Vi troede, at flere ville blive skilt under coronakrisen, men derfor skete det ikke

Da Danmark lukkede ned, forudså flere eksperter, at vi ville se en stigning i antallet af skilsmisser.

Forklaringen lød blandt andet, at vi pludselig skulle til at gå op og ned ad vores partnere 24 timer i døgnet, måske endda med børn rendende om benene på os.

Se også

Nedlukningen kan presse parforholdet - her er fem gode råd til at passe på kærligheden

Andre pegede på, at vi med coronakrisen ville blive konfronteret med bekymringer om økonomi og helbred og derfor ville blive presset mentalt med risiko for, at det ville gå ud over vores partner.

Men på trods af, hvad der kan lyde som hårde odds for kærligheden, er antallet af skilsmisser ikke steget under coronakrisen. Det viser helt nye tal fra Danmark Statistik.

Der har hverken været flere eller færre skilsmisser end de forgange år. Antallet ligger fuldstændig stabilt, hvis man ser bort fra de udsving på grafen, der er i 2013 og 2019, og som skyldes lovændringer.

Fem forklaringer gør sig gældende, når eksperter skal begrunde, hvorfor antallet af skilsmisse ikke er steget.

1) Færre outside options

Der har hverken været julefrokoster, fester eller tidlige morgener på natklubben. Samtidig har vi arbejdet hjemme, og de fleste forretningsrejser er blevet aflyst. I lange perioder har vi faktisk slet ikke haft et socialt liv, og det kan være en af forklaringerne på, at vi ikke ser en stigning i antallet, der bliver skilt.

Det vurderer Birthe Larsen, der er lektor ved CBS og har studeret parforholdet med de økonomiske og statistiske briller på.

- Vi har ikke haft mulighed for at komme ud at møde en anden, og det ved vi har en betydning, hvis vi kigger på studier. På økonomsprog kalder vi det outside options, siger lektoren.

- Vi ved nemlig, at bybefolkningen oftere bliver skilt. Befolkningstætheden i byerne er større end på landet, der er flere potentielle partnere, og der er flere biografer, cafeer og teatre, hvor man kan mødes.

2) Hjemmeisolation giver en større forståelse

At par skulle til at gå op og ned ad hinanden under nedlukningen, blev brugt som et argument for, at flere ville blive skilt.

Men det har ikke vist sig at være tilfældet.

Og faktisk viser forskning også, at det kan have den modsatte effekt.

- Et studie fra Island viser, at det styrker parforholdet, at mænd tager barsel og dermed er hjemme og passer børn i en periode, forklarer Birthe Larsen.

- Det skyldes, det kan give en større forståelse for, hvad det kræver at køre en familie. På samme måde kan coronanedlukningen give begge ægtefolk bedre indsigt i det arbejde, det kræver at have en husholdning, og dermed styrke ægteskabet.

3) En anderledes økonomisk krise

Historisk set har der været en klar sammenhæng mellem antallet af skilsmisser og økonomiske op- og nedture i landet.

Derfor forventede flere eksperter at se en stigning i skilsmissetallene i forlængelse af coronakrisen og udsigten til økonomiske vanskeligheder. Men det har ikke været tilfældet.

Det skyldes, at krisen ser anderledes ud end andre kriser, forklarer Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

- I normale kriser er der krisestemning, og huspriserne falder, og økonomien er dårligere. Der er ikke tilfældet med denne krise på helt samme måde, siger Las Olsen.

- Coronakrisen har en anden dynamik. Det er ikke, fordi hver husholdning mangler penge. Tværtimod har vi ikke haft mulighed for at komme ud at bruge vores penge, og derfor har vi heller ikke haft de bekymringer, som vi for eksempel havde under finanskrisen, siger han.

Samtidig har flere fået adgang til lønkompensationsordninger og hjælp til selvstændige, og det har betydet, at færre er blevet ramt hårdt økonomisk.

- Det er hårdt for mange forhold, når der er usikkerhed og lønnedgang. Men under krisen har beskæftigelsen ikke været så hårdt ramt. Selvom der har været en stigning i arbejdsløsheden, er den ikke så voldsom som frygtet, siger Birthe Larsen.

4) Pukkel kommer senere

En årsag til, at vi ikke har set et stigende antal skilsmisser under coronakrisen, kan også forklares med, at "puklen" af brud først kommer senere.

- Vi er stadig i gang med en nedlukning, og vi kender ikke de fulde konsekvenser af krisen. Man kunne godt forestille sig, at ægtefolk under den første nedlukning syntes, at det hele var nyt og spændende, men at anden bølge, vi er i nu, er sværere, siger Birthe Larsen.

Inden for psykologien taler man også om "de brudte løfters effekt".

Det handler om, at vi holder ud under en lang vinter eller en hård krise, fordi vi har en forventning om, at alt bliver bedre på den anden side. Men når vi er på den anden side, viser det sig i nogle tilfælde, at tingene ikke er bedre. Og så reagerer folk.

5) De hyppigste grunde stikker dybere

En femte forklaring på det stabile antal skilsmisser er, at coronakrisen og dens udfordringer simpelthen ikke er nok til at gøre udslaget i forhold til, om folk bliver skilt eller ej.

- Den hyppigste årsag til, at folk går fra hinanden, er, at ægtefolk føler, de vokser fra hinanden og vil forskellige ting, siger Mai Heide Ottosen, der er seniorforsker ved VIVE og forsker i skilsmissebørn og deres familier.

- Og coronakrisen har nok ikke haft betydning for de faktorer, siger hun.