Samfund

Ny tjeneste fra Nationalmuseet giver danskerne mulighed for at besøge fortiden

Over 200.000 billeder fra hele Danmark skal gøre det muligt at tage en tidsrejse 100 år tilbage i et digitalt Danmarkskort.

Tænk engang, hvis man kunne gå 100 år tilbage i tiden og tage på spadseretur i sin barndomsgade, eller se hvordan lige præcis det sted, man bor nu, så ud i gamle dage.

Den tanke gør Nationalmuseet nu til virkelighed.

Moderne tider smelter sammen med gammeldags fotoarkiver

Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet

Med en ny Streetview-tjeneste på Nationalmuseets hjemmeside vil museet placere over 200.000 gamle fotografier på et digitalt Danmarkskort, så alle med et enkelt klik kan se, hvordan Danmarks land og by så ud i gamle dage.

Med din telefon vil du kunne zoome ind på specifikke gader og blive præsenteret for gamle fotografier taget for over 100 år siden.

- Man kan sige, at moderne tider smelter sammen med gammeldags fotoarkiver, og så gør vi samtidig alle billederne tilgængelige for alle danskere. På den måde kan man tage en Streetview-tur ned ad gaden og opleve, hvordan der var for 50 eller 100 år siden, fortæller Rane Willerslev, der er direktør på Nationalmuseet.

Frivillige jagter koordinaterne

De mange billeder affotograferer både kendte steder og områder, som Nationalmuseet endnu ikke ved, hvor er – og her kommer et korps af frivillige fra hele landet ind i fortællingen.

Det er nemlig de lokale, der skal hjælpe til med at stedfæste billederne, lyder det fra lederen bag projektet, Jacob Wang, der er koordinator for digitale initiativer ved Nationalmuseet.

- Danmark har ændret sig i de seneste 100 år, men ikke mere, end at man kan genkende mange steder, hvis man færdes der til dagligt eller er vokset op der.

Jacob Wang står på loftet af Nationalmuseet, hvor de gamle arkiver opholder sig. I skufferne, der står langs væggene, ligger over fem hyldekilometer billeder, der har gemt sig her på museet, lige siden de blev taget.

Hver og et af dem skal placeres så nøjagtigt på Danmarkskortet som muligt. Derfor bliver det de frivilliges opgave at finde frem til, hvor fotografen helt nøjagtigt stod, og i hvilken retning han fotograferede, da han tog billedet, for derefter at plotte det ind på det digitale kort.

- Gamle dage og historien derfra kan være meget ukonkret. Men med det her projekt håber vi, at vi kan få koblet historien og billederne til folks nære verden – netop fordi man kan opleve, de steder man selv har en relation til, forklarer Jacob Wang.

Herunder kan du tage en lille tidsrejse fra 2021 og 100 år tilbage – og gå på opdagelse i nogle af de mere kendte steder i Danmark.

Rådhuspladsen, 1911:

Rådhuspladsen, 2021
Rådhuspladsen, 1911

Foto, 2021: Claudia Hansen-Moreno / TV 2. Foto, 1911: Nationalmuseet.

Billedet er taget fra Rådhustårnet i København i 1911 og er det første, Jacob Wang fremhæver i mængden af billeder.

- Der har været væsentlig mindre trafik den gang. Og mere luft. Der er blevet sat en del lysskilte op rundt omkring, og dem kan man jo have sine holdninger til. Men jeg får i hvert fald lyst til at tage tilbage og opleve Rådhuspladsen den gang uden dem, fortæller han.

Gråbrødre Torv, København, 1911:

Gråbrødretorv
Gråbrødretorv

Foto: 2021: Kaare Breiner / TV 2. Foto, 1911: Nationalmuseet.

Amager Torv, København, 1890 - 1909:

Amagertorv
Amagertorv

Foto: 2021: Kaare Breiner / TV 2. Foto, 1890-1909: Nationalmuseet.

Langt tilbage i tiden har både torve og pladser været brugt til handel. Det var her fiskerkonerne og bagerne langede friske fisk og lune brød over disken, lyder det fra Gertrud Jørgensen, professor i byplanlægning ved Københavns Universitet.

Men det var også særligt her i byrummet, hvor man mødtes.

- Folk havde mindre boliger, så det var sværere for de almene at mødes derhjemme, så man mødtes på torvet og pladserne i stedet – på den måde var det en helt anden nødvendighed for borgerne, at de eksisterede. I dag er det bare rart.

Gammel Strand, København, 1860-1953:

Gammel Strand, 2021
Gammel Strand, 1860-1953

Foto: 2021: Kaare Breiner / TV 2. Foto, 1860-1953: Nationalmuseet.

Frederiksholms Kanal, København, 1839-1953:

Frederiksholm Kanal
Frederiksholm Kanal

Foto: 2021: Kaare Breiner / TV 2. Foto, 1839-1953: Nationalmuseet.

Søren Kierkegaards Plads/Den Sorte Diamant, København, 1943:

Den Sorte Diamant
Den Sorte Diamant

Foto: 2021: Kaare Breiner / TV 2. Foto, 1943: Nationalmuseet.

Ifølge professor Gertrud Jørgensen er det havnene, som har gennemgået den største forandring. Før i tiden blev havnene brugt som transporthavne for varer, og mange af de store industrier var placeret der.

I dag ligger nogle af de dyreste boliger i de områder.

- Mange af vores varer bliver i dag transporteret med lastbiler eller fly, så over de seneste 30 år er havneområderne gået fra at være forholdsvis ubenyttede områder til at blive udnyttet til attraktive boliger, slutter Gertrud Jørgensen.

Christiansborg Slot, København, 1860-1914:

Christiansborg Slot, 2021
Christiansborg Slot, 1860-1914

Foto, 2021: Claudia Hansen-Moreno / TV 2. Foto, 1860-1914: Nationalmuseet.

Det Kongelige Teater, København, 1930-1959:

Det Kongelige Teater, 2021
Det Kongelige Teater, 1930-1959

Foto: 2021: Kaare Breiner / TV 2. Foto, 1930-1959: Nationalmuseet.

Odense Rådhus, 1904:

Odense Rådhus, 2021
Kongebesøg ved Odense Rådhus, 1904

Foto: 2021: Martin Lykke Hansen / TV 2. Foto, 1904: Nationalmuseet.

Frihedsmuseet, København, 1945:

Frihedsmuseet
Frihedsmuseet

Foto: 2021: Kaare Breiner / TV 2. Foto, 1945: Nationalmuseet.

Indtil videre er 15.000 ud af de i alt 200.000 billeder stedfæstet. Det her var et af de første Jacob Wang selv plottede ind på det digitale Danmarkskort:

Studenterforeningen, H. C. Andersens Boulevard, København, 1860-1939:

Studenterforeningen, H. C. Andersens Boulevard, 2021
Studenterforeningen, H. C. Andersens Boulevard, 1860-1939

Foto, 2021: Claudia Hansen-Moreno / TV 2. Foto, 1860-1939: Nationalmuseet.

Nu håber Jacob Wang, at frivillige fra hele landet vil hjælpe til med at placere de sidste.