Coronavirus

Herrefrokost i Dubai tændte en harme i Danmark, der til sidst fik Mette F. til at reagere

Det var som at kaste en gnu til krokodillerne, og både danskerne og politikerne greb chancen, siger adfærdsforsker.

Det var en tilsyneladende uskyldig herrefrokost i Dubai i starten af det nye år, som antændte danskernes harme.

6. januar var ti mænd samlet på en restaurant, hvor de rykkede sammen til et fællesfoto, der siden blev delt på sociale medier.

Blandt frokostdeltagerne var stjerner som fodboldspilleren Nicklas Bendtner, pokerspilleren Theo Jørgensen, bokseren Mikkel Kessler, bordtennisspilleren Michael Maze samt badmintonspillerne Joachim Persson og Mathias Boe. Adskillige andre kendisser og influencere har ligeledes delt billeder af sol og strand i Dubai.

Samme dag blev restriktionerne hjemme i Danmark strammet, og forsamlingsforbuddet blev sænket fra ti til fem personer i det offentlige rum. Et par dage efter dukkede billedet fra frokosten op på Ekstra Bladet.

- Der tager ansigtet historien. Det er sværere at dømme de unge i Østrig, fordi vi ikke ved, hvem de er, siger adfærdsforsker på Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen.

Og det er netop tilfældet med udskamningen af kendisserne: De er lavhængende frugter, som er lette at plukke.

Dermed var der lagt i kakkelovnen til det, som Pelle Guldborg Hansen kalder tredjepartssanktioner – hvor man udskammer personer, hvis handlinger ikke direkte udgør en fare for én selv.

- Tredjeparten står på sidelinjen og dømmer andre. Den slags udskamninger bliver kun udført, når man er sikker på, at man ikke bliver udfordret for meget, siger adfærdsforskeren.

Politikerne greb chancen

I de seneste uger har danskere, som er rejst på ferie i blandt andet Dubai og Østrig under coronanedlukningen, måttet se sig udskammet i tv, på sociale medier og i den offentlige debat.

- Når mennesker gerne vil gøre noget, men en regel står i vejen, så bøjer man reglen. Det er det, der sker under coronakrisen. Og almindelige danskere skal vide, at deres hoved fungerer på fuldstændig samme måde som dem, de udskammer, siger Pelle Guldborg Hansen.

Den mekanisme har ifølge adfærdsforskeren ført til særligt mange udskamninger – både fra regeringen og befolkningens side, og flere af dem er ikke blot urimelige, men også ulogiske.

Historien om danskerne i Dubai fortsatte med at rulle i medierne, og det fik politikerne til at gribe chancen.

- Ting kan ske i årtier, uden politikere interesserer sig for det. Men det her var som at kaste en gnu til krokodillerne. Det er en chance for politikerne, som de kaster sig over. Det er menneskeligt, men ikke særligt rationelt, siger Pelle Guldborg Hansen.

Da statsministeren pålagde sig selv restriktioner

I midten af januar skærpede Udenrigsministeriet rejsevejledningen, så alle rejser til hele verden fremadrettet blev frarådet. 16. januar oplyste Statens Serum Institut, at det første tilfælde af den sydafrikanske virusvariant var fundet på Sjælland og blev sat i forbindelse med en rejse til Dubai.

Det fik statsminister Mette Frederiksen (S) til at adressere de danskere, som fortsatte med at rejse under en partilederdebat 19. januar:

- Jeg tror, at jeg skal pålægge mig selv lidt restriktioner, inden jeg udtaler mig om det. Der er en grund til, at verden er gået i rød, og at vi anbefaler, at folk ikke rejser ud. Der er en grund til, at vi over for alle – inklusiv dansk erhvervsliv, som vi lever af i dette land – virkelig anmoder om, at vi ikke rejser ud, sagde statsministeren under debatten.

Og med den udtalelse erklærede statsministeren sin egen overlegenhed, mener Pelle Guldborg Hansen.

- Det er klassisk. Hun viser, at hun godt kan holde på formerne og hæver sig over anklagen mod dem, som ikke kunne gøre det. Hun bruger sproget til at udskamme en gruppe på en mere subtil måde, samtidig med at hun viser sin egen evne til at følge restriktioner og regler, siger han.

28. januar gik statsministeren til tasterne på Facebook, hvor hun denne gang henvendte sig til de unge, som var taget på skiferie i Østrig.

Somaliere og unge i vælten

Udskamningerne af danskerne i Østrig og Dubai er eksempler på en fejlslutning, som regeringen konstant har lavet under coronakrisen – og den er farlig, mener Pelle Guldborg Hansen.

For tanken er, at hvis smittetallet stiger i bestemte grupper, så er det, fordi den gruppe ikke følger restriktionerne. Det blev blandt andet set med somalierne i Aarhus og de unge, hvor pilen blev peget mod kulturen.

- Men det er rent gætteri. Der kan være mange grunde til smitte, siger adfærdsforskeren og nævner som eksempel, at mange somaliere arbejder i transportsektoren, og at unge sidder i klasselokaler med dårlig udluftning.

Derimod hæfter Pelle Guldborg Hansen sig ved, at det ikke blev vendt til et kulturproblem i DR, da 26 sangere i DR-koret blev smittet.

- Det er en skabelon, man trækker på, og som folk kan forholde sig til. Hvis vi tager et eksempel op og henretter det foran hele flokken, skaber vi sammenhold og afskrækker andre, siger han.

Tættere på sandheden

I stedet efterlyser adfærdsforskeren, at folk sætter sig mere ind i andre menneskers kontekst. Og så er vi tilbage hos den almindelige dansker.

- Hvis du var ung, dit job var fleksibelt, du havde penge, dine venner skulle afsted, og du ikke var i nogen særlig risikogruppe, hvad ville du så gøre? Når du begynder at forestille dig det, begynder du at forstå, siger Pelle Guldborg Hansen.

Og forståelse er ikke nødvendigvis det samme som accept, understreger han.

- Men vi kommer tættere på sandheden og forstår verden mere, som den er.