Coronavirus

Venstre kræver skriftlig redegørelse om lyntests fra regeringen

Flere partier undrer sig over udmeldinger fra regeringen, der modsiger myndighederne.

Regeringen skal komme med en grundig forklaring, der kan kaste lys over det store lyntest-kaos, der har været på de danske plejehjem.

Det kræver Venstre, efter TV 2 beskrev, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) sagde én ting om lyntests offentligt, mens myndighederne var i gang med noget helt andet.

- Nu er jeg gået hen og er blevet sur, fordi jeg først hører om det fra TV 2. Den sag, den stinker mere og mere. Jeg vil nu bede regeringen formelt set om at få en skriftlig redegørelse for, hvem der har sagt og gjort hvad og hvornår, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Mens statsministeren sagde, myndighederne skulle til at rulle lyntests ud på plejehjemmene, undrede direktøren for Danske Regioner sig.

I starten af januar var udbredelsen af kviktests på plejecentre desværre begrænset

Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til TV 2

Få dage forinden havde han sagt, at regionerne var klar til at bruge lyntests, men TestCenter Danmark mente noget andet.

De meddelte, man skulle PCR-teste plejehjemspersonale – hvilket kan tage op til et døgn at få svar på. Lyntests tager 15 minutter. Derfor skrev han en sms til departementschefen for Justitsministeriet, Johan Kristian Legarth, der delte hans undren.

  1. Adam Wolf

    Bare en obs: Mette F siger stadig kviktest på plejehjem – og bliver ved med at gentage det. Så håber, I har clearet, at det er PCR. For vi var parate til kviktest, men TestCenter Danmark ønskede PCR. Bh Adam

  2. Johan Kristian Legarth

    Jeg har i hvert fald personligt så sent som i fredags præciseret overfor hende, at det er PCR, vi kører med, og det var der ikke umiddelbart nogen bemærkninger til. Jeg skal nok få det nævnt igen ved lejlighed

Erkender manglende lyntests

Der har ikke været nok lyntests på danske plejehjem. Det siger statsminister Mette Frederiksen nu i et skriftligt svar til TV 2.

- I starten af januar var udbredelsen af kviktests på plejecentre desværre begrænset, siger hun.

Hun siger, at lyntests, som kviktests også kaldes, er en del af regeringens teststrategi, og at man vil prøve at forøge brugen af de hurtige coronatests.

- Regeringen anser kviktests som en væsentlig del af den samlede danske teststrategi – og derfor havde regeringen på det tidspunkt – og har stadig – et ønske om at udvide udbredelsen og anvendelsen af kviktests sådan, at vi får testet danskerne. Det gælder ikke mindst vores frontpersonale på for eksempel plejecentre.

Fatale konsekvenser

Ifølge Martin Geertsen har Venstre nu to gange bedt sundhedsministeren om at forklare hele forløbet om lyntests i Danmark. Han har endnu ikke fået svar, siger han, og derfor kræver partiet nu den skriftlige redegørelse.

- Det virker jo som om, at man taler med to tunger. Man taler lyntests op udadtil, men på de indre linjer i regeringen taler man dem ned, lyder det fra Martin Geertsen.

Både sundhedsministeren og justitsministeren er blevet indkaldt til samråd om lyntestforløbet af Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen.

Han mener, at det tyder på, der er stor forvirring i regeringen om, hvad der er op og ned i lynteststrategien. Derfor vil han også kræve svar under samrådet.

- Jeg kan godt forstå, at der har været forundring rundt omkring på grund af forskelligartede udtalelser. Og det har jo sandsynligvis haft fatale konsekvenser, at kviktestene ikke kom i gang på plejehjemmene, siger Per Larsen.

Mulig detailstyring

Hos regeringens støtteparti Radikale Venstre er man også forundret over, at regeringens offentlige udtalelser ikke stemmer overens med det, der sker i kulissen.

- Det er vigtigt, der er klarhed omkring tests, så borgerne ved, hvad de skal forholde sig til. Hvor de kan testes, hvornår de skal have den ene test og den anden test, siger de radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgren.

Han peger på den såkaldte Grønnegård-rapport som eksempel på, hvad der kan være sket.

Folketinget bad en ekspertgruppe med professor Jørgen Grønnegård Christensen fra Institut for Statskundskab i spidsen om at undersøge beslutningsgrundlaget for Danmarks første corona-nedlukning.

I den konkluderede Grønnegård og hans ekspertgruppe, at detailstyring af coronaindsatsen betød, regeringen tog beslutninger på nogle områder, hvor det muligvis burde være myndighederne, der bestemte.

- Man kan simpelthen have følt et behov for at være dem, der beslutter. Også ting, som ikke er regeringsbeslutninger, men som burde være hos myndighederne. Men det kan jeg ikke vurdere, siger Stinus Lindgren.

- Det sejler, mens landet er lukket

Siden efteråret har danske politikere diskuteret brugen af lyntests, da der har været forskellige forlydender om, hvor effektive de var i forhold til PCR-test.

Men man var nået frem til konklusionen om, at de var meget effektive, og at de derfor skulle bruges til at beskytte Danmarks sårbare, siger Martin Geertsen.

- Jeg troede, vi på tværs af alt og alle var enige om, at det var et udmærket redskab. Jeg forstår simpelthen ikke det her, siger han og fortsætter:

- Det virker som et fuldkommen kaotisk forløb, hvor højre hånd ikke har læst, hvad venstre hånd foretager sig.

Danmark har været lukket ned i store omfang siden december, og derfor burde man have skyndt sig at klarlægge en fast og tydelig retning for kviktest, så vi hurtigt kan få lukket op igen. Det mener Per Larsen.

- Kapaciteten er ikke blevet udnyttet, og det er jo katastrofalt i en situation, hvor landet er lukket ned, virksomhederne bløder og skolebørn mistrives, siger han.

Der døde – ifølge tal fra SSI - 474 plejehjemsbeboere med coronavirus fra 20. december 2020 til 1. februar 2021.