Samfund

Danmark indfører ny måde at screene for livmoderhalskræft, men kun for kvinder født på bestemte datoer

Ny metode undersøger kvindens celleprøve for HPV-virus. Det betyder, at celleforandringer kan opdages, før de risikerer at udvikle sig til kræft.

Fra årsskiftet har de danske sundhedsmyndigheder ændret i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft, som alle kvinder mellem 23 og 64 år bliver tilbudt.

Årsagen er indførslen af en ny metode på landsplan, hvor man ikke som hidtil tester for celleforandringer, men derimod for HPV-virus. HPV-virus kan give celleforandringer, som igen kan give livmoderhalskræft.

HPV-virus og celleforandringer

  • Hvert år er der cirka 365 nye tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. Hvert år dør cirka 100 kvinder.
  • Ved at deltage i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft kan celleforandringer blive opdaget, før de risikerer at udvikle sig til kræft.
  • En infektion med HPV-virus kan give celleforandringer på livmoderhalsen og kan også i nogle tilfælde udvikle sig til kræft. HPV-virus og celleforandringer - lette eller svære - kan være forbigående, men i langt de fleste tilfælde skyldes livmoderhalskræft en infektion med HPV. Ved at teste for virussen, kan celleforandringer opdages, før de risikerer at udvikle sig til kræft.
  • Ulemperne ved den gamle metode er blandt andet, at der er risiko for at blive behandlet for celleforandringer, som aldrig ville have udviklet sig til kræft. Omvendt er ulempen ved den nye metode, at nogle kvinder oftere skal have foretaget en celleprøve for at finde ud af, om en HPV-infektion er forbigående eller permanent.
  • Der foretages årligt cirka 450.000 celleprøver i forbindelse med screeningen for livmoderhalskræft.

Men i stedet for at rulle den nye metode ud til alle kvinder er den blevet indført sideløbende med den gamle metode.

Det betyder, at den nye måde at undersøge celleprøver på kun bliver brugt på prøver fra kvinder, der er født på en ulige dato, og som er i alderen 30 til 59 år.

Den gamle metode, hvor prøven bliver undersøgt for celleforandringer, vil omvendt blive brugt på prøver fra kvinder født på lige datoer i samme aldersgruppe.

Uanset, hvordan man vender og drejer det, er der tale om et forsøg

Jes Søgaard, sundhedsøkonom

- Det er lidt kontroversielt, at man gør det differentieret, men Sundhedsstyrelsen har ønsket, at man gør det (indfører den nye metode gradvist, red.), så man sikrer, at kvaliteten ikke bliver forringet, siger formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), Annemette Wildfang Lykkebo, til TV 2.

DSOG, der bakker op om ændringerne, deltager i den nationale styregruppe for livmoderhalskræftscreening (NSLS). Styregruppen har under Sundhedsstyrelsen arbejdet med anbefalingerne.

I styregruppen sidder også Jesper Hansen Bonde, der er seniorforsker på patologiafdelingen på Hvidovre Hospital. Han forklarer, at det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft allerede er ”fremragende”, men fremhæver, at det med den nye HPV-screening er muligt at finde op til 95 procent af de kvinder, der skal i behandling mod 60 til 65 procent med den gamle metode.

Samtidig er der ifølge Jesper Hansen Bonde eksempler fra andre lande på, at indførslen af den nye metode er gået ud over kvaliteten af screeningerne, fordi der er sket for store omlægninger på én gang. Og blandt andet af den årsag skal det ske gradvist i Danmark.

Sundhedsøkonomer: - Det ligner et forsøg

Ifølge professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard giver indførslen af den nye HPV-baserede screening god mening.

Men han fremhæver også, at myndighederne burde have anmeldt anvendelsen af den nye metode som et forsøg. For det er dét, der ifølge professoren er tale om – et randomiseret forsøg, der ikke giver kvinderne mulighed for at vælge selv.

- Uanset, hvordan man vender og drejer det, er der tale om et forsøg. De kalder det kvalitetssikring og ikke et forsøg. Og derfor skal myndighederne ikke have kvindernes tilladelse, siger han til TV 2.

Han bliver bakket op af Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet.

Som kvinde bør man være fuldt ud tryg og vide, at de danske sundhedsmyndigheder ikke hopper ud i noget, som ikke virker

Jesper Hansen Bonde, seniorforsker

Han forklarer, at sundhedsmyndighederne ikke behøver at anmelde den nye måde at gennemføre screeninger på som forsøg, fordi der ikke er tale om et lodtrækningsbaseret forsøg, og fordi de to screeningsmetoder ifølge sundhedsmyndighederne er lige gode.

