Samfund

Tre årsager til, at Forsvaret angriber Bramsen

Kritikken skal blandt andet forklares med Trine Bramsens tone over for Forsvaret, vurderer eksperter og personer tilknyttet Forsvaret.

Det har vakt stor forargelse hos Forsvaret, at forsvarsminister Trine Bramsen insisterer på at kalde forsvarschef, Flemming Lentfer, for styrelseschef.

Derfor har fem formænd for Forsvarets ansatte valgt at gå ud og kritisere forsvarsministeren offentligt i et debatindlæg bragt i Berlingske.

I brevet skriver formændene, at der på politisk niveau mangler en helt grundlæggende forståelse af, hvad Forsvaret er for en størrelse. Her understreger de, at Forsvaret ikke er en ’styrelse’, og forsvarschefen ikke er en ’styrelseschef’.

Men for at forstå, hvordan ét enkelt ord kan skabe så stor furore, bliver man nødt til at se tingene i et større perspektiv. Det mener flere eksperter og personer inden for Forsvaret, som TV 2 har talt med.

De slår ned på tre punkter, som alle har været udslagsgivende for den kritik, Forsvaret nu retter mod forsvarsministeren og forsvarsministeriet.

Punkterne drejer sig om:

  • Trine Bramsens fremtræden
  • Forsvarets selvforståelse
  • Forsvarsforliget fra 2013

1) Trine Bramsens fremtræden

De fem formænd, som udtaler sig på vegne af Forsvarets tidligere og nuværende ansatte, kritiserer blandt andet Trine Bramsens måde at kommunikere med og om Forsvaret.

- Det virker på os som om, man degraderer embedet ved alene at omtale forsvarschefen som styrelseschef. Det var nok det strå, der knækkede kamelens ryg, siger Niels Tønning, der er formand for Hovedorganisation af Officerer i Danmark og medunderskriver af debatindlægget i Berlingske, til TV 2.

Han fortæller, at man i Forsvaret gennem længere tid har følt, at ministeriets måde at kommunikere på har talt ned til Forsvarets ansatte. Ministeriet viser simpelthen ikke de ansatte, hvor vigtige de er.

Trine Bramsen nedbryder Forsvarets ånd

Peter Ernstved Rasmussen, Redaktør på OLFI

Politisk kommentator på TV 2 og tidligere forsvarsminister (K) Hans Engell tillægger også Trine Bramsen og hendes personlige stil som minister en stor andel i den mistillidskløft, som synes at være opstået mellem de to parter.

Hun har ifølge den tidligere politiker valgt at bruge en meget offensiv kommunikationsstrategi. En strategi, der får Forsvaret til at føle, at hun stjæler opmærksomheden der, hvor hun burde lade militærets faglige personer komme til orde.

Redaktør på forsvarsmediet OLFI Peter Ernstved Rasmussen advarer forsvarsministeren mod at fastholde sin tone over for Forsvaret.

- Trine Bramsen taler ned til Forsvarets ansatte ved at sammenligne dem med ansatte i en civil styrelse. Hendes adfærd virker demoraliserende og skaber mistillid. I værste fald risikerer hun, at det bliver endnu sværere at rekruttere til Forsvarets uddannelser, ligesom flere kan være fristede til at søge ud i det civile, når de alligevel bare bliver betragtet som medarbejdere i en styrelse, siger Peter Ernstved Rasmussen.

Det, der for alvor fik Forsvaret på barrikaderne, var det meget omtalte interview med nyhedsbureauet Ritzau, hvor Trine Bramsen insisterede på at være til stede under et interview, som ellers var tiltænkt den på det tidspunkt nye forsvarschef.

Undervejs i interviewet blev forsvarsministeren, ifølge journalisten, ved med at svare på spørgsmål henvendt til forsvarschefen, og da journalisten blev ved med at se bort fra hende, blev hun så sur, at hun stormede ud af lokalet.

Trine Bramsen har efterfølgende været ude og beskylde Ritzau-journalist Thomas Hee for at opdigte skandale-interviewet.

Ritzaus chefredaktør, Lars Vesterløkke, har efterfølgende sagt, at han har lyttet interviewet, der blev optaget på bånd, og at han ikke kan genkende ministerens udlægning.

