Samfund

Overenskomst på plads for statslige ansatte

En særlig og fleksibel seniorbonus bliver nu en del af den statslige overenskomst.

Der er indgået en overenskomstaftale for de statslige ansatte.

Aftalen indebærer:

  • En treårig overenskomst

  • En lønramme på 6,75 procent, der giver en lønstigning på 4,42 procent til medarbejderne over de næste tre år

  • Medarbejdere, der er fyldt 62 år, får ret til en årlig seniorbonus på 0,8 procent af medarbejderens løn

  • Seniorbonussen indføres som en fleksibel ordning, der betyder, at medarbejderen i stedet kan vælge at få to seniordage om året eller at få konverteret seniorbonussen til pension

Aftalen indebærer ikke:

  • En fuld fritvalgsordning, hvor de ansatte kan vælge mellem løn, ferie og pension. Et krav, som de statslige ansatte ellers gik ind til forhandlingerne med

Efter lørdagens aftale kom på plads, fremhævede skatteminister Morten Bødskov, at seniorer skal blive ved med at være en aktiv og efterspurgt arbejdskraft.

- Med resultatet sender vi et stærkt signal til både seniorerne og arbejdspladserne om, at seniorerne udgør en værdifuld arbejdskraft i staten, som vi skal gøre en indsats for at udvikle og fastholde, siger skatteminister Morten Bødskov.

Aftalen gælder for 195.000 medarbejdere i staten og er med sin økonomiske ramme en strømpil for de kommende overenskomstforhandlinger for de resterende godt 550.000 offentlige ansatte i kommuner og regioner, der venter senere i år.

Efter planen skal alle forhandlinger være afsluttet i februar.

Lørdags aftale er forhandlet på plads i Skatteministeriet med Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, på den side og skatteminister Morten Bødskov (S) på den anden side.

CFUs Rita Bundgaard og skatteminister Morten Bødskov (S).

Chefforhandler for de statsansatte var Rita Bundgaard. Begge parter takker hinanden for et godt forhandlingsforløb.

Mindre drama end sidste omgang

Forhandlingerne har denne gang været langt mindre anspændte, end de var for tre år siden, fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn, der har fulgt forhandlingerne tæt.

I 2018 blev forhandlingsklimaet påvirket af nogle store opgør, blandt andet om betalte frokostpauser, lærernes arbejdstidsbetingelser og krav om store lønstigninger midt i et økonomisk opsving.

Men i år har der mellem hovedforhandlerne, Morten Bødskov for staten og Rita Bundgaard for CFU, været enighed om, at man ville have en mere fredelig tilgang, forklarer Ole Krohn.

- Man synes simpelthen, der var for meget mudderkast for tre år siden, at der var en for giftig stemning, siger han.

I 2018 kunne parterne ikke blive enige, og de endte i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen skulle mægle mellem dem.