Coronavirus

Hvad er op og ned i forløbet om AstraZeneca-vaccinen?

En tredje vaccine mod coronavirus skal vurderes i EU's lægemiddelagentur denne uge. Men vejen dertil har været bumlet.

Forventningen er, at vaccinen mod coronavirus fra AstraZeneca bliver blåstemplet i EU på fredag.

Men vaccinen, der er spået til at få en afgørende rolle i verdens vaccineudrulning, fordi den er både billigere og lettere at opbevare og fragte end konkurrenternes, har haft en turbulent vej.

Senest har den skabt uro i EU, samtidig med, at en tilsyneladende tysk misforståelse har trukket overskrifter.

Her er fire nedslag i forløbet om den engelsk-svenske vaccine:

1) Kludder i de kliniske test ledte til vigtig opdagelse

Tidligt i vaccinekapløbet var forventningen, at AstraZenecas vaccine ville være den første, der blev godkendt, men den sakkede bagud og missede flere deadlines for at indsende data, så godkendelsen kunne komme på plads.

- Der har været basale fodfejl, siger Rune Hartmann, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

En af de mest opsigtsvækkende - og heldigere - fodfejl var, at 3000 personer i de kliniske testfaser fik en halv vaccinedose efter det første stik.

Men fejlen ledte faktisk til en god opdagelse, fordi det viste sig, at de halve doser betød en beskyttelse på omkring 90 procent, hvorimod de, der havde fået to fulde doser, kun oplevede en 62 procents effekt. Derfor blev den gennemsnitlige beskyttelse sat til at være 70 procent - det tal, der kommer, hvis man tager gennemsnittet af 62 og 90 og korrigerer for antal af personer i hver gruppe.

Efter den opdagelse er AstraZeneca fortsat med at teste, hvad den halve dosis har af betydning. Det er der endnu ikke offentliggjort resultater fra.

2) Færre vacciner

22. januar meldte AstraZeneca ud, at der ville komme færre vaccinedoser til blandt andet Danmark i årets første måneder på "grund af reduceret udbytte på et produktionssted i den europæiske forsyningskæde". Samme melding har blandt andet Australien og Thailand fået.

Danmark har "lagt billet ind på" 1,9 millioner vacciner fra AstraZeneca, mens EU potentielt har mulighed for at få 400 millioner doser.

Det er endnu usikkert, hvor meget mindre leverancen vil blive, og om den vil blive indhentet de kommende kvartaler, men nyhedsbureauet Reuters har rapporteret, at der muligvis er tale om en reduktion på omkring 60 procent færre doser i EU i 2021s første kvartal.

Den besked kom bag på EU-kommissionen, fortæller TV 2s EU-korrespondent Lotte Mejlhede.

- Det kom som en kæmpe overraskelse. De har været i kontakt siden august, og aftalen faldt på plads i oktober. Nu er der under en uge til vaccinen skal vurderes i EMA (Det europæiske lægemiddelagentur, red.), og så kommer meldingen, siger hun.

3) En krise i krisen

Udsigten til færre vaccinedoser til EU-borgerne har skabt voldsom utilfredshed i Bruxelles, og det blev rigtig tydeligt, da EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, mandag satte sig til tasterne efter et møde med AstraZeneca:

- Diskussionen har været utilfredsstillende, fordi der er manglende klarhed og utilstrækkelige forklaringer, skrev hun på Twitter.

En del af utilfredsheden bunder også i, at EU har investeret et stort beløb i udviklingen af AstraZenecas vacciner. Noget, der fik EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til at lægge pres på både AstraZeneca og Pfizer/BioNTech, der også har nedjusteret leveringsplanen.

EU's reaktion understreger alvoren, lyder det fra Lotte Mejlhede. Hun fortæller, at de mange ubesvarede spørgsmål har sat gang i spekulationer om, hvorvidt AstraZeneca har solgt vaccinedoser til lande uden for EU – vacciner, som EU-landene måske burde have haft.

- Vi aner jo ikke, om der er hold i spekulationerne, men det her er klart en krise i krisen, siger hun.

Som en reaktion på de mange ubekendte i vaccinefordelingen, har EU tirsdag meddelt, at man vil have mere kontrol over, hvem der producerer hvad til hvem for at få det, man lige nu mangler: Et overblik over, hvor mange vacciner der bliver produceret I EU og eksporteret videre.

AstraZeneca og EU mødes igen onsdag for at forhandle om vaccineplanen.

4) Virker den dårligere på ældre?

Det spørgsmål har trukket overskrifter i den sidste uge af januar, fordi de tyske medier Handelsblatt og Bild skrev, at vaccinens effekt på folk over 65 år var begrænset og lå på otte procent.

Men de otte procent skyldes måske en misforståelse.

Det kan det i hvert fald se ud til, efter det tyske sundhedsministerium har afvist avisens påstand:

- Ved første øjekast kan det tyde på, at avisen har forvekslet to ting: Omkring otte procent af de testede i AstraZenecas teststudie var mellem 56 og 69 og kun 3-4 procent over 70. Men ud fra det kan man ikke udlede, at effekten er otte procent ud fra det, hedder det i en pressemeddelelse fra ministeriet.

AstraZeneca afviser den ringe effekt som "fuldstændig forkert" med henvisning til data, der tidligere har været udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Her viste det sig, at ældre, der havde fået vaccinen udviste en stærk immunrespons, og at 100 procent havde udviklet de særligt vigtige spike-proteiner efter anden dose.

Folk over 55 år kom først sent med i de kliniske test, så selv om vaccinen blandt andet er godkendt og taget i brug i Storbritannien, er den fortsat med at blive testet på den ældre befolkningsgruppe.