Studie viser for første gang, at vaccine forhindrer smitte
Storbritanniens sundhedsminister kalder resultatet "fuldstændigt forrygende".
Coronavaccinen fra AstraZeneca, som kommer til Danmark 8. februar, er i overraskende høj grad i stand til at reducere spredningen af covid-19.
Det skriver The New York Times onsdag.
University of Oxford, som har udviklet vaccinen sammen med AstraZeneca, har forsket i effekten af vaccinen og fundet, at den ikke alene beskytter folk mod at udvikle alvorlig sygdom med coronavirus, men også at den i høj grad sænker smittespredning.
Det er den første coronavaccine, hvor man har dokumenteret beskyttelse mod smitte ved vaccinen.
Forskere på universitetet har målt smitten ved at foretage mundskrab på testdeltagere hver uge for at spore tegn på virus. Udgangspunktet er, at hvis personen ikke viser tegn på virus – også selvom personen er smittet – kan den ikke sprede sig.
Og forskerne fandt 67 procent reduktion i smitte i de mundskrab, hvor de positive testpersoner var blevet vaccineret med vaccinen fra det svensk-britiske medicinalselskab.
Studiet, som endnu ikke er blevet peer reviewed, hvilket er en fagfællebedømmelse inden for forskningsverdenen, viser således, at vaccinen kan forhindre overførelse af smitte med op til to tredjedele.
Det er godt nyt for den tredje EU-godkendte vaccine, som er spået en afgørende rolle i verdens vaccineudrulning, fordi den er både billigere og lettere at opbevare og fragte end konkurrenternes vacciner.
Tidligt i vaccinekapløbet var forventningen, at vaccinen ville være den første, der blev godkendt, men siden sakkede den bagud, og dens vej har indtil nu været turbulent. Dels har der været kludder i de kliniske test, dels har AstraZeneca ikke kunnet leve op til bestillingerne, forklaringerne har været utilstrækkelige, og der er sået tvivl om vaccinens effekt.
Beskytter 76 procent mod smitte
Men de seneste resultater bliver modtaget med glæde. Ikke mindst i Storbritannien, hvor sundhedsminister Matt Hancock kalder resultatet af forskningen "fuldstændigt forrygende".
Han er overbevist om, at vaccinen "vil hjælpe os alle med at komme gennem pandemien", fordi resultatet viser, at vaccinen ud over at yde sikkerhed til den vaccinerede person også forhindrer spredning af virus.
Studiet fra Oxford University fandt også, at den første vaccinedosis beskytter 76 procent mod smitte. Konklusionen bygger på tre måneders data – fra det tidspunkt det første stik bliver givet. Det dækker dog ikke over de tre første uger, som det tager vaccinen at virke.
Det er 6 procent mere, end hvad man tidligere estimerede AstraZeneca-vaccinen til at dække.
Længere interval mellem dose ét og to
Forskerne fandt også, at vaccinen ser ud til at være mere effektiv, når intervallet mellem første og anden vaccinedosis er længere end de fire uger, som i første omgang blev anbefalet ved AstraZeneca.
Testdeltagere, som modtog de to doser med minimum tre måneders mellemrum, oplevede, at vaccinen var 82 procent effektiv, mens vaccinen kun var 55 procent effektiv med et doseinterval på under seks uger.
Således konkluderede forskerne, at en vaccinestrategi med et interval på tre måneder mellem første og anden dosis "kan være optimal for udrulningen af vaccinen, når forsyningerne er begrænset i det korte løb", lyder det fra forskerne.
Strategien om vaccineintervallet kom i fokus, da det viste sig, efter at de første vacciner fra Pfizer/BioNTech kom til Danmark i slutningen af december sidste år, at medicinalvirksomheden ikke kunne levere i tilstrækkelig grad.
I lighed med andre lande har Danmark i januar skullet tage stilling til dilemmaet om, hvorvidt den første dosis skulle gives til flest muligt, eller om man skulle holde vacciner tilbage, så flere førstegangsvaccinerede kunne modtage anden dosis.
I starten af januar meldte myndighederne i Storbritannien ud, at man ville udskyde det andet stik mod coronavirus i op til 12 uger, for at så mange mennesker som muligt kunne få vaccinen så hurtigt som muligt.
I Danmark har man henholdt sig til dokumentationsgrundlaget for, hvornår anden dosis skal gives i forhold til de to vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna, som nu er i brug.
20.000 doser i første leverance
AstraZeneca vil levere 40 millioner vaccinedoser til EU i første kvartal.
Det svensk-britiske medicinalselskab meddelte i slutningen af januar, at man ikke kunne levere 80 millioner doser som hidtil lovet på grund af produktionsproblemer.
Når Danmark efter planen får de første coronavacciner fra AstraZeneca 8. februar, håber man at kunne vaccinere cirka 20.000 personer med første leverance.
I forvejen er vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna i brug i Danmark, hvor over 93.000 personer nu er færdigvaccineret.