, der laver teorier om alt muligt i stedet for at tage diskussionen med dem.
Til daglig har Maria Jensen et lille firma, hvor hun booker koncerter. Derfor er hun en af dem, der har været hårdest ramt af restriktionerne, og den ekstra tid, som restriktionerne har foræret hende, er blevet brugt til at samle folk fra alle dele af landet:
- Jeg har aldrig før fået så mange nye bekendtskaber. Det er jo alt lige fra diverse læger, til dybt religiøse mennesker, til personer i indvandremiljøet til personer fra den yderste højrefløj. Jeg føler et meget stort fællesskab. Det er alle kroge af den danske befolkning og fra hele landet.