Coronavirus

Testcentre for lyntests halveres - men flere testbiler kører ud

Fra 1. februar er der 33 faste coronatestcentre, hvor man kan få en lyntest. Testindsatsen bliver mere mobil.

Der vil fra starten af næste uge være omkring halvt så mange testcentre i Danmark, hvor man kan få en lyntest for corona. Til gengæld vil en større del af testindsatsen blive mobil.

Der vil fra 1. februar være 33 faste testcentre for lyntests fordelt i hele landet.

Det viser en opgørelse fra SOS International og Carelink, der har vundet opgaven med at foretage lyntests for det offentlige.

Det er omkring en halvering fra de nuværende 61 testcentre, der er fordelt på fire private udbydere.

Til og med søndag har Falck og Copenhagen Medical også opgaven, men de tabte udbuddet om at have opgaven fra 1. februar mod de to andre virksomheder.

Carelink har opgaven i Region Syddanmark, mens SOS International har de fire øvrige regioner.

100.000 tests om dagen

De to virksomheder skal samlet kunne udføre 100.000 lyntests om dagen. 40.000 skal være i de faste testcentre.

60.000 skal være mobile tests, hvilket vil sige, at virksomhederne kører ud i de enkelte kommuner.

Det kan for eksempel være til plejehjem, gymnasier eller daginstitutioner.

Det er dog aftalt mellem kommunerne, regionerne og regeringen, at man i de første 14 dage af februar vil prioritere de mobile tests til plejehjem.

Det er for at mindske risikoen for smitte på plejehjem, hvor der fortsat er en del af beboerne, der mangler at få andet stik med vaccine.

Her kommer de faste testcentre til at ligge:

* Region Hovedstaden: 41.000 tests om dagen. 9 faste testcentre:

- Brøndby, Brøndby Strand Centrum 60.

- Charlottenlund, Bregnegårdsvej 2A.

- Frederiksberg, Nitivej 6.

- Frederiksberg, Nordens Plads 8B.

- Frederiksværk, Gjethusgade 5.

- Helsingør, Færgevej 9.

- Holte, Holte Stationsvej 3.

- Ishøj, Ishøj Østergade 16.

- København, Tietgensgade 67.

* Region Sjælland: 14.000 tests om dagen. 6 faste testcentre:

- Kalundborg, Nørre Alle 133.

- Køge, Gymnasievej 29.

- Nykøbing F., Toldbodgade 2.

- Næstved, Nygårdsvej 110.

- Ringsted, Bragesvej 1.

- Roskilde, Støden 18, st.

* Region Nordjylland: 11.000 tests om dagen. 5 faste testcentre:

- Hjørring, Frederikshavnsvej 42.

- Hobro, Søndre Ringvej 12A.

- Thisted, Tigervej 12.

- Aalborg Øst, Willy Brandts Vej 31.

- Aalborg Lufthavn, Aalborg Ny Lufthavnsvej 100.

* Region Syddanmark: 17.000 tests om dagen. 6 faste testcentre:

- Kolding, Ålegården 2.

- Esbjerg, Limfjordsvej 3.

- Rødekro, Vestergade 14.

- Svendborg, Johannes Jørgensens Vej 10.

- Odense, Ørbækvej 101.

- Billund Lufthavn, Passagerterminalen 10.

* Region Midtjylland: 17.000 tests om dagen. 7 faste testcentre:

- Herning, Dæmningen 17.

- Holstebro, Nyholmsvej 20.

- Horsens, Søndergade 12-14.

- Randers, Merkurvej 55.

- Silkeborg, Jernbanevej 64-66.

- Viborg, Holstebrovej 79.

- Aarhus, Ølandsgade/Hveensgade.

Region Midtjylland har desuden 12 midlertidige testcentre i uge 5 og 6:

- Favrskov, Ådalsvej 96.

- Hedensted, Nørremarksvej 3.

- Ikast-Brande, Stadion Allé 2b.

- Lemvig, Christinelystvej 8.

- Norddjurs, Auning Sdr. Fællesvej 5C.

- Odder, Vitavej 67.

- Ringkøbing-Skjern, Ranunkelvej 1.

- Ry, Thorsvej 32A.

- Samsø, Pillemarksvej 1.

- Skive, Frederiksgade 21.

- Struer, Morten Andersens Passage 7.

- Syddjurs, Nyvej 3.

Kilde: Carelink, SOS International og regionerne.