Studie antyder, at man kan blive smittet igen, når virusvarianten er ny
Et sydafrikansk studie tyder på, at virusmutationer kan undvige en del af vores immunforsvar.
Mandag opdaterede den sydafrikanske sundhedsstyrelse en FAQ om de nye varianter af coronavirus.
I teksten gemte der sig en indikator på en bekymring, der har luret længe under overfladen:
Frygten for at virusmutationerne vil udvikle en evne til at undvige vores immunrespons og i værste fald nedsætte vaccinernes effekt.
Sydafrikanske forskere har netop afsluttet et studie af blodprøver fra 44 personer, der havde været smittet med den "oprindelige" coronavirus og efterfølgende blev udsat for den sydafrikanske mutation.
Resultatet var, at halvdelen af prøverne ikke var i stand til at neutralisere den sydafrikanske variant.
- Det er ret opsigtsvækkende og kræver, at man undersøger det nærmere, siger Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin i Aarhus Universitet.
Studiet baserer sig på forsøg lavet i cellekulturer og er ikke bedømt af fagfæller endnu. Men det er alligevel værd at holde øje med, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet.
- Det er første gang, jeg har set så velfunderet et studie, der antyder det problem, vi godt vidste kunne opstå, siger han.
Den to-armede flugt
Mutationen B.1.351/501Y blev første gang opdaget i Sydafrika i oktober sidste år. Den deler mange fællestræk med britiske B.1.1.7., og alt tyder på, at den også har en højere smitsomhed end den oprindelige coronavirus.
Og så adskiller den sig på grund af to afgørende forandringer på spike-proteinet. Det er de små pigge, der stikker ud fra virus, og de har betydning for, hvordan virus kommer ind i celler, og dem vores immunsystem reagerer på med at lave antistoffer.
De sydafrikanske studie tyder på, at virusvarianten ændrer spike-proteinet på en måde, så antistoffer, der er opstået ved infektion med den almindelige variant, kan genkende virussen dårligere. Så sætter antistofferne ikke ind, og virussen undviger at blive slået ned.
Penny Moore, der er virolog ved National Institute for Communicable Diseases i Sydafrika og har stået i spidsen for studiet, kalder mutationen for en "to-armet flugt fra immunsystemet."
- Det tyder stærkt, stærkt på, at flere af de mutationer, vi ser i den sydafrikanske variant, vil have afgørende betydning for virussens følsomhed over for antistoffer, siger Penny Moore.
Et lille stykke kage
Der er dog flere ting, man skal have i baghovedet, når man tolker de sydafrikanske resultater, lyder det fra de danske eksperter.
- Når man laver forskning, skærer man en del af kagen ud og beskriver i detaljer. Men der er mere til virkeligheden, siger Søren Riis Paludan.
Først og fremmest er studiet, selvom det er både velfunderet og solidt, kun lavet i et laboratorium.
- Før det bliver den helt store katastrofe, skal det verificeres epidemiologisk - altså efterprøves i ægte mennesker, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Et ægte menneskes immunsystem består nemlig af en del flere komponenter end blot antistoffer - blandt andet T-celler. De er en form for dræberceller, der har den evne, at de bogstaveligt talt kan scanne for farlige celler udefra og dermed slå dem ihjel. Og T-cellerne reagerer ikke kun på spike-proteinet, men på hele cellens form.
Under en videnskabelig gennemgang af studiet kom det frem, at man i Sydafrika har oplevet en ophobning af reinfektioner. Men fordi man ikke har sekventeret prøver fra de personer, der er smittet i to omgange, ved man ikke, om det kan forklares ved, at folk er blevet smittet med den nye variant.
Derfor kan overvågning og sekventering af prøver fra gensmittede personer blive nøglen til at slå studiets resultat fast.
- Hvis det sker hyppigere end med det oprindelige coronavirus, er det et reelt fænomen, at den sydafrikanske variant undslipper immunitet, siger Søren Riis Paludan.
Hvad med vaccinerne?
Lige nu er der ikke noget klart svar på det helt store spørgsmål: Om den nedsatte antistofeffekt vil påvirke vaccinerne.
I studiet var det personer med det laveste niveau af antistoffer, der blev reinficeret. De, der havde været igennem et hårdere sygdomsforløb og dermed havde et højere niveau af antistoffer, var i bedre grad i stand til at neutralisere virusvarianten. Det taler for, at vaccinerne måske vil slå varianten ned, siger Jan Pravsgaard Christensen.
- Folk, der er blevet vaccineret, har et meget højt niveau af antistoffer, og derfor kan man ikke udelukke, at vaccinen vil fungere mod varianten, siger han.
Lige nu er vaccineproducenterne Johnson & Johnson og Novavax i gang med at teste vacciner i Sydafrika, og når resultaterne af det kommer i løbet af de næste par uger, vil man have mere data fra den virkelige verden på, hvordan vaccinerne bliver påvirket af mutationerne.
Hvis det viser sig, at vaccinernes effekt bliver svækket så meget, at det bliver et problem, skal vaccinerne justeres til den nye mutation. Pfizer/BioNTech har meldt ud, at de vil være i stand til at producere en ny, mutationstilpasset vaccine på seks uger.
Den skal herefter godkendes. Lægemiddelstyrelsen har tidligere sagt til TV 2, at vejen til godkendelse bliver kortere end dengang, vaccinerne blev udviklet fra bunden. Præcis hvor lang tid processen vil tage, er dog endnu uklart.
Kan blive alles problem
Selvom vaccinerne viser sig at beskytte mod varianten, er problemstillingen om mutationerne stadig relevant. For hvor vaccinerne generelt giver en meget høj immunitet og tilsvarende højt niveau af antistoffer, spænder den naturlige beskyttelse over et meget bredere spektrum.
- Det her kan ende med at blive et problem for dem, der bliver smittet, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Det vil særligt ramme lande, hvor vaccinen ikke bliver lige så udbredt lige så hurtigt. De vil risikere en anden bølge, hvor en mutation spreder sig blandt folk, der allerede har været smittet én gang.
Lige nu er der registreret ét tilfælde af varianten i Danmark. Det blev opdaget 16. januar og kan spores tilbage til en rejse i Dubai.
Et enkelt tilfælde er lavt, men det sydafrikanske studie er væsentligt, uanset hvor mange danskere der bliver smittet med B.1.351/501Y.
- Hvis den eller en lignende mutation florerer andre steder, er den svær at holde ude. De her udfordringer er vi nødt til at forholde os til, selvom de foregår uden for vores baggård, siger Jan Pravsgaard Christensen.