Coronavirus

Forældre og skoleledere er bekymrede for de yngste skoleelevers læring

Coronapandemien er særligt udfordrende for de yngste skolebørn, lyder det. Det kan i værste fald have betydning for resten af deres skolegang.

Skolebørn gik på tidlig juleferie og har ikke været tilbage i klasselokalerne siden. Og det kan få konsekvenser for børnenes – særligt de yngstes – indlæring.

Derfor lyder opfordringen fra blandt andet organisationen Skole og Forældre, at børnene bliver sendt tilbage i skole hurtigst muligt.

- De yngste kan ikke bevare koncentrationen så længe foran en skærm, og derfor rammes de særligt hårdt, siger Rasmus Edelberg, der er landsformand for organisationen Skole og Forældre.

Skolelederne er enige og "helt klart bekymrede for de mindste elever".

- De skal tilbage så hurtigt som muligt. Det er dem, vi har sværest ved at håndtere i fjernundervisningen, og det er dem, som lægger mest beslag på forældrene, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Han frygter, at når skolerne genåbner for de yngste elever i 0. til 3. klasse, vil den faglige spredning mellem børnene være øget betragteligt.

I yderste konsekvens kan det smitte af på resten af børnenes skolegang, mener Rasmus Edelberg.

- Den gruppe børn, der har haft svært ved at følge med, svært ved at bevare koncentrationen og måske har det svært derhjemme, vil have det svært fagligt. Derfor mener jeg, at man skal sætte ressourcer af, så de ikke i resten af deres skoletid oplever, at de føler sig bagud. Det er ikke rimeligt, lyder det.

Tre eksempler på pressede familier

En undersøgelse af effekterne af forårets nedlukning af blandt andet landets skoler lavet af Syddansk og Aarhus Universitet viser, at det er de yngste elever, der har haft det sværest i perioden.

Professor Karen Wistoft fra Aarhus Universitet er en af forskerne bag undersøgelsen. Hun peger på, at når de mindre skolebørn skal klare hjemmearbejdet, har de brug for voksenhjælp til for eksempel at logge på om morgenen, men også til at løse selve opgaverne.

Samtidig får børnene ikke tilfredsstillet deres sociale behov eller øvet sig i at koncentrere sig i klassen, som ifølge professoren er noget af det, man bruger meget tid på at lære i de første år på skolebænken.

- De små elever har brug for en voksen, der støtter dem. Nogle har brug for hjælp og støtte til at komme online, men også støtte til at holde koncentrationen. Og forældrene er vældigt pressede, siger hun.

Hun peger på tre eksempler på familier, hvor børnene ikke har særlig stor forældreopbakning. For eksempel familier, hvor forældrene er syge eller af andre årsager ikke er i stand til at give den opbakning, børnene har brug for.

Der er også familier, hvor forældrene har sprogvanskeligheder - for eksempel dem med en anden etnisk baggrund end dansk. Familien bor måske i mindre boliger, og der kan være tre børn, der skal i skole hjemmefra. Samtidig har forældrene svært ved at hjælpe i dansk og matematik grundet deres sprog eller manglende kendskab til stoffet.

Til sidst nævner hun familier, hvor forældrene har krævende job, og den ene skal bruge dagen med barnet, mens den anden arbejder. Efter en endt skoledag, skal forælderen indhente det forsømte arbejde om aftenen eller i weekenden. Det kan også give udfordringer, fortæller Karen Wistoft.

- Hele det pres, der er på sådan en familie, går også ud over specielt de yngste elever.

- De yngste er særligt udfordrede

Forskningschef på professionsuddannelsen VIA University College Andreas Rasch-Christensen siger, at yngre skolebørn er særligt udfordrede af nedlukningen.

- De yngste er særligt udfordrede. Man taler meget om betydningen af en god skolestart, som inkluderer at få gode relationer til andre børn og voksne og lege med de andre børn. Det har stor betydning, siger han.

Indtil skolerne igen åbner, må mange forældre hjemmeskole deres børn. De mindre børn har nemlig i mange kommuner hverken iPads eller andre digitale remedier, som bruges flere steder i undervisningen af de ældre elever.

Det giver også udfordringer i forhold til at undervise de små.

- Det er sværere at undervise online, og i mange kommuner har man ikke devices til de yngste, og forældrene må hente materialet fysisk. Det er en skidt cocktail, siger Andreas Rasch-Christensen.

Hans generelle råd er, at når skolerne åbner igen, bør man udvide med flere voksne til at holde hånden under elevernes undervisning; hellere gøre dét end eksempelvis at udvide skoledagen eller tage weekenderne i brug, lyder det.

Løsningen er flere voksne

Det er samme løsning, som Rasmus Edelberg og Dansk Industri foreslår. Helt konkret mener de, at der bør være to voksne til stede i klasselokalet fra 0.-3. klasse i de første tre uger, efter at skolerne åbner igen.

Indtil videre varer de nuværende restriktioner til 7. februar, men der er risiko for, at de bliver forlængede.

Tip os! Kender du til elever, lærere eller skoler, der har fundet metoder til hjemmeundervisning, der fungerer godt? I så fald hører journalist Emilie Haaber Lynggaard gerne fra dig på emhl@tv2.dk.