Unge er mere ensomme og stressede end på noget andet tidspunkt under corona
Gymnasieelever er pressede og efterlyser vished om, hvad der skal ske med sommerens eksaminer.
De unge føler sig mere ensomme og stressede end på noget andet tidspunkt, siden Danmark for første gang blev lukket ned i foråret sidste år.
Det viser de seneste tal fra HOPE-projektet, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen.
Virtuel undervisning har erstattet fysisk skolegang, fritidsaktiviteter og festlige weekender, og omkring 40 procent i alderen 18-34 år erklærer sig nu enige eller delvist enige i at føle sig ensomme. En andel, der har været støt stigende hen over efteråret og vinteren.
På samme måde er andelen af stressede unge også opadgående.
Virtuel undervisning er hård
Det skaber bekymring hos formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler. Men ikke overraskelse. For ikke alene bliver de unge gymnasielever konfronteret med diskussioner om, hvilket fagligt efterslæb den månedlange coronaramte undervisning får – de sidder også isoleret derhjemme med skærme som substitutter for klassekammerater.
- De har det ikke særlig godt. Det her er en rigtig hård tid for dem, siger Tomas Kepler til TV 2.
Han pointerer, at alle står på tæer. Både lærere og elever gør sig umage for at få det bedste ud af situationen.
- Men det er bare hårdere både at levere og modtage virtuel undervisning.
Michael Bang Petersen er professor ved Aarhus Universitet og forsker blandt andet i adfærd. Han står bag HOPE-undersøgelsen, og ifølge ham er det tydeligt, at nedlukningerne rammer unge hårdere end andre aldersgrupper.
- For et ældre ægtepar på 60 gør det nok ikke den store forskel, om diskotekerne er lukkede eller åbne. Men det gør det for de yngre, siger han.
Samtidig påpeger Michael Bang Petersen dog, at unge også er en gruppe, der i forvejen – corona eller ej – er pressede på psyken.
Eksempelvis viste en undersøgelse i 2019, at hver niende universitetsstuderende ofte eller altid føler sig ensom.
- Vi har brug for voksne, der løfter et ansvar
Spørger man de unge selv, er meldingen klar. I hvert ifølge Rosa Amalie Leibowitz Reffstrup, der er 3.g-elev på Frederiksberg Gymnasium. Hun genkender billedet af fortvivlede unge og er initiativtager til det borgerforslag, der med over 50.000 stemmer bag sig opfordrer politikerne til at aflyse en stor del af sommerens eksaminer.
For når man går i 3.g og blandt andet jonglerer med afsluttende opgave og terminsprøver, er det ”megastressende” ikke at få noget at vide om, hvordan skoleåret skal afsluttes.
- Vi har brug for voksne, der løfter et ansvar, så vi ikke længere skal gøre det. Og vi har brug for, at de lytter til os, for det er os, det handler om, siger hun til TV 2.
Vil have som vilkår som 3.g'erne sidste år
Ifølge Rosa Amalie Leibowitz Reffstrup sætter nedlukningerne og den virtuelle virkelighed sig i hendes medstuderendes trivsel.
- Folk giver udtryk for, at de ikke har det særlig godt. De er pressede af stress og bekymringer om, hvordan det hele skal forløbe, siger hun.
Konkret går borgerforslaget ud på, at 3.g'erne i år skal have samme vilkår som 3.g'erne sidste år. Sommerens hold af 3.g'ere skulle op i færre fag end normalt og blev derfor testet i en skriftlig prøve i dansk, en skriftlig prøve i et udtrukket fag på A-niveau og en mundtlig prøve i den store, skriftlige opgave.
Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, manede i midten af januar til ro. Hvis denne sommers afgangseksamen for gymnasieelever bliver en realitet, vil der blive taget højde for den store mængde hjemmeundervisning, forsikrede hun.
- I skal ikke bekymre jer. Vi sidder og kigger på lige nu, hvordan kan vi strikke en model sammen, så de unge bliver vurderet på en måde, der er rimelig i forhold til, at de har haft en helt anden skolegang end en normal årgang, sagde hun til Politiken.
Men ifølge Rosa Amalie Leibowitz Reffstrup er de foreløbige politiske beskeder langt fra nok.
- Vi får ikke nogen udmeldinger – udover at de sidder og forhandler og snakker og lover, at de tænker på os, siger hun.
Efterlyser afklaring
Hendes higen efter handling bakkes op af Tomas Kepler fra Gymnasieskolernes Lærerforening.
- Vi er for længst nået til et punkt, hvor vi må konstatere, at det her skoleår ikke kommer til at danne et normalt grundlag for eksaminer. Der skal ske et eller andet, siger han.
Tomas Kepler peger på flere muligheder. Man kan blandt andet gennemføre eksaminer på et tilpasset grundlag, eller man kan aflyse eksaminer og dermed få mere tid til undervisningen på den måde, foreslår han.
- Men vi efterlyser først og fremmest, at vi snart får en afklaring. Lærere og elever har behov for at finde ud af, hvad man skal bruge resten af skoleåret på.