Hans Peter Michaelsen, som er selvstændig forsvarsanalytiker, mener, at det var interviewhændelsen 1. december, der har været katalysator for, at Forsvaret vælger at gå offentligt frem med deres kritik.

- Det mest overraskende i dette hændelsesforløb er, at den nye forsvarschef ikke fik lov til at udtale sig til Ritzau, uden at forsvarsministeren ville sidde på skødet af ham, siger Hans Peter Michaelsen.

Hans Peter Michaelsen understreger, at forsvarschefer er veluddannede personer, som godt ved, hvad de må komme ind på, og hvad de ikke må, og derfor er der ikke behov for at give nogen mundkurv på.

2) Forsvarets selvforståelse

For at forstå Forsvarets kritik at Trine Bramsen bliver man nødt til at forstå, hvordan Forsvaret ser på sig selv.

Tag for eksempel forsvarschefen.

Ikke blot er han direkte omtalt i forsvarsloven og har særlige forpligtelser i forhold til grundloven, han besidder også en symbolsk magt, understreger Niels Tønning.

- Forsvarschefen er ham, der fører kommandoen. Han er i virkeligheden et symbol på hele den militære organisation, som vi alle er en del af, siger Niels Tønning.

Ingen andre styrelser har til opgave at sende folk i krig

Torben Ørting Jørgensen, selvstændig militæranalytiker

Han anerkender dog, at der er et forvaltningsprincip, som reelt sidestiller forsvarschefen med andre styrelseschefer, hvorfor betegnelsen faktuelt set er korrekt

- Men for Forsvaret er han meget mere end det, påpeger han.

Hans Peter Michaelsen understreger også, at det er vigtigt at forstå, at Forsvaret ikke ser sig selv på lige fod med andre styrelser. For når man sætter sit liv på spil, føler man sig ikke som alle andre.

Den påstand er pensioneret kontreadmiral og nu selvstændig militæranalytiker Torben Ørting Jørgensen enig i.

- Ingen andre styrelser har til opgave at sende folk i krig. Det kræver noget andet at være forsvarschef, understreger han.

3) Forsvarsforliget fra 2013

Forsvarsministeriets magt over Forsvaret er blevet større siden forsvarsforliget i 2013.

Niels Tønning og de andre medunderskrivere på debatindlægget anser det som et problem, at det er ministeriet og dets embedsmænd, som tegner Forsvaret udadtil.

Forliget blev indgået under den daværende forsvarsminister Nick Hækkerup.

Indtil da havde forsvarschefen haft ansvaret for hele forsvaret, men ved forliget blev ansvarsområderne delt op på otte ligestillede styrelser.

Forsvarschefen fik ansvaret for Forsvarskommandoen.

De andre ansvarsområder blev fordelt ud på otte andre styrelser, og det betød, at forsvarschefens betydning blev mindsket væsentligt.

- Når det er et spørgsmål om, hvad forsvaret kan eller vil, så vi gerne, at det var en i uniform, der har forstand på Forsvarets evner, som stod frem, siger Niels Tønning

Efter forsvarsforliget blev Forsvaret delt op i otte styrelser

Forsvarsministeriet opbygning

Forsvarsforliget skabte ikke blot et koordinationshelvede, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, men svækkede også de ansattes tillid til toppen:

- De ansatte i Forsvaret vil være under kommando af en forsvarschef, som er soldat, og ikke en tilfældig styrelseschef. Med sin ageren viser Trine Bramsen, at hun ikke har forstået, hvad det er for en organisation, som hun er sat i spidsen for. siger Peter Ernstved Rasmussen.

Torben Ørting Jørgensen anser også forsvarsforliget som en væsentlig årsag til, at samarbejdet mellem ministeriet og Forsvaret begyndte at gå galt. For med det blev forsvarschefen reduceret til et operativ driftsprodukt og erstattet med embedsmænd uden militærfaglig indsigt.

TV 2 har forbeholdt Trine Bramsen kritikken, men forsvarsministeren afviser den og siger, at hun ikke kan genkende, at der er dårlig stemning.