Samfund

Arla og Danske Bank tager begge æren for landmands vindmølle: - Der er jo noget helt galt, mener ekspert

Markedet for grønne certifikater er "sygt" ifølge en professor. Selv ejeren af vindmøllen, der sælger strømmen, har svært ved at gennemskue systemet.

På en mark i Nordjylland står en vindmølle, som både Arla og Danske Bank bruger i deres grønne markedsføring.

Vindmøllen tilhører mælkebonde Niels Kristian Bisgaard. Han blev overrasket, da TV 2 fortalte ham, at begge virksomheder tager æren for hans vindmølle:

- Når der er flere, der får kredit for den samme producerede mængde strøm, synes jeg, at det underminerer den tillid, der skal være til systemet, fortæller Niels Kristian Bisgaard.

Hans mølle er kun en lille del af den grønne energi, som virksomhederne markedsfører sig med, men ifølge eksperter er den et godt eksempel på, hvor store problemer, der er med markedet for grøn strøm.

Arlas landmænd producerer masser af grøn el

Under overskriften 'Arlas landmænd producerer masser af grøn el', skriver Arla på sin hjemmeside:

Markedet er sygt. Der er jo noget helt galt

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet

- Arlas landmænd i Danmark producerer grøn energi svarende til i gennemsnit 42 procent af den strøm, som de bruger, ved hjælp af solceller, biogas og vindmøller, står der på hjemmesiden.

Den pointe bliver understreget i Arlas reklamefilm om deres indsats for klimaet, hvor man ser en fiktiv Arla-gård med vindmøller:

Skærmbillede fra Arlas reklamefilm, som omhandler deres indsats på klimaområdet. Her ser man en Arla-gård med vindmøller.

Men på Arlas hjemmeside står der ikke, at landmændene sælger retten til den grønne strøm videre med en type certifikat, der hedder oprindelsesgarantier.

Det vil sige, at retten til den strøm, som Arla promoverer sig med, at de producerer, i virkeligheden tilhører nogle andre.

Oprindelsesgarantier

Oprindelsesgarantier er en type grønt certifikat, som dokumenterer, at strømmen kommer fra vedvarende energi.

Systemet fungerer sådan, at hvis man producerer vedvarende energi et sted i Europa, så kan man få udstedt en oprindelsesgaranti af myndighederne. Den kan man så sælge videre på det frie marked.

Køberen af oprindelsesgarantien kan være sikker på, at der et sted i det europæiske elnet er blevet produceret den mængde vedvarende energi, man har købt retten til.

TV 2s research viser, at Niels Kristian Bisgaard har solgt retten til den grønne strøm videre til Danske Bank. Den strøm indgår i regnskabet, når Danske Bank i en video fortæller om deres grønne regnskab:

- I tråd med Paris-aftalen har vi reduceret vores CO2-udledning markant.

Sådan fandt TV 2 frem til vindmøllen

Danske Bank gav TV 2 indsigt i deres oprindelsesgarantier. Ved at sammenstille dem med data over vindmølleejere og CVR-oplysninger kunne TV 2 finde to Arla-bønder, som solgte oprindelsesgarantier til Danske Bank.

Arla fortæller, at de ikke kan udlevere oplysninger om, hvem de andre bønder er. Derfor kan vi ikke efterprøve, om de sælger deres oprindelsesgarantier videre. Kilder i branchen fortæller dog til TV 2, at stort set alle vindmølleejere får udstedt oprindelsesgarantier for at sælge dem videre.

Kompliceret system

Når to virksomheder kan markedsføre sig på baggrund af den samme strøm, fungerer markedet ikke. Det mener professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen.

- Markedet er sygt. Der er jo noget helt galt, siger Brian Vad Mathiesen.

Niels Kristian Bisgaard synes også, at det er svært at gennemskue systemet:

Arla-landmand Niels Kristian Bisgaard i sin kostald. Han vil nu overveje, om han skal lade være med at sælge sine oprindelsesgarantier videre.

- Jeg synes jo, at det er fint, at Arla, som jeg er medejer af, promoverer sig på det. Jeg kan ikke helt gennemskue teknikken i, at Danske Bank køber noget, siger Niels Kristian Bisgaard.

Det er, fordi du sælger oprindelsesgarantierne videre til Danske Bank. Det kunne du jo lade være med?

- Jo, det skulle jeg egentlig nok.

- Der skal ryddes op

Der er ikke noget at sige til, at Niels Kristian Bisgaard ikke er helt inde i detaljerne. Det mener Brian Vad Mathiesen.

