Samfund

Mens udløbsdatoen fortoner sig, tærer pandemien på psyken

Vaccinerne bragte optimisme, men psykologisk begynder pandemien at tære, fordi dens udløbsdato fortoner sig i det uvisse.

Vaccinerne kom, lå og vi fejrede både årsskiftet og udsigten til, at coronakrisen snart kunne være elimineret med et lille stik.

Siden har det stået klart, at verden ikke kommer til at ligne sig selv i et snuptag. Coronavirus kommer til at blive en del af vores hverdagsbillede og vil med skiftende mutationer sætte både befolkning, forskere og samfund som helhed på en prøve.

Lone Simonsen, professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet, sagde for nylig til Berlingske, at hendes syn på pandemien nu har forandret sig.

Der er kommet andre spilleregler i kampen mod en pandemi, som har formået at sætte en hel verden på hælene.

- Det står klart for mig, at den her virus har utrolige evner til at lave flugtvarianter, der kan overvinde immuniteten og udfordre vaccinerne, siger Lone Simonsen.

Manglende udløbsdato forstærker krise

Den erkendelse betyder samtidig, at ingen af os for alvor kan vide med sikkerhed, hvornår coronavirussen klinger af i en grad, så vi kan se lys for enden af tunnelen.

Både socialt og økonomisk er der ved at være minus på kontoen for rigtig mange mennesker.

En rapport fra Dansk Psykologforening viser, at hver tredje psykolog oplever et øget antal henvisninger med personer, som er ramt af psykiske udfordringer som følge af coronakrisen.

Det kan Annette Gaard, som er chefpsykolog hos Aleris-Hamlet, tale med om.

- Krisen udfordrer vores behov for at være i kontrol og finde mening med tingene, siger hun til TV 2 og peger på, at ventetid, kontroltab og manglende udløbsdato på coronakrisen er forstærkende faktorer.

Symptomerne er mange. I værste fald følelsen af ensomhed, isolation og en snert af depression. Eller den beslægtede følelse af "social sult", som Annette Gaard ofte støder på i sit arbejde.

Social sult er en midlertidig tilstand, for eksempel som et resultat af de nuværende restriktioner, hvor man kan mærke en begyndende håbløshed brede sig.

- Derfor bliver det sværere at holde fast i de gode ting. Mennesket er grundlæggende et flokdyr, og de fleste har et behov for fysisk kontakt, det er en del af det at være menneske, siger Annette Gaard.

Stemningsmæssigt er der minus på trivselskontoen. Vi troede, der var styr på epidemien, men nu er det mere et åbent spørgsmål.

Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Krisen kan tømme os alle for kræfter

Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet har fulgt coronakrisens indflydelse på danskerne, næsten siden virussen sneg sig ind i landet som en flagermus i natten.

Som leder af HOPE-projektet så han kort efter den store nedlukning i marts sidste år en stor opbakning til de tiltag, regeringen satte i værk.

Men allerede i april 2020 luftede Michael Bang Petersen en bekymring, som siden nærmest er blevet en profeti i opfyldelse.

- Krisen er ikke bare en enkelt dag med snestorm. Coronakrisen er en isvinter, der langsomt tømmer os alle for kræfter, hvis vi ikke passer ekstremt meget på, som Petersen skrev i en kronik i tidsskriftet Mandag Morgen.

Minus på trivselskontoen

Siden er vi blevet ramt af coronavirussens anden bølge. Og skiftende mutationer har gjort fremtiden mere uvis og uforudsigelig.

Så hvor stiller det os nu, et lille år senere. Er vi godt på vej ind i en isvinter, både mentalt og vejrmæssigt?

- Dengang frygtede jeg, det var lige lovlig dystert, men det har jo vist sig at holde stik. Stemningsmæssigt er der minus på trivselskontoen. Vi troede, der var styr på epidemien, men nu er det mere et åbent spørgsmål, siger Michael Bang Petersen til TV 2, som også har bemærket, at trivslen har fået mere trange vilkår.

