Naija
Samfund

8-årig ramt af sjælden coronafølgesygdom: - Man skal virkelig være opmærksom, siger hendes mor

Op mod 20 danske børn er ramt af den livsfarlige MIS-C, der får immunforsvaret til at angribe organerne. Nu fortæller otteårig, hvordan det føles.

Klokken nærmede sig midnat, da otteårige Naija Mathiasen med grønt hårnet på hovedet og sin bamse i favnen blev kørt ind på operationsstuen på Herning Sygehus.

Hun var i fuld narkose, da kirurgerne lavede små snit i den lille mave, så de kunne fjerne den betændte blindtarm. Så snart, den var fjernet, ville Naijas smertende mavepine, hendes træthed, hendes udslæt og hendes høje feber, der havde nærmet sig 41 grader forud for operationen, fortage sig, og forhåbentlig ville hun få det bedre.

- Aldrig i mit liv, har jeg håbet så meget, at det ”bare” var blindtarmen. Jeg synes lige pludselig, at det var voldsomt, siger Naija Mathiaesns mor, Line Ernstsen, i dag.

Men lægerne fik sig lidt af en overraskelse, da de kiggede ind.

Blindtarmen fejlede ingenting.

Til gengæld var lymferne hævet.

Naija kort efter operationen.

Ingen vidste dog på det tidspunkt, at de voldsomme mavesmerter skyldtes en sjælden og livsfarlig coronafølgesygdom, som indtil videre har ramt færre end 20 børn herhjemme, men som flere børn ifølge førende eksperter forventes at blive indlagt med den kommende tid.

Nemlig den såkaldte ’Multisystem Inflammatory Syndrom in Children’, også kaldet MIS-C. En tilstand, som rammer barnet én til seks uger, efter de har haft et mildt coronaforløb, og som kort fortalt får barnets immunsystem til at angribe kroppens vitale organer.

Nu fortæller den ellers friske og danseglade Naija Mathiasen på otte år, hvordan det føles, når maven midt i aftensmaden pludselig ”gør rigtig ondt”, og benene ”næsten ikke kan bruges”, fordi både hjerte og lunger er under angreb.

Plastre efter "blindtarmsoperationen"

Fik ondt midt i aftensmaden

- Det har været rigtig kedeligt. Og rigtig træls. Jeg ville bare gerne hjem, siger otteårige Naija Mathiasen sagte.

Efter otte dage i hospitalssenge på tre forskellige hospitaler blev hun i søndags udskrevet, men hun er stadig mærket, fortæller hun:

- Jeg er meget træt, og jeg har heller ikke særlig mange kræfter tilbage. Vi har for eksempel sådan et kæmpe syltetøjsglas i køleskabet, og det, synes jeg, er noget tungt. Det synes jeg ikke før.

TV 2 møder hende, hvor det hele startede. Ved familiens spisebord i hjemmet i Struer, hvor der i dag ligger god-bedring-gaver og -breve fra både skoleklasse og veninde.

Brevet fra klassekammeraterne i 2.a.

Lørdag 23. januar var stemningen dog en anden. Her sad familien og spiste koteletter i fad, da Naija pludselig måtte rejse sig.

- Jeg sad hernede og spiste aftensmad, og så fik jeg virkelig ondt i maven og kunne mærke, at jeg skulle kaste op.

- Jeg havde det også rigtig varmt, fortæller Naija Mathiasen.

Hendes mor slap, hvad hun havde i hænderne, og ringede straks til vagtlægen, der tilså Naija over et videoopkald.

På hospitalet sov hun næsten uafbrudt i halvandet døgn.

Det var femte dag i træk, at Naija klagede over ondt i maven, men familien tænkte til at starte med, at de lige ville se tiden an. Alle kan jo få ondt i maven, som Naija Mathiasens mor siger. Men den her aften blev det pludselig så voldsomt, at Naija havde svært ved at være i sig selv:

- Så blev jeg kørt ud til lægen i Holstebro, og så skulle jeg til Herning for at blive tjekket for blindtarmsbetændelse.

Som jo så viste sig ikke at være der.

- Og så blev jeg hentet af en ambulance og kørt til Aarhus, fortsætter Naija Mathiasen sukkende.

Tæt på intensiv

Naija havde ondt og var afkræftet, da hun lå på sygehuset.

