Én vaccine har effekt på 95 procent, en anden 60 - men hvad betyder det?
Ud af 75.000 testpersoner, der har fået en af de fem vacciner mod coronavirus, døde ingen af sygdommen.
Hvis du havde valget mellem en vaccine mod coronavirus, der havde en effekt på 95 procent og en, hvis effekt var 60 procent, hvilken ville du så vælge?
Sandsynligvis den med højest effekt. Måske ville du endda foretrække at vente frem for at få et stik med vaccinen med den lavere effekt.
Men effekten er ikke det eneste parameter at afgøre en vaccines værdi ud fra, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.
- Hvis man bare læser tallet, så kan det se ud til, at det næsten er som at slå plat og krone. Men 60 procents effekt betyder ikke, at den ikke virker for 40 procent, siger han.
Siden AstraZenecas vaccine mod coronavirus i sidste uge blev blåstemplet af EU, er der startet en debat om "gode" og "dårlige" vacciner, fordi den britiske vaccines effekt er lavere end de to vacciner, vi vaccinerer med lige nu.
Men ifølge Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, skal vi passe på, at "en historisk vaccinesucces" bestående af en rekordhurtig vaccineudvikling og ny teknologi ikke tager en drejning.
- Det er ved at blive et taberspil, der handler om, at man ikke vil have "den dårlige" vaccine og at den kommer for langsomt, siger han.
- Myndighederne har et stort ansvar for at bidrage til at oplyse om, at alle vaccinerne bidrager til, at man vil helt forhindre eller få et mildere sygdomsforløb.
Hvad er effekten egentlig?
Der er forskel på en vaccine, der beskytter 60 procent og en, der beskytter 95 procent. Men for at forstå forskellen, skal man vide, hvad tallet dækker over.
En vaccines effekt bliver fundet i de kliniske test. Den mest almindelige måde at opgøre effekten på er at sammenligne, hvor mange der er blevet smittet med covid-19 i gruppen af testpersoner, der har fået vaccinen, og holder det op mod dem, der har fået placebo.
Hvis 10 procent er blevet smittet, har vaccinen en effekt på 90 procent. Der findes altså to parametre: Smittet og ikke-smittet.
Ifølge Søren Riis Paludan spænder begrebet "smittet" meget bredt.
- Det går fra, at man har ondt i halsen til, at man ligger i respirator eller dør, siger han.
"Dårlige" vacciner giver mildere sygdomsforløb
Vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech har begge en effekt på omkring 95 procent, mens AstraZenecas vaccine blot har vist en effekt på 60 procent.
De 35 procentpoints forskel har startet debatten om "gode" og "dårlige" vacciner, men man skal passe på at stille det så firkantet op, lyder det fra Søren Riis Paludan. For vacciner virker ikke på samme måde som en kontakt, der slukker for al smitte.
- Folk kan have en opfattelse af, at når vaccinerne ikke virker, så virker de overhovedet ikke. Men sådan forholder det sig ikke, siger han.
For hvis personer vaccineret med den mindre effektive vaccine bliver smittet, vil de oftest opleve et mildere sygdomsforløb, end de ellers ville have været igennem.
For eksempel kan en person, der ville have været død uden vaccinen måske overleve ved hjælp af en respirator, og en, der ville have ligget i sengen med høj feber, slipper måske med forkølelsessymptomer. Store forskelle, som ikke bliver regnet med i opgørelsen over 'effektivitet'.
Ifølge Søren Riis Paludan vil en vaccine med en beskyttelse omkring 60 procent rykke de fleste af os fra et alvorligt til et mildere tilfælde.
- Jeg ville ikke have noget imod at få en af de "dårlige" vacciner, fordi den ville skubbe mig fra et alvorligt sygdomsforløb til et ikke-alvorligt, siger Søren Riis Paludan.
Hvor effekten over 90 procent for alvor spiller en rolle, er for de svageste, som gerne fuldstændig skulle undgå at blive smittet med covid-19.
Diger og tyverialarmer
Man kan sammenligne vacciner med et alarmsystem, der reagerer, hvis kroppen bliver udsat for virus. Selv om alarmen måske ikke forhindrer, at en tyv bryder ind, kan den gøre, at tyven kun løber med et par sko i stedet for at smadre hele huset.
- Et andet billede er et dige. Der kan måske godt komme lidt vand igennem diget, men det hindrer stadig den helt store oversvømmelse, siger Søren Riis Paludan.
Oversvømmelsen eller det voldsomme indbrud er metaforer for de allermest alvorlige sygdomstilfælde, hvor smittede bliver indlagt eller dør. Det er dem, det er vigtigst, at vaccinerne forhindrer, hvis vi vil undgå, at sygehusvæsnet bliver presset.
Og her har de fem vacciner mod coronavirus, der er længst fremme, vist sig at være aldeles effektive.
Ingen af mere end 75.000 personer, der har været med i de kliniske tests af de fem vacciner, er døde af covid-19, få er blevet indlagt, og alle, der har været indlagt, er udskrevet igen.
Kilde: Johnson&Johnson, Pfizer/BioNTech, Novavax, NYTimes, Moderna
Tabellen er ifølge Jan Pravsgaard Christensen et billede på, at alle vacciner kan gavne alle.
- Det viser, at de tal, vi får stukket ud, kun er et delvist mål for deres værdi. Der er mere mellem himmel og jord, end hvor meget virus vi har i næsen, siger han.
Ny, ekstremt effektiv teknologi
Selv den vaccine mod coronavirus, der har vist den laveste effekt - Novavax med 49 procents beskyttelse i Sydafrika - beskytter cirka ligeså godt som en almindelig influenzavaccine gør.
For et år siden ville en beskyttelseseffekt mod coronavirus omkring 50 procent have været et drømmescenarie. Men så kom mRNA-teknologien og vendte op og ned på det billede med en effekt over 90 procent.
Efterhånden som de to mRNA-vacciner er blevet rullet ud, er deres effekt blevet målestok for de næste vacciner. Det er helt logisk, at vi holder tallene op mod hinanden, men i det store billede skal man ikke underkende værdien af, at vaccineviften bliver udvidet med produkter, der har lavere effekt.
Især fordi, de kan have andre fordele. For eksempel er AstraZenecas vaccine billigere og nemmere at transportere, siger Jan Pravsgaard Christensen, inden han peger på en endnu ukendt faktor.
- Det er, hvor længe vaccinen beskytter. Det kan jo vise sig, at dem, der får den "dårlige" vaccine, ender med at skulle stikkes mindst, siger han.