Coronavirus

Se kortet: Hvornår ruller hvilke lande vaccinen ud?

Der er givet 39 millioner vaccinedoser mod coronavirus i verdens rigeste lande, mens tallet er 25 doser i de fattigste.

I Danmark er målet lige nu, at alle skal være tilbudt to stik mod coronavirus 27. juni.

Det kan føles som lang tid, særligt når man er underlagt restriktioner og befinder sig midt i januar. Men i fattigere lande skal man se væsentligt længere ud i fremtiden, før vaccinen er inden for rækkevidde.

The Economist har illustreret på et verdenskort, hvornår de land for land vurderer, at en vaccine mod coronavirus vil være rullet ud til den bredere befolkning.

Og kortets farver afslører en skæv fordeling. Blandt andet vil en stor del af det afrikanske kontinent først kunne rulle vaccinerne bredt ud to år senere end Europa.

Selvom kortet kan forandre sig i takt med, at flere vacciner bliver godkendt, er skævvridningen ikke til at tage fejl af: Indtil videre er 95 procent af de 39 millioner vaccinedoser, der lige nu er distribueret, blevet givet i ti lande, mens der i verdens fattigste lande kun er uddelt 25 stik.

En undersøgelse fra Global Health Institute konkluderede i november, at verdens rigeste lande har reserveret fire milliarder vaccinedoser, og at det var særligt Canada, Storbritannien, USA og EU, der havde lagt billet ind på mange af dem.

Danmark har sikret sig omkring 23 millioner vaccinedoser til knap seks millioner indbyggere ved at "lægge billet ind på" vacciner fra seks forskellige producenter.

Mangler det stærkeste våben

Mandag kaldte WHOs generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, vaccinefordelingen for ”en katastrofal moralsk fejltagelse” og opfordrede til, at vaccinerne blev fordelt mere lige.

Heidi Christensen, der er formand i Læger uden grænser, er enig.

- Det betyder, at mange af de lande, hvor risikoen er størst, er frataget det bedste våben, vi har mod virussen, siger hun.

Pandemien fremhæver en enorm global ulighed, der er på sundhedsområdet, og at man i nogle lande er i stand til at bekæmpe virussen med dyr medicin og respiratorer, mens man i andre lande kun har vand og sæbe.

- Uligheden er jo ikke kommet med covid-19, men den udstiller den meget åbenlyst, siger Heidi Christensen.

Målet er en milliard doser i 2021

Hvor de rige lande selv forhandler vaccineaftalerne hjem, er de fattige landes bedste vej til de dyrebare doser gennem COVAX-samarbejdet, som Danmark og 179 andre lande er en del af.

De første vacciner fra COVAX vil blive rullet ud i løbet af februar, og målet er at sikre én milliard vaccinedoser til 92 lav- og mellem-indkomstlande inden udgangen af 2021, så frontpersonale og risikogrupper kan dækkes.

Men det mål kan være svært at nå, blandt andet fordi mange af de rigere lande har været på vaccineindkøb, hvilket hæmmer projektet gevaldigt, lyder det fra WHOs generalsekretær.

- Selv om de taler om retfærdig fordeling, prioriterer nogle lande at indgå bilaterale aftaler uden om COVAX, så de presser priserne op og springer foran i køen, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus

Vifte af konsekvenser

En konsekvens af den skæve vaccinefordeling er, at verdens lande vil skulle gribe pandemien forskelligt an: Nogle lande, som for eksempel Danmark, vil få kontrol over virussen ved hjælp af vacciner.

Andre, som for eksempel en del afrikanske lande, vil skulle satse på kun at vaccinere få grupper, holde smitten nede og opnå flokimmunitet ved, at virussen spreder sig naturligt i befolkning.

- Det er risikabelt, og det er hverken optimalt for dem eller for os, siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

Han peger på, at det kan trække pandemien i langdrag, at den kun bliver slået ned lokalt. Ud over sygdom og død vil det betyde, at lande med få vacciner vil skulle bruge ressourcer på at holde virussen i skak. Det kan bremse deres økonomiske udvikling.

Desuden vil en lav vaccinedækning øge risikoen for nye mutationer, fordi virussen fortsat spreder sig.

Ingen danske garantier

Der er ikke nogen let løsning på problemet, og den første og mest ligetil, erkender Heidi Christensen, er utopisk.

- Ideelt kunne det løses ved, at alle stod sammen, så sårbare og frontpersonale i alle dele af vernden blev vaccineret først og ventede med at vaccinere den sidste del af befolkningen. Men det er der nok ikke politisk vilje til, siger hun.

Pandemier er globale, så de skal bekæmpes globalt

Flemming Konradsen, professor i global sundhed

Til gengæld mener Heidi Christensen, at en realistisk løsning er, at de lande, der først får rullet vaccinerne ud, bør være hurtige til at videredistribuere overskydende doser til andre lande.

Noget, regeringen lige nu ikke vil garantere, fordi det endnu er for tidligt, siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) til Jyllands-Posten.

Pandemier er alles problem

Selv om det lige nu fylder mest på den politiske dagsorden at få vaccineret folk indenfor landets egne grænser, giver det mening, at man også tænker længere frem og længere væk, mener Flemming Konradsen.

- Pandemier er globale, så de skal bekæmpes globalt, siger han.

Han ser blandt andet deling af vaccineopskrifter og infrastruktur som en del af løsningen, ligesom man bør styrke den globale sygdomsovervågning.

Da coronavirussen ramte, var kun to ud af 52 afrikanske lande i stand til at identificere den nye virus.

Ifølge Flemming Konradsen kan det blive dyrebart for alle, at det scenarie er anderledes, når en ny virus opstår.

- Det går jo ikke, for så går der alt for lang tid. Derfor er det en investering i fremtiden, hvis vi fremadrettet får en bedre kontrol af pandemier, siger han.