Coronavirus

Corona har ramt danskerne på psyken

Ifølge Psykologforeningen er det især varigheden af coronakrisen, der lige nu spiller ind og giver udmattelse af danskernes mentale helbred.

Danskerne er mere stressede under vinterens nedlukning, end de var i foråret.

Det viser en ny undersøgelse fra HOPE-projektet, som undersøger danskernes adfærd og holdninger under coronapandemien. Undersøgelsen er lavet i starten af december, lige inden de seneste restriktioner trådte i kraft.

Det er især de midaldrende og unge, der føler sig mere stressede. Omtrent 48 procent af de unge svarer, at de føler sig stressede, i foråret var det 38 procent. Og hos de midaldrende føler omtrent 35 procent sig stressede mod 25 procent i foråret. Hos folk over 56 år har andelen, der føler sig stressede ligget stabilt på cirka 10 procent under hele pandemien.

Psykolog: Danskerne er udmattet

Både hos Psykologforeningen og ved Landsforeningen for Skole og Forældre genkender man billedet af, at danskerne er hårdere ramt nu, end de var i foråret.

Eva Secher Mathiasen, som er formand i Psykologforeningen, fortæller, at man fra andre samfundskriser ved, at én af de ting, der følger med en krise, er øget mistrivsel, hvor angst og depression rammer flere.

Ifølge hende er det især varigheden af coronakrisen, der lige nu spiller ind og udmatter danskerne.

Usikkerheden bliver ved

Den tese er Rasmus Edelberg, som er formand i Skole og Forældre enig i.

- Jeg kan genkende, at det slider hårdere denne gang. Det rammer hårdere, når man bærer en vægt gennem længere tid, og usikkerheden fortsætter, siger han.

Når det kommer til de forældre, der lige nu oplever at have deres skolebørn hjemme endnu engang, mener han, at det nu rammer hårdere, fordi man i foråret havde travlt med at finde ud af, hvordan tingene skulle fungere, mens det nu handler om at bevare motivationen.

- Usikkerheden bliver ved, og der er mange spørgsmål: Hvor længe varer det her? Hvornår kommer jeg i gang igen? Hvornår kan jeg passe mit arbejde ordentligt? Og hvad kan jeg gøre for mine børn, som måske også udvikler symptomer, som ikke ser gode ud?, siger Rasmus Edelberg.

Hos Landsforeningen for Skole og Forældre får man mange henvendelser fra forældre, der er i vildrede om, hvordan de skal håndtere presset af både at skulle arbejde og hjælpe deres børn.

- Særligt de små børn har brug for voksne tæt på. Børn op til fjerde klasse er mindre selvstændige end de ældre børn. Og der føler man sig tit som forælder utilstrækkelig, når man skal flere ting på én gang, siger han og understreger, at hvis man skal passe sit arbejde, er det i alle kommuner muligt at benytte tilbuddene om nødpasning.

- Man har kun en vis mængde at give af, og den er altså ved at være tyndslidt, slutter han.

Handling er nødvendig

Ifølge psykolog Eva Secher Mathiasen er det en naturlig del af en krise, at det mentale helbred tager et dyk. Video: Sofie Sparre

Psykolog Eva Secher Mathiasen understreger dog, at langt de fleste vil komme helskindede igennem krisen.

- Men der er altså en vækst blandt dem, der har det svært, og det er vi nødt til at handle på, fordi vi på den anden side af coronakrisen kommer ud til et samfund, der er slidt – også økonomisk – og derfor har vi brug for alle gode kræfter. Og hvis man er ramt af psykiske problemer som stress og belastning, kan det være svært at bidrage, siger hun.