For det første udgør de penge, som Niels Kristian Bisgaard får fra sin oprindelsesgaranti, forsvindende lidt af den samlede pris, han får for sin strøm.

For det andet så er markedet meget svært at forstå:

- Det er svært gennemskueligt. Borgere kan ikke finde ud af det. Virksomheder kan ikke finde ud af det, og politikere bliver narret til at tro, at vi er mere grønne, end vi er. Der skal ryddes op i markedet, siger Brian Vad Matthiesen.

Lektor på University of Edinburgh Matthew Bander har forsket i markedet for grønne certifikater, og han mener, at Niels Kristian Bisgaards vindmølle er et godt eksempel på, hvorfor markedet ikke fungerer:

Niels Kristian Bisgaards vindmølle, som både Danske Bank og Arla bruger i deres promovering.

- Det bliver rodet og svært at navigere i, når man kan tilkøbe sig alle de her tvivlsomme egenskaber. Vi har brug for bogføring, som reflekterer virkeligheden, siger Matthew Brander.

Systemet bliver ifølge de to eksperter brugt af virksomheder til at fremstå mere grønne, end de er.

Greenwashing

I går fortalte TV 2, hvordan virksomheder som blandt andre Telia, Novo Nordisk og Carlsberg markedsfører sig som grønne på baggrund af netop oprindelsesgarantier.

Ifølge forskningen på området fører oprindelsesgarantierne dog ikke til opførsel af noget ny vedvarende energi – og dermed fører købet af oprindelsesgarantierne heller ikke til at sænke CO2-udledningen.

Flere virksomheder skriver til TV 2, at de kender til problematikken med oprindelsesgarantierne – også Danske Bank.

Arla: - Vi tager ikke den grønne strøm til indtægt

Det er relevant at diskutere, hvor meget oprindelsesgarantierne bidrager med, skriver chef for Danske Banks bæredygtighedsstrategi Kristina Sjøberg Øgaard til TV 2.

Med henvisning til Niels Kristian Bisgaard understreger hun dog, at systemet sikrer dokumentationen for grøn strøm:

Skærmbillede fra Danske Banks video, hvor banken fortæller, at den har sænket sin CO2-udledning.

- Vi har indtil videre valgt at gøre brug af den etablerede metode, der er på markedet, og som blandt andet sikrer, at den samme grønne strøm ikke kan sælges to gange, skriver Kristina Sjøberg Øgaard fra Danske Bank.

Arla har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar slår Arla også fast, at de ikke hævder, at den grønne strøm er deres:

- Vi kommunikerer, at andelshaverne producerer grøn strøm – Arla forsøger ikke at tage den grønne strøm til indtægt, skriver Kristian Eriknauer, der er Arlas Vice President for Corporate Social Responsibility.

Umiddelbart kan jeg godt forstå, at nogle forbrugere ved en almindelig, hurtig læsning får det indtryk, at Arla selv bruger den grønne strøm, de producerer

Jan Trzaskowski, professor i markedsret på CBS

Han mener ikke, at man som forbruger kan få det indtryk af teksten på hjemmesiden, at Arla selv bruger den grønne strøm, de producerer. Den vurdering er to eksperter uenige i.

Eksperter uenige med Arla

Forskellen på at markedsføre sig med at producere strømmen og markedsføre sig med retten til strømmen er ifølge Brian Vad Mathiesen en skrivebordsøvelse:

- Det er jo kun en revisor, der kan få det til at gå op i et virtuelt regnskab. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre, siger Brian Vad Mathiesen.

Hvis man vil markedsføre sig med, at man er dækket af grøn strøm, skal man i udgangspunktet kunne dokumentere, at det er korrekt.

Ekspert i markedsføringsjura Jan Trzaskowski fortæller, at man i den konkrete sag skal tage udgangspunkt i, hvordan den gennemsnitlige forbruger vil forstå teksten.

- Umiddelbart kan jeg godt forstå, at nogle forbrugere ved en almindelig, hurtig læsning får det indtryk, at Arla selv bruger den grønne strøm, de producerer, men det er i sidste ende en konkret vurdering, som domstolene skal foretage, siger Jan Trzaskowski, der er professor i markedsret på CBS.

Genovervejer salg af garantier

Niels Kristian Bisgaard fortæller, at han vil overveje om han skal holde op med at sælge sine oprindelsesgarantier videre i fremtiden. Frem for alt vil han dog gerne have et system, som var nemmere at forstå:

- Hvis vi får et system, hvor jeg er sikker på at gennemskueligheden er bedre, kan det godt være, at jeg tager det op til overvejelse, siger landmanden.