Den otteårige pige husker ikke alt fra sit hospitalsophold. Efter operationen sov hun næsten i halvandet døgn og ville ikke spise. Og da hun var kommet til Skejby Sygehus og skulle tale med lægerne, gled hun ud og ind af sin søvn i en sådan grad, at der var tale om, at hun måske skulle på intensivafdelingen, fortæller hendes mor.

Lægerne på børneafdelingen var dog hurtige til at tage affære.

Selvom de mistænkte en blodprop i lungerne, havde de også en mistanke om, at det kunne være MIS-C, Naija havde, og de gav hende derfor antibiotika og antistof i drop, siger Line Ernstsen. Og det hjalp.

I det hele taget blev der alle otte dage taget mange prøver og mange billeder.

Naija Mathiasen hiver op i sit ærme og viser mærker efter, hvor plastre har siddet, og blodprøver har været taget.

- Der var nogle dage, hvor jeg havde det rigtig skidt. Jeg havde svært ved at få luft, og jeg skulle have en mærkelig maske på, som man skulle have luft i, fordi der var noget med mine lunger, siger hun.

Kun to gange på otte dage var der overskud til at gå ned i hospitalets kiosk.

Scanningsbilleder viste, at hun havde sammenklapninger på det nederste af begge sine lunger, fordi hendes immunforsvar havde kørt i så højt et gear, at det havde skadet dem. Også den ene hjerteklap var ramt.

- Og når jeg skulle sove, havde jeg sådan nogle ledninger på rundt omkring på kroppen, så de kunne holde øje med mit hjerte. Det var ikke rart, siger Naija Mathiasen og fortsætter:

- Vi havde også en kørestol med, fordi jeg ikke kunne holde ud at gå så meget. Jeg havde meget ondt i ryggen, og jeg kunne næsten ikke bruge mine ben.

Var du bange?

- Altså min mor sagde, at det hele nok skulle gå.

Så du var ikke rigtig bange?

- Nej.. Lidt…

En lille stigning i danske tilfælde

Og lad os bare slå det fast: Naija Mathiasens sygdomsforløb er ikke et forløb, som alle danske børn nu skal frygte.

MIS-C er en meget sjælden coronafølgesygdom, som ved forskeres bedste estimat rammer ét ud af 20.000 børn. Og selvom den er livsfarlig, har vi gode behandlingsmuligheder herhjemme.

Det siger blandt andre Mette Holm, som er overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital og har indgået i en overvågning af børn med symptomer på MIS-C.

- Det er jo altid bekymrende for forældre, når deres børn bliver indlagt, men vi er et skridt foran forstået på den måde, at vores kolleger fra udlandet har rapporteret om den her tilstand, så vi ved, hvad vi skal kigge efter, og vi kender også behandlingsmulighederne og har rigtig gode behandlingsresultater, så jeg synes ikke, at vi skal være bange. Men vi skal som børnelæger have respekt for det, siger hun.

Første danske tilfælde blev konstateret hos en syvårig dreng fra Odense tilbage i maj måned. Og siden maj har der været under 20 tilfælde i Danmark, oplyser Mette Holm, som fortæller, at kun ”få” er blevet behandlet på intensiv. Ingen er døde.

I løbet af januar er der dog set en stigning:

- Der er en lille ophobning nu her. Gennem de sidste fire uger har vi set flere tilfælde, men som sagt er det sjældent, og det er under 20 tilfælde, der har været i Danmark i løbet af de seneste ni måneder.

Fordi sygdommen er så ny, er der også fortsat mange ubesvarede spørgsmål omkring den. Men forskningen viser, at den kan ramme børn i alle aldre, og ofte rammer den én til seks uger efter, barnet har haft covid-19.

- Covid er jo ellers en meget mild sygdom hos børn - der er rigtig få børn, der har haft behov for indlæggelse med covid i Danmark. Men den her tilstand gør dem sygere end ellers, siger Mette Holm.

Det hjalp lidt på humøret at få sit eget tøj på.

Værre end coronavirus

Naija fik konstateret coronavirus 7. december. Men ligesom med flere af de andre MIS-C-ramte børn var hendes coronaforløb et meget mildt et af slagsen, hvor kun smagssansen forsvandt i nogle dage, og halsen krillede.

