Flere pauser og forkort skoledagen - tre fagfolks bud på bedre hjemmeundervisning
Et skoleskema kan ikke overføres direkte til onlineundervisning. Derfor efterspørger lærere nu flere pauser og mere socialt og kreativt indhold.
Folkeskoleelever landet over sidder fortsat på skolebænken hjemmefra, hvor al undervisning har været online siden før juleferien.
Med risikoen for at restriktionerne forlænges yderligere, begynder utålmodigheden og motivationen også at slippe op i mange hjem – og frygten for, at eleverne mister både læring og fællesskab, trænger sig på.
En undersøgelse af børns trivsel under hjemmeundervisningen i foråret viser, at børn bliver triste, indelukkede og modløse af undervisningen hjemme.
Derfor er det nu på tide, at skoleskemaerne tilpasses den ekstraordinære situation, vi er i, mener fagfolk. De kommer her med et par bud på, hvordan børnene kan trives bedre med at modtage undervisning hjemme.
Savner anden formulering fra ministeriet
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet skal hjemmeundervisningen ”i videst muligt omfang svare til den almindelige undervisning”, og det efterlader ikke meget kreativitet til skolerne selv, mener Anne Hammer, der er folkeskolelærer i Silkeborg Kommune.
- På skolerne tolker man det, som at vi skal følge det almindelige skema én til én, siger hun til TV 2.
Men et helt almindeligt skoleskema kan ikke bare overføres til undervisning alene foran skærmen derhjemme.
Anne Hammer savner en anden formulering fra ministeriets side, så online-skoleskemaet kan tilrettelægges mere kreativt – og med kortere skoledage.
- Jeg tror, at man vil opleve, at kvaliteten af undervisningen bliver bedre, hvis man strikker skoledagene sammen, så de måske bliver kortere og giver bedre mening, siger hun.
Anne Hammer foreslår hele fagdage med én lærer og ét fag i stedet for undervisning af 45 minutters blokke, der minder meget om hinanden – eleverne skifter fag, får en ny opgave foran skærmen, og så starter det hele forfra igen tre kvarter senere, forklarer hun.
Corona på skoleskemaet
Karen Wistoft, der er professor i pædagogisk sociologi ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag hjemmeskole-undersøgelsen, mener, at lærerne skal tænke i andet end fag:
- En måde at knække koden på er, at lærerne også tænker i det sociale og sørger for at lave nogle små digitale grupper, hvor eleverne snakker sammen, siger hun.
Karen Wistoft foreslår, at eleverne kan snakke om, hvordan coronatiden har været for dem og deres familier, så de sammen kan lære at forholde sig til pandemien.
I det hele taget bør coronavirus efterhånden komme på skoleskemaet, mener Karen Wistoft.
- Mens hjemmeskolen står på, og især når børnene kommer tilbage, skal de have corona på skemaet, siger hun.
Desuden kan man dele hjemmeskoleopgaven forældre imellem, så man skiftes til at have for eksempel to af sine børns klassekammerater på besøg til undervisning. Den næste dag kan de komme hjem til de andre forældre.
- Det tager presset af forældrene, og børnene oplever meget mere veloplagte forældre, der synes, det er sjovt, siger Karen Wistoft.
Flere sociale pauser
Hos Danmarks Lærerforening fortæller formand Gordon Ørskov Madsen, at der ligger en stor opgave foran lærerne, når eleverne på et tidspunkt skal tilbage i fællesskabet fysisk.
En opgave, man med fordel allerede kan tage hul på nu. Derfor opfordrer foreningen - ligesom Anne Hammer - også til kortere seancer på Teams og flere sociale pauser lagt indimellem.
Formanden fortæller, at fællesskabet og det sociale mellem eleverne aldrig har været vigtigere end nu. Alligevel drukner det lidt i fagligt indhold på Teams, der kører eleverne trætte:
- Eleverne får bare mere ud af tre timers undervisning, hvor de kan holde koncentrationen end seks timers undervisning, hvor de er trætte, siger han.
Gordon Ørskov Madsen begynder altså at blive bekymret for det efterslæb, eleverne kan få, fordi de ikke har set klassekammerater og lærere så længe.
Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt til møde med de involverede parter og en række forskere fredag, hvor risikoen for et fagligt og socialt efterslæb blandt skolebørn skal drøftes.