GO'

- Jeg ville ønske, jeg kunne lave historien om, siger psykolog om 37 år gammel voldtægt

Der er meget vrede rettet mod ofre, der fortæller om deres overgreb i kølvandet på MeToo, mener psykolog. Derfor står hun frem med sin egen historie.

Det er 37 år siden. Alligevel står oplevelsen helt klart i psykolog Ulla Dyrløvs erindring.

Hun blev voldtaget på et hotelværelse i Spanien af en tyve år ældre mand, der sagde, at han ville hjælpe hende, efter at hun var blevet væk fra sin veninde i de udenlandske gader.

Den ældre mand skulle bare lige hente sine bilnøgler på sit hotelværelse, så han kunne køre hende hjem til det hostel, hvor hun boede under sin interrailtur i landet.

- Han var meget troværdig, og jeg var meget naiv. Jeg overvejede ikke et øjeblik, at det var dumt at gå med ham, men da vi kom op på værelset, voldtog han mig, fortæller Ulla Dyrløv i 'Go’ aften Live'.

Jeg føler mig ikke svag, jeg føler mig faktisk stærk. Men jeg kunne ikke sige fra

Ulla Dyrløv

- Ville ønske, jeg kunne ændre historien

Hendes krop frøs, da manden tog fat i hende på det spanske hotelværelse. Selvom hun ønskede sig langt væk fra situationen, var hun også bange for, hvad konsekvensen ville være ved at sige fra.

- Jeg var vågen og kan huske alting. Jeg kan nærmest mærke hele oplevelsen i min krop stadigvæk. Men jeg kunne ikke reagere. Jeg var som lammet, siger Ulla Dyrløv.

- Jeg træder frem nu, fordi der er brug for det, siger Ulla Dyrløv om sin beslutning om at fortælle om den voldtægt, hun var udsat for på en interrailtur for 37 år siden.

I den offentlige debat er hun i forbindelse med historier om overgreb og voldtægter stødt på devisen om, at ”man bare kan sige fra". At det er et udtryk for svaghed, hvis ikke man gør det.

Det vil hun gerne gøre op med, fordi det ifølge hende sjældent forholder sig sådan.

- Jeg føler mig ikke svag, jeg føler mig faktisk stærk. Men jeg kunne ikke sige fra. Og det er vigtigt for mig at sige højt til de personer, som har oplevet det samme som mig.

Ifølge Ulla Dyrlev er der meget vrede rettet mod de personer, som står frem og fortæller om overgreb i forbindelse med MeToo-debatten. Derfor fortæller hun nu sin egen historie. Video: Cæcilie Dohn Christensen

Selv ville hun ønske, at hun kunne lave sin historie om. At hun kunne fortælle om, hvordan hun havde kæmpet imod og var blevet slæbt ind på hotelværelset mod sin vilje.

Men sådan er historien ikke, og i bagklogskabens lys er det, ifølge Ulla Dyrløv, grunden til, at hun ikke før har talt åbent om episoden.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne sige noget andet. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg gjorde en masse modstand, men det gjorde jeg ikke, siger hun.

Der er aldrig nogen, som skal fortælle mig eller andre, at de her oplevelser ikke er rigtige, for det er et nyt overgreb

Ulla Dyrløv

Debatten i kølvandet på MeToo

At psykologen nu alligevel for første gang – 37 år senere – vælger at dele sin historie offentligt, skyldes den store opmærksomhed om overgreb, der lige nu ses i den offentlige debat i kølvandet på MeToo.

En debat, der er gennemsyret af en uforståelig vrede rettet mod de kvinder, der står frem og fortæller om deres oplevelser, mener Ulla Dyrløv.

Blandt andet har hun oplevet, at der i forbindelse med MeToo-fyringer af prominente danskere har været stort fokus på kvindernes føromtalte mulighed for at sige fra, og hvorvidt det egentlig er muligt at huske detaljerne i sager, der ligger tilbage i tiden.

- Jeg er blevet provokeret på nogle kvinders vegne, som ikke bliver hørt lige nu. Der er aldrig nogen, som skal fortælle mig eller andre, at de her oplevelser ikke er rigtige, for det er et nyt overgreb, siger hun.

Der er ikke noget, jeg hellere vil end at glemme det. Det var en rædselsfuld oplevelse. Men kroppen husker

Ulla Dyrløv

Hun synes, det er vigtigt at lytte til ofrenes fortællinger. For selvom der kan være forskellige opfattelser af en situation, vil en oplevelse af et overgreb kunne sætte spor i ofret i lang tid. Og her betyder det ikke det store, om der er tale om en 37 år gammel voldtægtssag eller en episode, der er kommet frem i forbindelse med MeToo.

- Det her er også en opfordring til at tro på sin oplevelse. Man må ikke blive i tvivl om, hvad man har oplevet. Det skal man huske, hvis man sidder og har det, som jeg har det, siger hun.

Ulla Dyrløv har blandt andet delt sin historie i et opslag på Facebook:

ADVARSEL: Ikke for sarte sjæle For 37 år siden blev jeg voldtaget. Manden var 20 år ældre end mig. Jeg stolede på hans...

Posted by Ulla Dyrløv on Thursday, January 14, 2021

Langvarige konsekvenser

Voldtægten har haft store konsekvenser for Ulla Dyrløv. Især de første år efter var hun meget tynget.

- Jeg havde det meget kompliceret seksuelt. Jeg havde det dårligt med min krop og blev vanvittigt spiseforstyrret. Jeg følte mig ulækker, uværdig og ynkelig, fortæller hun.

Sådan har hun det ikke længere.

Men selvom det er mange år siden, har oplevelsen stadig ikke sluppet hende. Den sidder detaljeret memoreret i hendes krop.

Hans stemme, hans ånde, hans lugt, hans prusten.

- Jeg er sikker på, at jeg husker det, fordi det er et traume. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at glemme det. Det var en rædselsfuld oplevelse. Men kroppen husker, fortæller hun.

Man husker det, fordi det er en hændelse, der har ændret ens liv

Ulla Dyrløv

Derfor frustrer det også Ulla Dyrløv, når nogen i MeToo-debatten stiller spørgsmål ved, hvordan man skal kunne huske så mange år tilbage. For hende er udfordringen i højere grad at fortrænge det.

Så for at sætte oplevelsen i perspektiv sammenligner hun det med en fødsel, som på en helt andet måde også kan være en stor og voldsom oplevelse.

- Jeg kan også huske mit barns fødsel ned til mindste detalje, selvom det er 30 år siden. Man husker det, fordi det er en hændelse, der har ændret ens liv, siger hun.