Aftale om historisk energiø på plads
Den kommende energiø ventes at blive det største anlægsprojekt i danmarkshistorien.
Danmark vil over de kommende år vokse med en ny ø.
Det er sikkert, efter at et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om etableringen af en kunstig og historisk energiø 80 kilometer ude i Nordsøen. Øen skal være knudepunkt for hundredevis af store havvindmølle og forventes at blive en afgørende del af den grønne omstilling.
Energiøen bliver historisk, dels fordi den er den første af sin slags i verden, men også fordi der er tale om danmarkshistoriens største anlægsprojekt.
I alt anslås omkostninger til at løbe op i 210 milliarder kroner, oplyser Klima-, Energi og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Det svarer til det femdobbelte af prisen på Storebæltsbroen, når man tager højde for inflation.
260 meter høje møller
I pressemeddelelsen skriver ministeriet også, at den præcise udformning ikke er på plads, men i første omgang skal vindmøllerne tilknyttet øen kunne producere tre gigawatt.
Det svarer til tre millioner kilowatt og er, ifølge pressemeddelelsen, nok til at dække tre millioner husstandes strømforbrug.
Til at starte med ventes øens samlede areal at blive mindst 120.000 kvadratmeter, der svarer til 16-18 fodboldbaner. På sigt kan øen dog udvides, så den i stedet vokser til 460.000 kvadratmeter. Det svarer til omtrent 64 fodboldbaner og vil gøre det muligt at producere op mod 10 gigawatt strøm på øen.
- Med den her beslutning sætter vi rammerne for et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling. Ikke kun for Danmark, men også for Europa og resten af verden. I dag har vi taget et stort skridt fra vision til virkelighed, udtaler klimaminister Dan Jørgensen (S) i pressemeddelelsen om aftalen.
Præcis hvor mange og hvor store vindmøller, der skal til, for at der kan produceres tilstrækkeligt strøm på øen, afhænger af det udbud, der nu skal sættes i gang.
Der kan dog blive tale om cirka 200 havvindmøller i første omgang og potentielt i omegnen af 650 styks, hvis øens størrelse og energikapacitet udbygges. Samtidig forventer ministeriet, at der bliver tale om historisk store vindmøller, der kan tårne mere end 260 meter op i luften.
For to år siden præsenterede virksomheden GE Renewable Energy mølletypen Haliade-X, der med en højde på 260 meter var verdens største.
En hel ny epoke
Som en del af aftalen er det blevet besluttet, at den kommende energiø er at betragte som såkaldt kritisk infrastruktur. Det betyder, at staten som minimum skal eje 50,1 procent af øen. Den præcise ejerskabsstruktur er ikke fastlagt, men der vil være tale om et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private, står der i aftaleteksten.
Energiøen skal samle og fordele strøm til flere af de lande, der ligger ud til Nordsøen. Det er således ikke fordi, der skal stå hundredvis af store vindmøller på øen. Den skal derimod fungere som et knudepunkt for elproduktion fra omkringliggende havvindmølleparker og distributionen af el ud til de enkelte landes elnet.
Derudover er det på sigt ambitionen, at anlæg på enerigøen skal kunne lagre og omdanne strømmen til brændstof for eksempelvis fly, skibe og lastbiler. Det er denne proces, der ofte bliver omtalt som ”Power-To-X”.
Ønsket om en energiø stammer fra den klimaaftale, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, De konservative, Liberal Alliance og Alternativet indgik sidste år. Det var også her, det blev besluttet, at energiøen mindst skal have en kapacitet på tre gigawatt i 2030, og at den på sigt skal udbygges, så den kan håndtere op til ti gigawatt.
Finansminister Nikolaj Wammen (S) sagde i forbindelse med aftalen, at energiøen var starten på "en hel ny epoke for havenergi”, og at det skulle bane vejen for den grønne omstilling.
Langt fra Jylland
I pressemeddelelsen står der ikke, hvor den kommende energiø skal placeres, udover at det er ”80 kilometer ude i Nordsøen”.
Sidste år offentliggjorde Energistyrelsen dog et kort over, hvor der var foretaget forundersøgelse i forbindelse med energiøen i Nordsøen. Her kan man se, at to områder vest for den jyske kyst fra Hanstholm til Hvide Sande er markeret.
I en analyse, som rådgivningsvirksomheden Cowi har foretaget for Energistyrelsen, og som er dateret til januar 2021, har man fundet frem til to egnede områder. Fælles for dem er en relativ lav havdybde på 26-27 meter og stor afstand til kysten. De to områder er placeret cirka 100 kilometer ud fra Struer i Nordvestjylland.
I den i alt 114 sider lange analyse har Cowi også udarbejdet en tidsplan for energiøen i Nordsøen. Her er det forventningen, at energiøen vil være helt færdig og klar til at tage i brug omkring årsskiftet mellem 2027 og 2028. I den faktiske aftale om den nye energiø kan man dog læse, at det "vurderes vanskeligt at realisere øen før 2033, men dette søges optimeret".