Coronavirus

Danmark mangler vacciner, så hvorfor køber vi ikke bare den russiske?

Rusland har lovet, at de kan levere 100 millioner doser til EU. Men selvom den russiske vaccine er effektiv, er den også sovset ind i storpolitik.

Vaccinerne er vores vej ud af nedlukning.

Mens vintergækkerne bryder gennem den frosne jord, har over 200.000 danskere har fået deres første stik, mens andre venter på deres tur.

Danmark vaccinerer som et af de hurtigste lande i Europa. Vi har tre vacciner i sprøjterne og endnu en på trapperne.

Så hvad er problemet? At der ikke er nok af de virusafvæbnende doser, der kan give os hverdagen tilbage.

Og hver dag uden vacciner betyder flere dødsfald, en længere nedlukning og risikoen for nye mutationer, hvis spredning ikke kan standses af de vacciner, vi netop nu har i arsenalet.

Situationen får nu flere eksperter til at spørge: Hvorfor køber Danmark ikke bare den russiske vaccine Sputnik V?

- Det er en rigtig, rigtig god vaccine. Den er bedre end Oxford-vaccinen, siger Nils Strandberg, der er læge og tidligere direktør for Statens Serum Institut, til TV 2.

Det samme mener Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og tidligere overlæge på Odense Universitetshospital.

- Hvis EMA (EU's lægemiddelstyrelse, red.) godkender den, er der ikke noget til hinder for at sprøjte den i danske overarme, siger han til TV 2.

Over 100 millioner doser

EU har i forvejen købt nok vacciner til, at alene Danmark kan modtage 25 millioner doser. Men de lader vente på sig, for leverancerne fra flere leverandører er præget af forsinkelser og manglende forudsigelighed.

Og eksperternes opfordring til at føje Sputnik til vaccineporteføljen kommer dagen efter, at endnu en vaccine er blevet forsinket.

Onsdag annoncerede den amerikanske vaccinefabrikant Moderna, at man kun kan levere halvdelen af de lovede 48.000 doser i næste uge.

Den mavepuster kom, efter at Pfizer i januar krøb til korset og erkendte, at Danmark kommer til at mangle op mod 100.000 doser, da vi skal vaccinere borgere i februar og marts, i forhold til det, som Pfizer lovede at levere.

Omvendt har russerne lovet, at de kan levere 100 millioner doser til EU i løbet af foråret og forsommeren.

Sputniks sejrsgang

Selvom store dele af den vestlige verden har holdt den russiske vaccine ud i strakt arm, har Sputnik V - der har samme navn som en serie sovjetiske satellitter - begyndt sin sejrsgang rundt i verden.

Specielt efter det i sidste uge kom frem i det anerkendte tidsskrift The Lancet, at vaccinen er knap 92 procent effektiv.

Det er kun en kende lavere end vaccinerne fra Pfizer/BionTech og Moderna og langt højere end den fra Oxford/AztraZeneca.

Foreløbig er Sputnik V godkendt til nødbrug i 20 lande i blandt andet Ruslands nabolag, Mellemøsten og Sydamerika.

Og den russiske vaccineraket kan snart blive skudt ud i resten af EU, hvis EMA godkender den.

Det er aldrig sket med et rent russisk lægemiddel før.

Flere lande presser EU

Men efter forsinkelser i leverancerne af de godkendte vacciner taler flere og flere EU-ledere nu varmt om den nye vaccine.

Ungarn har allerede som det første EU-land købt millioner af Sputnik-vacciner. Det samme overvejer Tjekkiet nu.

Tysklands kansler, Angela Merkel, presser også på og har sagt, at vaccinen kan produceres på tyske fabrikker. Det samme har Østrigs kansler, Sebastian Kurz.

- Enhver vaccine er velkommen i Europa, sagde Merkel i sidste uge til tv-stationen ARD.

Det er en god løsning, siger nogle af de eksperter, TV 2 har talt med.

For Ruslands store problem er at skabe sikre produktionsforhold, så man trygt kan tage vaccinen, hver gang en ny sending triller ned af samlebåndet.

- Forskernes niveau fejler ingenting, så man kan roligt tage den russiske vaccine. Den skal bare produceres i EU, siger Hans Jørn Kolmos.

Men der er et problem.

Som en del af EU's vaccineopkøbspolitik kan Danmark ikke gå enegang uden om EU og lokke de vaccineproducenter, som EU allerede har en aftale med, med millioner for at få fingre i ekstra vaccinedoser.

Men Danmark kan købe vacciner fra andre producenter eller presse EU til at lave en købsaftale med for eksempel Rusland om at købe deres Sputnik V.

Rapporterne kan være farvet af propaganda

Trods den gode omtale i The Lancet, mener Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, at EU skal granske de russiske rapporter og deres datagrundlag grundigt.

- Jeg kender mange russiske kolleger og endda nogle af dem, der har udviklet vaccinen, og de er meget dygtige, siger han til TV 2.

Men han er samtidig bange for, at rapporterne er farvet af politisk propaganda.

- Jeg har set, hvordan det er, når Ruslands præsident lægger et pres ned gennem systemet. Vaccinen anvendes allerede som et politisk redskab af russerne, og derfor skal EMA granske dataene bag artiklen i The Lancet.

Og han er ikke den eneste, der advarer om, at den russiske vaccine er sovset ind i storpolitik.

Skal Rusland have den sejr?

- Det var et kapløb fra starten af, og for russerne er der stor prestige i, at man kom først, siger Claus Mathiesen, der er lektor på Forsvarsakademiet med speciale i blandt andet russisk politik.

EMA har endnu ikke modtaget en ansøgning fra den russiske producent.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyser til TV 2, at Danmark - akkurat som EU - afventer flere data, før man kan tage stilling.

Men Rusland er allerede i gang med at vaccinere sine borgere med Sputnik V, som i hjemlandet blev godkendt for flere måneder siden. 1,7 millioner russere er færdigvaccinerede med Sputnik V, mens en halv million har fået deres første stik.

Vaccinen blev godkendt i august - og derefter udskudt til november - og er en del af et politisk spil om at brande Rusland, der er i bad standing i store dele af Vesten.

Årsagerne er blandt andet annekteringen af Krim-halvøen i 2014 og forsøgene på at blande sig i valg i den vestlige verden som for eksempel det amerikanske valg i 2016 og Brexit-afstemningen i Storbritannien.

Konsekvensen er økonomiske sanktioner og en plads i den politiske skammekrog.

- Rusland elsker chancen for at komme ind i det gode selskab, siger Claus Mathiesen.

- Men EU er stadig et sted, hvor man famler. Skal man fastholde tempoet ved at skaffe andre vacciner, end dem man allerede har købt? Skal Rusland have den sejr?