Kampen mod corona betyder, at danskere går rundt med alvorlig sygdom uden at vide det
Direktør hos Kræftens Bekæmpelse kalder det "meget alvorligt" og påpeger, at der går mennesker rundt derude, som har udiagnosticeret kræft.
Da landets hospitaler i foråret havde travlt med at behandle coronapatienter, måtte behandlinger af andre patienter aflyses eller udskydes. Og det kan vise sig at have negative konsekvenser på lang sigt. Det fremgår af den rapport om regeringen og myndighedernes håndtering af coronakrisen, som blev offentliggjort fredag.
Desuden tog færre personer til deres praktiserende læge. I ugerne 12, 13, 14 og 16 var der således tale om en reduktion i omegnen af 15 procent.
Færre lægebesøg kan ifølge rapporten medvirke til, at færre blev henvist til et pakkeforløb for kræft i foråret, ligesom konsultationer relateret til den kroniske lungesygdom KOL samt diabetes faldt med 10 procent. Her er der ifølge rapporten tale om "en klar utilsigtet effekt, da der er tale om udredning for potentielt livstruende sygdom".
- Der kan være risiko for, at manglende behandling af disse kroniske sygdomme kan have langsigtede negative konsekvenser, står der i rapporten.
- Kræft skal opdages tidligt
Jesper Fisker, som er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, siger, at konklusionerne stemmer overens med det, deres egne forskere også er nået frem til: Nemlig at antallet af kræftdiagnoser under pandemien har været væsentligt lavere end ellers.
- Og det er meget alvorligt, for kræft skal opdages tidligt, hvis man skal have en chance for at blive helbredt, lyder det fra Jesper Fisker.
Ifølge ham kan det have haft en betydning, at der siden pandemiens start har været et fokus på, at vi ikke skal overbelaste sundhedsvæsenet.
- Derfor har der været patienter, som tænkte, at de ikke ville forstyrre deres praktiserende læge, fordi de havde nok at se til i denne periode.
Tomme venteværelser hos lægerne
Jesper Fisker fortæller, at Kræftens Bekæmpelse i foråret fik en del henvendelser fra personer, der var i tvivl om, hvorvidt de kunne tillade sig at gå til deres praktiserende læge.
Det var fremme allerede i starten af coronakrisen, at lægernes venteværelser stod tomme. Noget, som fik Praktiserende Lægers Organisation (PLO) til at opfordre danskerne til at kontakte deres læge, hvis de havde brug for det.
- Det er heldigvis blevet bedre nu. Men der er stadigvæk et stort efterslæb, så der går nogen rundt derude med kræft, og vi skal sørge for, at de kommer til lægen, siger Jesper Fisker.
Derudover kan der også have været patienter, som har været bekymret over at tage til deres praktiserende læge af frygt for at blive smittet med corona.
"Manglede" patienter med alvorlige symptomer
Anders Beich, praktiserende læge og formand, Dansk Selskab for Almen Medicin, genkender beskrivelsen.
- Det er klart, at vi faktisk på det tidspunkt (i foråret, red.) undrede os over, hvor patienterne med de alvorlige symptomer blev af.
Han mener, at der kan være folk, der har oplevet helbredsændringer i løbet af foråret, som de nu har vænnet sig til.
- Og så synes jeg, man skal henvende sig til sin læge og spørge, om det kan udredes.
Jesper Fisker påpeger, at Danmark har opretholdt alle garantier, så kræftpatienterne har kunnet få den kræftbehandling, de under normale omstændighederne har kunnet få.
Det er således ikke et spørgsmål om, hvorvidt kapaciteten har været der, for det har den, siger han.
- Der er bare færre patienter, som er blevet henvist. Og dem skal vi have fat i, for nogle af dem har jo stadigvæk kræft.
Efter rapporten fredag blev udgivet, har Dansk Folkeparti kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd.
- Nu ligger rapporten der, og så er vi nødt til at få kigget på den. Vi vil have svar på, hvad ministeren har gjort fra dag ét for at sikre, at borgere stadig gik til lægen og fik behandling. For på dag ét lovede man, at akutte patienter ikke ville blive berørt, siger sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt til TV 2.