Tre årsager til, at Forsvaret angriber Bramsen

Kritikken skal blandt andet forklares med Trine Bramsens tone over for Forsvaret, vurderer eksperter og personer tilknyttet Forsvaret.

Det har vakt stor forargelse hos Forsvaret, at forsvarsminister Trine Bramsen insisterer på at kalde forsvarschef, Flemming Lentfer, for styrelseschef.

Derfor har fem formænd for Forsvarets ansatte valgt at gå ud og kritisere forsvarsministeren offentligt i et debatindlæg bragt i Berlingske.

I brevet skriver form√¶ndene, at der p√• politisk niveau mangler en helt grundl√¶ggende forst√•else af, hvad Forsvaret er for en st√łrrelse. Her understreger de, at Forsvaret ikke er en ‚Äôstyrelse‚Äô, og forsvarschefen ikke er en ‚Äôstyrelseschef‚Äô.

Men for at forst√•, hvordan √©t enkelt ord kan skabe s√• stor furore, bliver man n√łdt til at se tingene i et st√łrre perspektiv. Det mener flere eksperter og personer inden for Forsvaret, som TV 2 har talt med.

De slår ned på tre punkter, som alle har været udslagsgivende for den kritik, Forsvaret nu retter mod forsvarsministeren og forsvarsministeriet.

Punkterne drejer sig om:

  • Trine Bramsens fremtr√¶den
  • Forsvarets selvforst√•else
  • Forsvarsforliget fra 2013

1) Trine Bramsens fremtræden

De fem formænd, som udtaler sig på vegne af Forsvarets tidligere og nuværende ansatte, kritiserer blandt andet Trine Bramsens måde at kommunikere med og om Forsvaret.

- Det virker p√• os som om, man degraderer embedet ved alene at omtale forsvarschefen som styrelseschef. Det var nok det str√•, der kn√¶kkede kamelens ryg, siger Niels T√łnning, der er formand for Hovedorganisation af Officerer i Danmark og medunderskriver af debatindl√¶gget i Berlingske, til TV 2.

Han fort√¶ller, at man i Forsvaret gennem l√¶ngere tid har f√łlt, at ministeriets m√•de at kommunikere p√• har talt ned til Forsvarets ansatte. Ministeriet viser simpelthen ikke de ansatte, hvor vigtige de er.

Trine Bramsen nedbryder Forsvarets ånd

Peter Ernstved Rasmussen, Redakt√łr p√• OLFI

Politisk kommentator p√• TV 2 og tidligere forsvarsminister (K) Hans Engell till√¶gger ogs√• Trine Bramsen og hendes personlige stil som minister en stor andel i den mistillidskl√łft, som synes at v√¶re opst√•et mellem de to parter.

Hun har if√łlge den tidligere politiker valgt at bruge en meget offensiv kommunikationsstrategi. En strategi, der f√•r Forsvaret til at f√łle, at hun stj√¶ler opm√¶rksomheden der, hvor hun burde lade milit√¶rets faglige personer komme til orde.

Redakt√łr p√• forsvarsmediet OLFI Peter Ernstved Rasmussen advarer forsvarsministeren mod at fastholde sin tone over for Forsvaret.

- Trine Bramsen taler ned til Forsvarets ansatte ved at sammenligne dem med ansatte i en civil styrelse. Hendes adf√¶rd virker demoraliserende og skaber mistillid. I v√¶rste fald risikerer hun, at det bliver endnu sv√¶rere at rekruttere til Forsvarets uddannelser, ligesom flere kan v√¶re fristede til at s√łge ud i det civile, n√•r de alligevel bare bliver betragtet som medarbejdere i en styrelse, siger Peter Ernstved Rasmussen.

Det, der for alvor fik Forsvaret på barrikaderne, var det meget omtalte interview med nyhedsbureauet Ritzau, hvor Trine Bramsen insisterede på at være til stede under et interview, som ellers var tiltænkt den på det tidspunkt nye forsvarschef.

Undervejs i interviewet blev forsvarsministeren, if√łlge journalisten, ved med at svare p√• sp√łrgsm√•l henvendt til forsvarschefen, og da journalisten blev ved med at se bort fra hende, blev hun s√• sur, at hun stormede ud af lokalet.

Trine Bramsen har efterf√łlgende v√¶ret ude og beskylde Ritzau-journalist Thomas Hee for at opdigte skandale-interviewet.

