Coronavirus

Rekordhurtig vaccineudrulning har skabt en ny udfordring

I fremtiden vil der være brug for nye vacciner. Men det kræver noget, der i takt med udrulningen bliver sjældnere og sjældnere: Testpersoner.

En dansk vaccine mod coronavirus er lige nu ved at blive testet på en gruppe hollændere, og er resultaterne fra de test lovende, skal vaccinen testes på en større gruppe mennesker.

Men to af de ingredienser, der skal til for at udføre de kliniske vaccinetest, vil snart forsvinde i Danmark og de omkringliggende lande: Nemlig uvaccinerede personer og tilstrækkeligt med virus.

Snart giver det ingen mening at teste i Vesten

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

Det bliver en udfordring for den danske vaccine, men også for hundredevis af andre vacciner mod coronavirus, der lige nu er ved at blive testet.

- Jo længere der går, jo mere kompliceret bliver det, siger Rolf Sass Sørensen, der er informationschef hos Bavarian Nordic, som sammen med AdaptVac står bag vaccinen.

Udfordringen er opstået, fordi vi har udviklet og udrullet vaccinerne med rekordfart. Dermed er vi løbet tør for de uvaccinerede, sårbare personer, som normalt ville være testpersoner.

Andengenerationsvaccinerne

Man kan spørge sig selv, om der overhovedet er brug for at teste flere vacciner mod coronavirus. For vi har jo allerede en portefølje med flere vacciner, der har en effekt mod virussen.

Men der vil løbende blive brug for nye vaccinetyper og såkaldte andengenerationsvacciner, der i højere grad beskytter imod de nye, mere problematiske virusvarianter.

Mutationer vil altid finde sted i virus, og jo flere af dem, jo større risiko for, at en mutation vil svække vaccinernes effekt. Og det kan kræve en ny vaccine.

Selv RNA-vaccinerne - som vi indtil videre har rullet to ud af herhjemme - er rimeligt fleksible at tilpasse til en mutation. Men den vil stadig kræve nye kliniske test og nye testpersoner, før de justerede vacciner kan komme på markedet.

- Man behøver nok ikke 50.000 mennesker i en testgruppe, men man skal kunne dokumentere effekten på ny, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

Nye vacciner kan også blive afgørende i kampen mod coronavirussen, hvis de kan gøre logistikken lettere eller er prisen lavere. Det kan også vise sig, at en kommende vaccine vil have en længere beskyttelse, eller at en ny vaccine beskytter bedre mod at give smitten videre

De forskellige vaccinetestfaser

  • Fase 1 

De første tests begynder på en mindre gruppe raske mennesker. Man undersøger blandt andet, om vaccinen virker, og om der er alvorlige bivirkninger.

  • Fase 2

Vaccinen testes på en større gruppe personer – mellem 100 og 1000 – i forskellige aldersgrupper. Det er de mere almindelige og kortvarige bivirkninger og den optimale dosering, der bliver undersøgt i denne fase.

  • Fase 3

Vaccinen bliver testet i stor skala. Coronavaccinerne er blevet testet på omkring 30.000 personer i fase 3.

Vesten versus resten af verden

Løsningen på, at den vestlige verden ruller vacciner ud med rekordfart og eliminerer testgrundlaget for nye vacciner, kan blive, at testene skal udføres der, hvor vaccineudrulningen går langsommere.

- Snart giver det ingen mening at teste i Vesten, og i stedet vil man gøre det der, hvor man kan finde smittede, og folk ikke vaccineret, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derfor kan vaccinerne blive testet i for eksempel i regioner, hvor vaccinetilbuddet er mere begrænset. Det kan også blive løsningen for Bavarian Nordic, hvis deres vaccine kan finde finansiering til kliniske test i fase 2 og 3.

- Store dele af verden ser desværre ud til at få vacciner senere end først antaget, så der vil fortsat være en pool af uvaccineret patientmateriale, siger Rolf Sass Sørensen.

Vaccinernes testfase tre

Pfizer/BioNTech: 43.000 personer i USA og Tyskland

Moderna: 30.420 personer i USA

Oxford/AstraZeneca: Omkring 34.000 personer i Storbritannien, Brasilien og Sydafrika.

Johnson&Johnson: 19.302 personer i USA, 17.905 personer i Central- og Sydamerika og 6.576 personer i Sydafrika.

Men det er ikke uden udfordringer at udføre test i fattigere lande, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen:

Dels kan der være logistikproblemer, hvis man skal fragte ultrakolde vacciner til Sahara eller andre øde og varme områder, og så kan det være mere besværligt at køre kontakten med de lokale regulatoriske myndigheder fremfor EMA i EU og FDA i USA.

Skal man teste, selvom man har en kur?

I de kliniske test er der behov for et sammenligningsgrundlag. Derfor får halvdelen i en testgruppe en ikke virksom vaccine. En såkaldt placebo. Den fremgangsmåde rejser endnu et dilemma, efterhånden som vaccinerne viser sig at virke.

For er det i orden at fortsætte placeboforsøgene eller give folk en vaccine, man ikke kender effekten af endnu, når der findes en kendt beskyttelse mod virussen?

I grove træk ja, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Så længe det er sunde og raske personer, og man ved, at de som udgangspunkt ikke vil dø af sygdommen, kan man godt forsvare det, siger han.

- Men det ville være uetisk, hvis de kunne dø af at blive smittet, siger han.

Da Pfizer/BioNTechs vaccine begyndte at vise gode resultater, blev den del af testpersonerne i placebogruppen, der havde det dårligste helbred, tilbudt at skifte til den testgruppe, der fik den ægte vaccine.

Men hvis for mange skifter gruppe, kan vaccinens resultater på den længere bane ikke bruges til noget, fordi der ikke er et sammenliningsgrundlag.

- Det er et ægte vaccine-udviklingsdilemma, siger Klaus Stöhr, der har stået i spidsen for vaccinedesign hos virksomheden Novartis, til Nature.

Unik situation understreger ulighed

Det kan virke paradoksalt, at folk i fattigere lande skal være forsøgskaniner i udviklingen af vacciner, som de sandsynligvis ikke selv får glæde af.

Men modellen er ikke ny.

De sidste 50 år har man for eksempel testet vacciner mod HIV i flere afrikanske lande og i Thailand, og en undersøgelse har vist, at en tredjedel af 509 kliniske test foretaget af amerikanske virksomheder fra 1995 til 2005 fandt sted i fattige eller lavindkomstlande, selvom medicinen ikke skulle beskytte mod sygdomme, der var udbredt i de lande.

Coronaviruspandemien understreger, hvor stor uligheden er på sundhedsområdet.

- Fordi coronavirus findes alle steder lige nu, udstiller den også skævvridningen, når virussen skal behandles og bekæmpes. Testgrupperne er blot et af mange eksempler på det, siger Jan Pravsgaard.

Pandemien er ikke den første i historien, men dilemmaet omkring testgrupper har aldrig været så udtalt som nu.

Det skyldes, at der aldrig før har været så mange biotechfirmaer om buddet - under poliopandemien i 50erne var der for eksempel kun to konkurrenter, der fik udviklet vacciner mod sygdommen.

- Det er en ret unik situation, vi står i. Og i sidste ende vil det være til vores fordel, at der er så mange om buddet, for jo flere effektive vacciner vi har, jo bedre, siger han.