Coronavirus

Her ligger Europas vaccinefabrikker – og her er der nye på vej

Der er satset alt for lidt på at bygge fabrikker til at producere de nye vacciner, lyder kritikken.

Fredag er frygtens dag, når det gælder nyheder om coronavacciner. Forrige fredag meldte Pfizer ud, at leverancerne af deres vaccine i januar bliver forsinket.

En uge senere meldte vaccineproducenten AstraZeneca så ud, at de er ramt af endnu større forsinkelser. Men på januars sidste fredag kom endelig godt nyt.

Endnu en vaccine – nu fra den amerikanske vaccineudvikler Novavax – er kommet succesfuldt gennem testfasen og er dermed klar til at blive sendt til godkendelse hos relevante myndigheder, ligesom at Johnson & Johnson også offentliggjorde resultater. Men det ændrer ikke på, at danskerne må væbne sig med tålmodighed på at blive vaccineret.

Årsagen er entydig: Der mangler fabrikker til at producere vaccinerne. Det har de sidste uger kunnet mærkes i EU, hvor man har kæmpet med vaccineproducenter, der har nedskaleret leveringerne af vaccinedoser i forhold til det aftalte. Det skete igen i dag, da vaccineproducenten Moderna meddelte, at de heller ikke kan levere de ventede doser.

Hos EU erkender man, at produktionsfaciliterne skal opjusteres. Kommissionens københavnske talskvinde peger på, at EU-støtten til at udvikle vacciner også er givet til at anlægge fabrikker.

- EU har stillet risikovillig kapital på 20 milliarder kroner til rådighed, og det er så sandelig også til at udvide produktionskapaciteten, siger Stina Soewarta, chef for EU-Kommissionen i København, til TV 2.

Nogle er begyndt tidligt

En række nye vaccinefabrikker kommer dog i gang i løbet af foråret – fabrikker som måske kan genskabe den optimisme, som på det seneste er blevet afløst af forsinkelser og EU-skænderier med vaccineproducenterne.

Flere af de store vaccineudviklere har parallelt med den indledende forskning været i gang med at planlægge selve produktionen – på et tidspunkt, hvor det var uvist, om vaccinen ville virke.

Få overblikket over Europas vaccinefabrikker på kortet her:

Lad os tage producenterne en for en. Først alliancen mellem amerikanske Pfizer og tyske BioNTech, som var de første, der kom i mål med en godkendt vaccine. Siden 27. december er der sprøjtet op mod 200.000 doser ind i danske skuldre.

Pfizer er i gang med at udvide deres europæiske fabrik i Puurs i Belgien for at få produktionen op, så den tidligere lovede mængde på 300 millioner doser til EU kan fordobles. Opgraderingen gav forsinkelser midt i januar, men i denne uge har leverancerne være tilbage på normalt niveau, ifølge de seneste tal fra Lægemiddelstyrelsen.

15. februar speedes produktionen yderligere op, så de tabte forsyninger i januar indhentes. Og Pfizer lover kraftigt forøgede leverancer fra april.

Det andet ben i alliancen, den tyske partner BioNTech, har købt en medicinalfabrik i Marburg tæt på Frankfurt, som til februar skal være omdannet til at producere vacciner. Senest har en af BioNTechs konkurrenter – Sanofi – overraskende meldt ud, at de også kan hjælpe.

Sanofis egen vaccine er stærkt forsinket, så derfor har man ledig kapacitet på sin fabrik i Frankfurt. Nu får BioNTech lov til at producere sin vaccine dér – dog først med start fra 1. juli.

BioNTech forhandler også med andre underleverandører og har bebudet, at der kommer nyt i slutningen af januar. Her kort før månedsskiftet mangler der svar på dette.

Lader andre om at producere

Den amerikanske koncern Moderna, som var nummer to med en vaccine i Danmark, har ikke selv produktion i Europa. Men amerikanerne er i gang med at opbygge et netværk af europæiske underleverandører. Siden december har en schweizisk fabrik fremstillet vacciner for den amerikanske vaccineudvikler, og der er også aftaler om produktion i Frankrig og Spanien. Det er uvist om de to sidstnævnte er gået gang med produktion.