- Det gør ondt, og folk bliver mere frustrerede. Så ja, det får konfliktniveauet til at stige, at folk bliver ramt på bevægelsesfrihed, økonomi og sociale relationer, siger professoren, som dog også peger på en horisont, hvor det lysner.

Kommer til at trække luft ind

Vaccinen er ved at blive rullet ud trods komplikationer, vi kommer med stor sandsynlighed til at opleve lempelser i restriktioner hen over sommeren og følelsen af nordisk tusmørke og vinterens jerngreb vil lette igen.

- Man kan sige, at vi kommer til at kunne trække luft ind igen, og vi får derfor også mulighed for som samfund at tage en debat om, hvad vi fremover skal gøre i forhold til at leve med coronavirussen iblandt os. Og hvad andre lande gør, siger Michael Bang Petersen.

Coronakrisens lange stræk fik for nylig filosoffen Svend Brinkmann til at efterlyse en debat om, hvordan vi som samfund stiller os overfor coronaens omskiftelige virkelighed og omkostninger.

Brinkmann har selv kaldt tilgangen en "defensiv pessimisme", selv om det kan lyde som at være psykisk offside for nu at parafrasere lidt fodbold ind i snakken.

Men helt skudt ved siden er det så heller ikke.

Coronapandemien og dens konsekvenser kommer til at fylde i mediedagsordenen også i en stor del af 2021, forudser Michael Bang Petersen.

- TV 2 News kommer ikke til at kunne køre en gul breaking bjælke 30. juni med, at coronavirussen definitivt er væk, siger han.

Seks gode råd mod social sult

  1. Vend din tankemåde om

    Selvom det kan være svært, så handler det om at vende sin tankemåde om. I stedet for at tænke, at bægeret er halvtomt, skal vi derimod fokusere på, hvordan vi kan skabe muligheder i en coronatid. Mange af de ting, som vi før har gjort med venner, familie og kollegaer, kan vi stadig gøre, men i nye formater.

  2. Invitér til et ugentligt sludremøde

    På arbejdspladsen mangler mange lige nu netop dét, der gjorde det sjovt at gå på arbejde i form af samværet med kollegaerne. Her er det en god idé at skabe det på alternative måder.

  3. Skab struktur i din hverdag

    Når vi skal arbejde hjemmefra, flyder arbejde og fritid for mange sammen. Her er det vigtigt at skabe en fast struktur for, hvornår man møder ind på hjemmekontoret, spiser frokost og holder fri. Det kan være en god idé fo eksempel at markere fyraften ved at gå en tur. Hvis man har mulighed for det, kan det også være en god idé at aftale med sin arbejdsgiver, at man arbejder fra kontoret én dag om ugen. En del af vores identitet handler om at møde fysisk op på kontoret, og den mister vi, når vi udelukkende sidder derhjemme.

  4. Frisk luft og dagslys hjælper mod de negative tanker

    Det kan føles ekstra hårdt i øjeblikket, hvor vinterkulde og mørke præger vores hverdag. Derfor kan det være en god idé at komme ud og bevæge sin krop i den friske luft og samtidig få masser af dagslys, for eksempel på en daglig gåtur midt på dagen. Måske man også her får hilst på andre mennesker, som man normalt ikke ville hilse på.

  5. Udvælg din sociale boble og giv et kram

    Vi mangler i særlig grad den fysiske kontakt i øjeblikket, og mange er ved at kramme livet ud af hunden derhjemme. Kram er vigtigt for vores mentale helbred, og her må man udvælge de fem personer, som er i ens sociale boble, og kramme løs på dem.

  6. Acceptér, at det ikke er sjovt

    Det er helt i orden at erkende, at det ikke er sjovt i øjeblikket, eller at du ikke er lige så effektiv som tidligere, fordi motivationen er forsvundet. Sig det højt, og tal om det som et vilkår. Vi kan ikke ændre det, men vi kan gøre, hvad vi kan, for at få det bedste ud af situationen. Hvis man bliver ved med at bruge en masse negativt krudt på at arbejde imod det, bliver det kun værre. Så vær realistisk og tal om det.

Kilde: Annette Gaard, chefpsykolog.