Ritzaus chefredakt√łr, Lars Vesterl√łkke, har efterf√łlgende sagt, at han har lyttet interviewet, der blev optaget p√• b√•nd, og at han ikke kan genkende ministerens udl√¶gning.

Hans Peter Michaelsen, som er selvstændig forsvarsanalytiker, mener, at det var interviewhændelsen 1. december, der har været katalysator for, at Forsvaret vælger at gå offentligt frem med deres kritik.

- Det mest overraskende i dette h√¶ndelsesforl√łb er, at den nye forsvarschef ikke fik lov til at udtale sig til Ritzau, uden at forsvarsministeren ville sidde p√• sk√łdet af ham, siger Hans Peter Michaelsen.

Hans Peter Michaelsen understreger, at forsvarschefer er veluddannede personer, som godt ved, hvad de må komme ind på, og hvad de ikke må, og derfor er der ikke behov for at give nogen mundkurv på.

2) Forsvarets selvforståelse

For at forst√• Forsvarets kritik at Trine Bramsen bliver man n√łdt til at forst√•, hvordan Forsvaret ser p√• sig selv.

Tag for eksempel forsvarschefen.

Ikke blot er han direkte omtalt i forsvarsloven og har s√¶rlige forpligtelser i forhold til grundloven, han besidder ogs√• en symbolsk magt, understreger Niels T√łnning.

- Forsvarschefen er ham, der f√łrer kommandoen. Han er i virkeligheden et symbol p√• hele den milit√¶re organisation, som vi alle er en del af, siger Niels T√łnning.

Ingen andre styrelser har til opgave at sende folk i krig

Torben √ėrting J√łrgensen, selvst√¶ndig milit√¶ranalytiker

Han anerkender dog, at der er et forvaltningsprincip, som reelt sidestiller forsvarschefen med andre styrelseschefer, hvorfor betegnelsen faktuelt set er korrekt

- Men for Forsvaret er han meget mere end det, påpeger han.

Hans Peter Michaelsen understreger ogs√•, at det er vigtigt at forst√•, at Forsvaret ikke ser sig selv p√• lige fod med andre styrelser. For n√•r man s√¶tter sit liv p√• spil, f√łler man sig ikke som alle andre.

Den p√•stand er pensioneret kontreadmiral og nu selvst√¶ndig milit√¶ranalytiker Torben √ėrting J√łrgensen enig i.

- Ingen andre styrelser har til opgave at sende folk i krig. Det kræver noget andet at være forsvarschef, understreger han.

3) Forsvarsforliget fra 2013

Forsvarsministeriets magt over Forsvaret er blevet st√łrre siden forsvarsforliget i 2013.

Niels T√łnning og de andre medunderskrivere p√• debatindl√¶gget anser det som et problem, at det er ministeriet og dets embedsm√¶nd, som tegner Forsvaret udadtil.

Forliget blev indgået under den daværende forsvarsminister Nick Hækkerup.

Indtil da havde forsvarschefen haft ansvaret for hele forsvaret, men ved forliget blev ansvarsområderne delt op på otte ligestillede styrelser.

Forsvarschefen fik ansvaret for Forsvarskommandoen.

De andre ansvarsomr√•der blev fordelt ud p√• otte andre styrelser, og det bet√łd, at forsvarschefens betydning blev mindsket v√¶sentligt.

- N√•r det er et sp√łrgsm√•l om, hvad forsvaret kan eller vil, s√• vi gerne, at det var en i uniform, der har forstand p√• Forsvarets evner, som stod frem, siger Niels T√łnning

Efter forsvarsforliget blev Forsvaret delt op i otte styrelser

Forsvarsforliget skabte ikke blot et koordinationshelvede, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, men svækkede også de ansattes tillid til toppen:

- De ansatte i Forsvaret vil være under kommando af en forsvarschef, som er soldat, og ikke en tilfældig styrelseschef. Med sin ageren viser Trine Bramsen, at hun ikke har forstået, hvad det er for en organisation, som hun er sat i spidsen for. siger Peter Ernstved Rasmussen.

Torben √ėrting J√łrgensen anser ogs√• forsvarsforliget som en v√¶sentlig √•rsag til, at samarbejdet mellem ministeriet og Forsvaret begyndte at g√• galt. For med det blev forsvarschefen reduceret til et operativ driftsprodukt og erstattet med embedsm√¶nd uden milit√¶rfaglig indsigt.

TV 2 har forbeholdt Trine Bramsen kritikken, men forsvarsministeren afviser den og siger, at hun ikke kan genkende, at der er dårlig stemning.