Indtil nu er det kun et beskedent antal danskere, der er vaccineret med Modernas variant. Langt de fleste vacciner er hidtil kommet fra Pfizer-BioNTech alliancen.

Manges øjne er også rettet mod amerikanske Johnson & Johnson, der ser ud til at blive den fjerde godkendte leverandør af vacciner, og som med tiden skal blive største vaccineleverandør til EU. Fredag meldte den amerikanske producent ud, at vaccinens effekt mod moderate eller alvorlige tilfælde af covid-19 er på 66 procent. Midt i februar er virksomheden klar med sin endelige ansøgning om godkendelse hos EU.

Johnson & Johnson er ved at gøre sine tre europæiske produktionsfaciliteter klar, oplyser virksomheden til TV2.

AstraZeneca har hidtil været den store skuffelse i vaccinekapløbet. Vaccinen blev i dag godkendt af EU. Men premierestemningen er afløst af skænderier mellem virksomheden og EU oven på, at AstraZeneca fredag 22. januar meddelte, at leverancerne mere end halveres.

Problemerne er opstået hos en underleverandør i Belgien, og AstraZeneca har været tøvende med at omdirigere vacciner fra virksomhedens fabrik i UK til Europa. Dem skal englænderne nemlig have.

- Faktum er, at vi underskrev en kontrakt med Storbritannien tre måneder, før vi gjorde det med Europa, sagde en af topcheferne i AstraZeneca, Pascal Soriot, torsdag til det italienske medie La Repubblica.

Amerikanske Novavax, som altså nu går efter at få deres vaccine EU-godkendt, har ikke fabrikker i EU, men vil i givet fald skulle forsyne Danmark og de øvrige EU-lande fra virksomhedens fabrik i England.

Nej til dansk tilbud

Den ene af Danmarks blot to vaccinefabrikker, AJ Vaccines, blandede sig tidligere januar i debatten om vaccineproduktionen, da det stod klart, at der var mangel på kapacitet, og har tilbudt at lægge lokaler til vaccineproduktionen for andre.

Men ingen af de internationale vaccineudviklere har på nuværende tidspunkt vist interesse for det danske anlæg, fortæller Jesper Helmuth Larsen, som er direktør for AJ Vaccines.

- Vi ville gerne have været i dialog tidligere. Så kunne det være, at vi havde kunnet gøre noget, siger han.

Virksomheden har rent faktisk ledige lokaler, der er godkendt til vaccineproduktion og udstyret med anlæg med sterilt vand, dampforsyning og andre specialiteter, som er nødvendige til vaccineproduktion. Men det vil tage mindst seks måneder at få en vaccineproduktion i gang for en ekstern kunde, og til den tid er behovet måske mindre.

- Alt skal gennemprøves og dokumenteres. Det er jo ikke boller fra Kohberg, vi laver. Det er sygdom, der skal sprøjtes ind i raske mennesker, siger Jesper Helmuth Larsen.

Jesper Helmuth Larsen mener, at producenterne og ikke mindst EU's indkøbere kunne have gjort mere for at sikre sig, at fabrikkerne stod klar.

- Man kunne godt i kontrakter have forlangt, at man midlertidig skulle have noget mere produktionskapacitet, siger han.

Risikoen ved den politik havde været, at nogle producenter ville brænde inde med produktionsanlæg, som der kun ville være brug for en kort periode. Eller at anlæggene måske slet ikke ville blive benyttet hos de virksomheder, hvor udviklingen af en ny vaccine er endt resultatløst.

Men udgiften til overflødige produktionsanlæg er efter Jesper Helmuth Larsens vurdering langt lavere end udgifterne til de hjælpepakker, som nu forlænges, fordi der ikke er vacciner nok.