Hun var også den eneste blandt hendes tre søskende, som blev konstateret positiv, og det fik dengang hendes mor til at drage et lettelsens suk:

- Jeg tænkte: "Hold da op. Var det det?" Jeg var lidt nervøs, fordi hendes lillesøster har astma, men alle vi andre gik fri, og så har vi egentlig ikke spekuleret mere over det – indtil hun så får ondt i maven i januar, siger Line Ernstsen og fortsætter:

- Til at starte med var vi meget bange for det her corona, men jeg må nok sige, at for mig, så synes jeg, at det her har været langt værre. (…) Og jeg er jo så ræd for, at nogen af Naijas søskende, eller nogen vi kender, skal blive ramt af det her.

Naija Mathiasen(th.) tænkte bare på at komme hjem til sine tre søskende; Astrid, Anna og Laust.

Det er også netop årsagen til, at Naija Mathiasen og hendes mor ønsker at dele deres historie. Så andre ved, hvad de skal være opmærksomme på.

- Der sidder helt sikkert andre forældre som mig, som tænker; det er bare lidt ondt i maven, det går nok over igen. Men man skal virkelig være opmærksom. Var jeg klar over det her, havde jeg ikke trukket den for at se, om det ville blive bedre, siger Line Ernstsen.

En af de læger, der tilså Naija, fortalte, at Naija blot var det andet tilfælde, hun havde set. Og af samme grund var der nogle ting omkring sygdommen, som personalet ikke kunne svare på. Line Ernstsen regner heller ikke med, at ret mange danske forældre kender til sygdommen.

Formålet med at stå frem er ikke at plante en frygt hos forældre, men at informere om sygdommen, så den kan tages i opløbet.

Line Ernstsen har derfor ét råd:

- Hvis dit barn har ondt i maven på samme måde som en blindtarmsbetændelse og feber, så ring til lægen.

Her er symptomerne, du skal kende

Ifølge Mette Holm er der nogle helt klare symptomer, man skal være opmærksom på som forælder. Dem kan du se herunder:

  • Høj, vedvarende feber
  • Stærke mavesmerter
  • Røde øjne
  • Røde læber
  • Udslæt på kroppen

Men generelt er der ingen tvivl om, at forældrene på et tidspunkt vil opdage, at barnet er for sygt til at blive hjemme, lyder det.

- De er syge på en måde, som ikke er normal for børn. De er så syge, så de bliver taget til vagtlæge, og vagtlægen vil helt klart indlægge de her børn, for de har høj feber og meget høje infektionstal og tit også meget ondt i maven. Så som forælder skal man søge læge, som man plejer at gøre, når ens barn er febersygt, siger Mette Holm.

I klar bedring

Tilbage ved spisebordet i Struer viser Naija en video med en af sine yndlingsbeskæftigelser; TikTok-dans.

Her ses 8-årige Naija inden hun blev syg.

Inden hun fik MIS-C var hun en sund og rask danseglad pige uden nogen former for sygdomme og med masser af energi. Det har sygdommen sat en midlertidig stopper for.

Hun er træt, og benene er tunge, når hun skal gå op ad trapperne til hjemmets førstesal. Men hun gør, hvad hun kan for at komme tilbage i topform, fortæller hun.

- I går pustede jeg for eksempel 40 gange i den her, mens jeg så 'Badehotellet', siger Naija Mathiasen og finder en såkaldt PEP-fløjte frem, som hun har fået med hjem fra sygehuset.

PEP-fløjten, som der skal pustes i hver dag for at træne vejrtrækningen.

Den skal hun puste i 20 gange to gange om dagen for at få kontrol over sin vejrtrækning. Dertil kommer, at hun skal tage medicin for hjertet.

- De siger, at der vil gå lidt tid, før jeg kan bruge min krop, som jeg plejer, men det glæder jeg mig til, siger otteårige Naija Mathiasen.

Tre dage efter, at Naija blev udskrevet fra hospitalet i Aarhus, var hun til kontrol samme sted. Her viste undersøgelserne, at infektionstallet er på vej ned, og at vejrtrækningen ser fin ud. Dermed kan hun stille og roligt trappe ud af medicinen.

Lægerne spår, at der går cirka en måned, før hun er tilbage i topform og igen kan danse ubesværet rundt – og løfte syltetøjsglasset.