Kvinder født på ulige datoer kan risikere flere undersøgelser

I pressemeddelelsen fra Sundhedsstyrelsen - der blev udsendt 13 dage efter årsskiftet, og som ikke nævner fordeling på fødselsdatoer – bliver det fremhævet, at både den cellebaserede og HPV-baserede screening er ”velafprøvede og gode metoder til at forebygge livmoderhalskræft”.

- Ved at tilbyde de to metoder sideløbende kan vi få vigtig viden om, hvordan vi får det bedst mulige screeningsprogram i Danmark, lød det fra Helene Moustgaard, der er læge i Sundhedsstyrelsen.

Ændringen i screeningsprogrammet har som sådan ingen betydning for de kvinder, der er født på ulige datoer og altså får den HPV-baserede celleprøve.

Der er nemlig tale om det samme celleskrab ved en gynækologisk undersøgelse hos den praktiserende læge.

- Der er ingen forskel for kvinden, hvad angår selve undersøgelsen. Det er måden, man håndterer prøverne inde i laboratorierne på, siger professor, ledende overlæge og formand for styregruppen NSLS, Berit Andersen, til TV 2.

Der er dog alligevel den forskel, at denne gruppe af kvinder fremover kun skal have foretaget en celleprøve hvert femte år i stedet for hvert tredje, som det er tilfældet med den gamle prøve.

Det hilser de fleste kvinder nok velkommen, men der er dog også en større risiko for, at denne gruppe af kvinder skal igennem flere celleprøver end de kvinder, der får den gamle screening hvert tredje år.

Det skyldes blandt andet, at man ved en positiv HPV-prøve – og på trods af en negativ prøve for celleforandring – bliver tilbudt en opfølgende celleprøve et år senere for at se, om kvinden fortsat har infektion med HPV-virus.

I 2021 bliver hjemmetest også en mulighed

Fordelingen på aldersgrupper på lige og ulige datoer vil ifølge Berit Andersen foregå i to til tre år.

Forskellen på de to screeninger

  • Kvinder i aldersgruppen 23 til 29 år vil hvert tredje år blive indkaldt til en celleprøve, der bliver undersøgt for celleforandringer. Årsagen er, at yngre kvinder ofte har en HPV-infektion, der forsvinder af sig selv, og derfor vil mange yngre kvinder teste positiv for en HPV-infektion.
  • Kvinder i aldersgruppen 30 til 59 år født på en lige dato vil fremover blive indkaldt til en celleprøve, der bliver undersøgt for celleforandringer. Indkaldelsen sker hvert tredje år.
  • Kvinder i aldersgruppen 30 til 59 år født på en ulige dato vil fremover hvert femte år blive indkaldt til en celleprøve, som bliver undersøgt for HPV-virus. Hvis der er HPV-virus i prøven, bliver den også undersøgt for celleforandringer.
  • Kvinder i aldersgruppen 60 til 64 år bliver indkaldt til en celleprøve, som bliver undersøgt for HPV-virus. Årsagen er, at det i denne aldersgruppe kan være vanskeligt at få gode celleprøver. Indkaldelsen sker fem år efter den seneste prøve fra livmoderhalsen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Herefter vil man vurdere, hvordan det danske screeningsprogram skal se ud.

- Vi ved ikke præcis, hvordan den nye metode opfører sig i den danske befolkning. Vi ved, at der er fordele og ulemper ved begge metoder (den nye og gamle, red.), og vi har lavet en overvågningsplan i kommunerne, så vi til sidst kan få sammensat det bedst mulige screeningsprogram, siger Berit Andersen til TV 2.

Ifølge Jesper Hansen Bonde bygger Sundhedsstyrelsens anbefalinger på blandt andet fire store studier fra Storbritannien, Finland, Holland og Italien – samt danske studier og erfaringer fra Norge og Sverige.

- Som kvinde bør man være fuldt ud tryg og vide, at de danske sundhedsmyndigheder ikke hopper ud i noget, som ikke virker, siger han til TV 2.

I 2021 vil en hjemmetest for HPV-virus ifølge Jesper Hansen Bonde blive indført som et alment tilbud til de kvinder, der efter eget valg ikke følger screeningsprogrammet for livmoderhalskræft.