Forældrepar nægter at navngive deres datter
Forældreparret er blevet idømt en betinget fængselsstraf.
Efternavn: Pige
Fornavn: Unavngivet
Sådan står der i treårige Ingrids pas.
Hendes forældre, Sabina Pultz og Ronnie Hansen, har valgt ikke at navngive deres datter, fordi de principielt er imod, at folkekirken står for personregistrering, skriver Kristeligt Dagblad.
For selvom det er på borger.dk, at man registrerer sit barns navn, så går det stadig gennem folkekirken. Det er bare noget, de færreste bemærker.
- Vi synes, det er forkert, at man i Danmark skal igennem kirken for at navngive sit barn. Det burde være noget, man kunne klare gennem kommunen eller på anden vis udenom religiøse institutioner, siger Sabina Pultz i 'Go’ aften LIVE' på TV 2.
Betinget fængselsdom
Beslutningen om ikke at navngive deres datter har haft store konsekvenser.
I sidste uge var de på anklagebænken i Københavns Byret tiltalt for brud på navneloven.
De endte med en betinget fængselsdom og bøder på fire tusinde kroner hver måned, indtil de giver deres treårige et navn.
Nødvendige skridt
Det er umiddelbart en hård pris at betale for en principiel holdning.
Men forældrene mener, det er det, der skal til, hvis de for alvor vil ændre noget.
- Vi har talt meget om det. Vi tror også, at man ændrer samfundet og verden med de beslutninger, man må træffe i sin dagligdag, og særligt når det kommer til noget med kirke og moral. Der var også engang, man ikke ville vie homoseksuelle. Det stoppede også kun, fordi der er nogle, der gjorde det alligevel, siger Ronnie Hansen, der er kommerciel direktør i en større, dansk organisation.
- Og jeg tror ikke, vi var inviteret herind, hvis vi ikke var gået i retten, siger Sabina Pultz, der er adjunkt i psykologi.
Har anket dommen
Udover retssagen så mærker forældreparret konsekvenserne af deres beslutning, når de for eksempel skal ud at rejse, eller Ingrid skal til tandlæge.
- Det er ikke alle lande, man må rejse til med unavngivne personer. Der har været nogle nervepirrende situationer i lufthavne, men heldigvis er det de færreste, der kan forstå 'unavngiven pige', siger Sabina Pultz.
Og når Ingrid er til tandlægen, og personalet kan se, at hun ikke har et navn, så kan Sabina Pultz og Ronnie Hansen også mærke, at de bliver set an og vurderet: "Er de gode nok forældre?".
Men de er ikke i tvivl om, at de gør det rigtige. For ønsket om at leve i et samfund, hvor religion ikke har nogen plads i de offentlige systemer, vejer tungere.
Derfor har Sabina Pultz og Ronnie Hansen også valgt at anke dommen fra Byretten til Landsretten.
Et spørgsmål om tid
Det er ikke første gang, at der er debat om folkekirkens rolle i forbindelse med navngivning af nyfødte.
I 2017 var der en lignende debat, da det kom frem, at præster brugte navnelisterne til at kontakte forældre og tilbyde dem at døbe deres barn. Aarhus og Københavns Kommune fik dengang afslag på at gøre opgaven kommunal.
Retsteolog Kristine Garde oplever ikke den aktuelle sag som et udtryk for en udbredt modstand mod den nuværende ordning. Men hun tror alligevel, at det er et spørgsmål om tid, før opgaven overgår til stat eller kommune.
- Jeg tror personligt, at med det dalende medlemstal, folkekirken har, er det et spørgsmål om tid, inden det ophører, siger hun.
Hun understreger, at forældrene er i deres gode ret til at gøre oprør mod det symbolske i ordningen, men samtidig påpeger hun, at det er en fordel for staten at lade folkekirken stå for opgaven. Så der skal både tages højde for symbolik og økonomi, hvis reglerne skal ændres.
- Der er god økonomi for staten i at uddelegere arbejdet til folkekirken. Så der er de to hensyn, der skal vejes op i forhold til hinanden, siger hun og fortsætter:
- Men det er en vild fordom at tro, at folkekirken ikke kan udføre opgaven fuldstændig neutralt.
Hvis reglerne skal ændres, er det op til Folketingets partier at tage stilling til det.
Du kan se hele indslaget på TV 2 PLAY.